Danmarks Idrætsforbund

PRM: PTSD-ramte soldater klar til at cykle Danmark tyndt

Del

DIF Soldaterprojekt arrangerer i perioden 28.- august til 5. september etapeløbet ’Ride4Rehab’ for psykisk og fysisk skadede soldater. Omkring 45 veteraner med PTSD er klar i sadlen sammen med en række kendte politikere, sportsfolk og mediepersoner, som bakker op om løbet og sagen.

DIF Soldaterprojekt afholder året rundt et væld af forskellige arrangementer, der har som målsætning at forbedre livet for fysisk og psykisk skadede veteraner via idræt og fællesskaber.

En af årets helt store begivenheder bliver cykelløbet ’Ride4Rehab’, som er et stort cykelevent for skadede veteraner. Der cykles ni etaper igennem Danmark i perioden 28. august til 5. september med start i Frederikshavn og mål i København på Flagdagen for Danmarks udsendte.

’Ride4Rehab’ blev første gang afviklet tilbage i 2013 for fysisk skadede veteraner. I år inkluderer projektet alle skadede veteraner herunder psykisk skadede veteraner. Og netop de psykisk skadede veteraner har i den grad taget udfordringen op, idet hele 45 veteraner med PTSD skal køre Ride4Rehab.

”Vi har desværre rigtigt mange soldater i Danmark, der er blevet ramt hårdt psykisk efter at have været i krig, og den gruppe er måske også blevet glemt lidt. I DIF Soldaterprojekt er vi begyndt at omfavne de psykisk skadede veteraner også, og vi prøver ved hjælp af idræt og fællesskaber at skubbe dem i en rigtig retning igen. I cykelløbet ’Ride4Rehab’ får veteranerne en udfordrende oplevelse for livet under trygge og organiserede idrætsrammer, og vi ser frem til nogle spændende dage på landevejene,” siger Rune Oland Tanggaard, der er projektleder på DIF Soldaterprojekt.

De 45 veteraner får følgeskab på etaperne af en lang række kendte politikere, sportsfolk og mediepersoner, som har valgt at bakke op om ’Ride4Rehab’ og DIF Soldaterprojekt.

Listen tæller i skrivende stund blandt andre: Formand Mette Frederiksen (A), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), formand Kristian Thulesen Dahl (O), skuespiller Paw Henriksen, DR-journalist Mark Stokholm, tidligere dansk håndboldspiller Lars Jørgensen og OL-bryder Mark O. Madsen.

Etaperne i ’Ride4Rehab’ er fordelt således:
Etape 1: 28.8: Frederikshavn - Aalborg
Etape 2: 29.8: Aalborg – Skive
Etape 3: 30.8: Skive – Holstebro
Etape 4: 31.8: Holstebro – Nymindegab
Etape 5: 1. 9: Nymindegab – Haderslev
Etape 6: 2. 9: Haderslev – Fredericia
Etape 7: 3.9: Fredericia – Slagelse
Etape 8: 4.9: Slagelse – Høvelte
Etape 9. 5.9: Høvelte – København (Kastellet)

Kontaktinfo: Rune Oland Tanggaard, projektleder i DIF Soldaterprojekt, tlf. 27 49 49 50 / rot@dif.dk

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

43 26 26 26http://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum