Danmarks Idrætsforbund

PRM: Oplysning skal sikre bedre behandling af hjernerystelser i idrætten

Del

DIF-idrætten og en række sundhedsfaglige eksperter har udarbejdet anbefalinger, der skal sikre, at idrætsudøvere kommer sig bedre og hurtigere efter en hjernerystelse.

Fælles pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) og Dansk Selskab for Sportsfysioterapi. 

’Brems, Bedøm, Beslut’. Sådan lyder den hurtige anbefaling fra en DIF-ekspertgruppe, der gennem en periode har arbejdet med, hvordan man som idrætsudøver kommer sig bedst muligt efter en hjernerystelse. Det handler i første omgang om, hvordan omgivelserne reagerer, når hovedskaden indtræffer og efterfølgende, hvordan udøveren lytter til sin krop i genoptræningsforløbet og ikke forcerer sin tilbagevenden til idrætten.

Ekspertgruppen, der består af idrætskonsulenter, læger og fysioterapeuter under Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) og Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF), blev nedsat i begyndelsen af 2017 for at komme med anbefalinger til, hvad man gør i momentet, når hovedskaden indtræffer, samt i de efterfølgende uger.

Nina Bundgaard, der er konsulent i DIF og en af initiativtagerne til ekspertgruppen, siger:

”Det er ikke farligt at gå til idræt. Men når man er fysisk aktiv, så kan man fx få en forstrækning, en brækket tå, eller man kan slå hovedet. Det er ikke nødvendigvis farligt, men man skal vide, hvordan man forholder sig, når skaden indtræffer. Derfor har vi valgt at sætte spot på hovedskader, da området er forbundet med mange myter, og fordi hjernerystelserne ikke kun har betydning for idrætsdeltagelsen, men også for ens civile liv.”

Niels Christian Kaldau, der er læge, formand for ekspertgruppen under DIF og bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, siger:

”Der er ikke to hjernerystelser og to personer, der er ens. Derfor er vores allervigtigste anbefaling nem og gælder for alle. Den handler om, at man skal lytte til sin krop, for den lyver sjældent. Det betyder, at hvis du slår hovedet under træning eller kamp og får det dårligt, så skal du stoppe med at deltage i den fysiske aktivitet. Hvis smerterne og ubehaget varer ved, så bliv tjekket af en læge. Det gælder i den akutte fase, men også i ugerne, der følger.”

Niels Christian Kaldau fortsætter:

”Det kan lyde kontroversielt, men det er som sådan ikke farligt at få en mild hjernerystelse. Det bliver først farligt, hvis man ikke er god til at styre det efterfølgende forløb, fordi man eksempelvis forcerer at komme retur til sin idræt.”

Hjernerystelse kan være som en brækket tå

At mange idrætsudøvere forcerer hjernerystelsesforløbet, og at det er den største fare, bakkes op af Karen Kotila, som er fysioterapeut, formand for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi og medlem af DIF’s ekspertgruppe:

”De fleste idrætsudøvere har svært ved at erkende, at hjernerystelsen er en skade, der på nogle områder kan sammenlignes med en brækket tå. Mange har derfor en tendens til at negligere den. Man bremses ikke nødvendigvis af en hjernerystelse som med en brækket tå, for man kan mange gange godt løbe, hoppe, drible osv. Hjernerystelsen giver nogle mere diffuse symptomer, som gør, at man lettere forsøger at tilsidesætte den. Det er den del, som kan gøre skaden langvarig” siger Karen Kotila.

Karen Kotila understreger, at der primært skelnes mellem to typer af hjernerystelser. Den milde og den komplicerede.

”90 procent af alle hjernerystelser er milde. Det betyder, at man kan være retur på træningsbanen efter 14 dage, hvis man lytter til sin krop og ikke forcerer forløbet. De sidste 10 procent er ofte de hjernerystelser, som vi hører om, og de tager længere tid at komme sig over. Her er sundhedsfaglig behandling nødvendig,” slutter Karen Kotila.

Anbefaling når uheldet er ude: Husk de tre B’er

BREMS: Sørg for, at udøveren stopper idrætsaktiviteten med det samme.

BEDØM: Vurdér, om udøveren viser symptomer på hjernerystelse, fx synsforstyrrelser, kvalme, opkast eller hovedpine. Og tjek, om udøveren kan svare på simple spørgsmål som kampens stilling, hvor vedkommende er henne mv. Brug generelt din sunde fornuft.

BESLUT: Hvis der er den mindste tvivl, om udøveren har fået en hjernerystelse, skal I tale med en sundhedsfaglig person, fx egen læge eller opsøge en skadestue.

Det sker heldigvis meget sjældent, men hvis udøveren er fortsat bevidstløs, har tegn på brud på kranie eller nakke, har lammelser eller kramper, så ring straks 1-1-2.

www.sportshjernerystelse.dk finder du gode råd til, hvordan du hjælper idrætsudøveren, der har slået hovedet. Her er også viden om, hvordan du skal forholde dig, hvis du selv får en hjernerystelse, og hvad du kan forvente dig af symptomer og forløb.

Yderligere kommentarer:

Nina Bundgaard, DIF-konsulent, og medlem af DIF’s hjernerystelsesekspertgruppe, 20306168

Niels Christian Kaldau, læge, formand for hjernerystelsesekspertgruppen under DIF og bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, 27143406

Karen Kotila, fysioterapeut, formand for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi og medlem af DIF’s hjernerystelsesekspertgruppe, 30820047

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

43 26 26 26http://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum