Danmarks Idrætsforbund

PRM: Skarpskytter udtaget til European Games

Del
Bueskytter, skytter, bordtennisspillere og en karatekæmper er udtaget til European Games. I alle fire idrætsgrene er European Games meget vigtig i forhold til OL 2020.

Det er en række atleter på topniveau og med olympiske ambitioner, der netop er blevet udtaget til European Games i Minsk, som begynder den 21. juni. Det drejer sig blandt andet om den tidligere verdensmester i bueskydning, Maja Jager, den tidligere verdensmester i skeetskydning, Jesper Hansen, den tidligere VM-sølvvinder i karate, Katrine Pedersen, og bordtennisspilleren Jonathan Groth, der deltog ved seneste sommer-OL i Rio.

For både bueskydning, skydning, karate og bordtennis’ vedkommende er European Games meget vigtig i bestræbelserne på at få danske atleter med til OL i Tokyo i 2020. I alle fire idrætsgrene er der således enten direkte OL-pladser på spil, eller der uddeles point til de ranglister, som er med til at afgøre, hvem der skal med til Japan næste år.

Det er anden gang, European Games afvikles. Første gang var for fire år siden i Baku, og her vandt bueskytten Maja Jager sølv. Hun er klar til at dyste om medaljer igen.

”Jeg har gode minder fra European Games, og jeg glæder mig til at komme afsted igen. Det er en meget vigtig begivenhed for os, for der er OL-billetter i spil, så det er noget, jeg ser frem til,” siger Maja Jager, der i 2013 blev kåret til Årets Sportsnavn i Danmark efter at have vundet VM-guld.

Chef de mission for den danske delegation ved European Games, Jakob Ovesen, glæder sig over at have så dygtige atleter på plads.

”I forhold til den første udgave af European Games for fire år siden er kvalifikationen til OL nu langt mere integreret. Det er medvirkende til, at vi kan stille med et stærkt dansk hold. Det understreges med de atleter, som er udtaget i bueskydning, skydning, karate og bordtennis, siger Jakob Ovesen, der er chef de mission for det danske hold ved European Games.

I alt er der nu udtaget 31 danske atleter i 8 sportsgrene. Snart vil det danske hold være komplet, når det også ligger fast, hvem der skal repræsentere Danmark i atletik og kajak.

Udtagne danske atleter (senest udtagne med fed skrift):

Badminton:

Viktor Axelsen (herresingle)
Anders Antonsen (herresingle)
Mia Blichfeldt (damesingle)
Line Kjærsfeldt (damesingle)
Kim Astrup/Anders Skaarup (herredouble)
Majken Fruergaard/Sara Thygesen (damedouble)
Sara Thygesen/Niclas Nøhr (mixed double)


Boksning:

Ditte Ajaaja Frostholm (-60 kilo)
Frederik Lundgaard Jensen (-64 kilo)


Bordtennis:

Jonathan Groth (herresingle, hold)
Anders Lind (herresingle, hold)
Tobias Rasmussen (hold)


Bueskydning:

Maja Jager (recurve)
Anne Marie Dorscheus Laursen (recurve)
Randi Degn (recurve)
Tanja Jensen (compound)


Judo:

Lærke Marie Olsen (-63 kilo)
Emilie Sook (-70)


Karate:

Katrine Pedersen (-68)


Trampolin:

Benjamin Salo Kjær


Skydning:

Stine Nielsen (riffel)
Rikke Ibsen (riffel)
Anna Nielsen (riffel)
Jesper Hansen (skeet)
Emil Petersen (skeet)
Steffen Olsen (riffel)
Frederik Larsen (pistol)
Esben Jakobsen (riffel)
Mikkel Hansen (riffel)

Om European Games

Afvikles 21.-30. juni i Minsk, Hviderusland

50 nationer og 4.000 atleter deltager

15 forskellige idrætsgrene (heraf 13 olympiske)

I to sportsgrene er European Games også officielt EM (boksning og judo)

Konkurrencerne i 8 af de 15 idrætsgrene er en del af kvalifikationen til Tokyo 2020 (kvotepladser og ranglistepoint).

201 sæt medaljer skal uddeles

Arrangør: EOC (sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer)

DR har erhvervet sig rettighederne og sender fra European Games.


For yderligere oplysninger kontakt:

Jakob Ovesen, EG-chef de mission, jov@dif.dk, 28 57 85 81

Lars Hestbech, kommunikationskonsulent DIF, lhe@dif.dk, 23 32 37 84

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye