PRM: Royal Run får Danmarks største 10 km-løb

Del
Med 10.125 tilmeldte har Royal Run i dag slået rekord og får Danmarks største 10 km-løb i København/Frederiksberg.

Siden Royal Run åbnede for tilmelding den 1. november har interessen fra danskerne været stor, på bare 16 dage har løbet fået 23.127 antal tilmeldinger i hele landet, og i København og på Frederiksberg, hvor der kan være det højeste antal løbere, er der altså nu nået en rekord.

Royal Run er løbet, hvor H.K.H Kronprinsen markerer sin 50 års fødselsdag og inviterer danskerne til at løbe med i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København/Frederiksberg den 21. maj 2018 (2. pinsedag)

Løbefesten arrangeres af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund i regi af Bevæg dig for livet, der er Danmarks største idrætsvision og støttes af Nordea-fonden og TrygFonden.

Royal Run slår Eventyrløbet
For at slå rekorden skulle antallet af tilmeldte løbere i 10 km-kategorien nå over 10.120 løbere, som var det antal tilmeldte løbere, der i 1993 løb Eventyrløbet i Odense:

”Vi har naturligvis været spændte på, om vi stod alene med begejstringen for det, som venter den 21. maj næste år, eller om omgivelserne havde det ligesom os. Det, at vi allerede nu har så mange tilmeldinger, tyder jo på, at vi står foran en meget speciel begivenhed med fem byer. De kommer især til at sætte deres eget præg på en fantastisk og enestående begivenhed”, siger Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund.

Udover 10 km-distancen, kan danskerne også melde sig til at løbe One mile-distancen (1,609 km), og også dér har der været stor interesse med 7.223 tilmeldte på landsplan.

Selvom Jakob Larsen er yderst tilfreds med det høje antal tilmeldte, minder han om, at der stadig er plads til mange flere:

Vi har planlagt rammerne og ruterne således, at der alle steder er plads til mange flere, så selv om vi allerede nu har over 20.000 deltagere, så er der fortsat plads til mange flere, og vi har da både håb og forventning om, at når løbsdagen kommer, så vil vi på landsplan kunne levere en fantastisk fødselsdagshilsen fra rekordmange deltagere”.

Tilmelding er åben frem til løbsdagen den 21. maj 2018, og tilmelder man sig inden 27. november, får man en Royal Run t-shirt med, når man køber sit startnummer. 

 Kontakt: Direktør i Dansk Atletik Forbund, Jakob Larsen: 29 44 43 32

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

Arrangørerne af Royal Run:
Bag Royal Run står DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund. Royal Run arrangeres i regi af Bevæg dig for livet – Danmarks største idrætsvision, som støttes af Nordea-fonden og TrygFonden. TV 2 er mediepartner på Royal Run.

Arrangørerne opfordrer alle interesserede til at tilmelde sig så tidligt som muligt, idet der er et begrænset antal pladser i hver by. De lokale arrangører har defineret, hvor mange løbsdeltagere deres by kan rumme.

Fakta om Royal

Dato: Mandag den 21. maj 2018 (2. pinsedag)

Distancer: One mile (1,609 km) og 10 km

Tilmelding: På www.royalrun.dk

Deltagergebyr: One mile: 75 kr. – 10 km: 250 kr.

Lokale arrangører for Royal Run i de fem byer:
Aalborg Kommune, Aalborg Atletik og Motion og DGI Nordjylland
Aarhus Kommune og Aarhus 1900
Esbjerg Kommune og Esbjerg Atletik og Motion
Odense Kommune og Odense Atletik/OGF
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og SPARTA Atletik og Motion

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye