Lederne

PRM: Nye barselsregler skal fremme kvinders karrierer

Del
Viceadministerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris
Viceadministerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris

Vi har brug for at tiltrække, fastholde og udvikle flere kvindelige talenter på det danske arbejdsmarked. Det er uholdbart, at der i dag er langt færre kvindelige end mandlige ledere, og at kvinderne tjener mindre end mændene. Lederne foreslår derfor nu at ændre barselsreglerne for at fremme kvinders løn- og karriereudvikling.

- For et lille land som Danmark er det fuldstændig afgørende, at vi udnytter talentmassen så godt som overhovedet muligt. Det gør vi desværre ikke i dag, når kvinderne kun udgør mindre end en tredjedel af lederne på det danske arbejdsmarked, og kvinder samtidig tjener betydeligt mindre end mænd. Derfor må vi som samfund tage markante skridt for at fremme kvinders karriereudvikling. Og det er et vigtigt skridt at ændre barselsreglerne.

Sådan siger Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadministrerende direktør i Lederne, som begrundelse for, at Lederne i dag fremlægger fem konkrete forslag til, hvordan staten kan fremme kvinders løn- og karriereudvikling. Det mest markante forslag er netop at ændre barselsreglerne, så de nuværende 32 ugers forældreorlov med ret til offentligt betalte barselsdagspenge fremover skal deles ligeligt med 16 uger til hver forælder. Ændringen kan indfases gradvist over nogle år, så alle får mulighed for at indrette sig efter det.

- I dag tager mødrene næsten 10 gange så meget orlov med barselsdagpenge, som fædrene gør. Den fordeling er meget uheldig for kvindernes videre karriere, når undersøgelser utvetydigt viser, at den lange barselsorlov lægger en alvorlig dæmper på kvindernes løn- og karriereudvikling i mange år efter orloven. Derfor bør vi som samfund tilskynde, at orloven deles mere ligeligt mellem mænd og kvinder, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Det skal være ubureaukratisk for virksomhederne

Bodil Nordestgaard Ismiris slår fast, at det fortsat skal være familiernes eget valg, hvordan de vil fordele retten til fravær under forældreorlov. Men samfundet har en klar og legitim interesse i, at perioden med de offentligt betalte barselsdagpenge under forældreorloven fordeles ligeligt mellem forældrene. Det vil ganske enkelt fremme kvinders karrieremuligheder og dermed sikre, at de kvindelige talenter kommer langt mere i spil end i dag til gavn for de danske virksomheders konkurrenceevne.

- Dette forslag vil styrke kvindernes løn- og karriereudvikling, og samtidig piller vi ikke ved arbejdsgivernes ledelsesret i forhold til, hvordan de rekrutterer eller forfremmer medarbejdere og ledere. Vi pålægger heller ikke virksomhederne nogen bureaukratiske tiltag, som vil hæmme ledernes daglige arbejde og dermed virksomhedernes konkurrenceevne. Det er helt afgørende for os, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Hjælp i hjemmet skal være billigere

Bodil Nordestgaard Ismiris peger også på, at Ledernes forslag kun vil ændre på udbetalingen af de offentligt betalte barselsdagpenge i perioden med forældreorlov. Der ændres ikke ved reglerne under graviditetsorloven inden fødslen eller barselsorloven umiddelbart efter fødslen, hvor der af hensyn til amningen af barnet og morens helbred er gode grunde til, at mødrene har ret til en længere periode med barselsdagpenge end fædrene.

Ud over en ændring af barselsreglerne har Lederne fire andre konkrete forslag til, hvordan staten kan fremme kvinders løn- og karrieremuligheder. De går blandt andet på at lette topskatten og gøre det mere økonomisk attraktivt at købe hjælp i hjemmet. Begge forslag har til hensigt at få kvinder til at øge deres engagement på arbejdsmarkedet. 

Find alle Ledernes forslag her.

Kontakter

Søren Kudahl
Pressechef, Lederne
Tlf.: 2338 4211
E-mail: sku@lederne.dk

Billeder

Viceadministerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris
Viceadministerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris
Download

Information om Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye