Danmarks Idrætsforbund

PRM: Lyspunkt i skuffende dansk vinter-OL

Del
Vinter-OL i PyeongChang bød på mange danske præstationer i den tunge ende af tabellen. Speedskater Viktor Hald Thorup var dog et fornemt lyspunkt med en femteplads i massestart.

De sidste tre danske atleter er kommet i mål ved vinter-OL i PyeongChang, og resultatlisterne viser, at man i de fleste tilfælde skal ned i bunden af resultatlisten for at finde de 17 danske OL-atleters navne.

”Det er selvfølgelig svært at generalisere over samtlige danske præstationer, men der er ingen tvivl om, at det samlet set har været et skuffende dansk vinter-OL. Selvom nogle af atleterne kvalificerede sig til vinter-OL på de alleryderste mandater, så havde vi alligevel forventet bedre præstationer over en bred kam,” siger Morten Schram Rodtwitt, der er chef de mission for det danske hold, og fortsætter:

”Jeg er glad for, at det lykkedes speedskaterne at vise deres potentiale. Viktor Hald Thorups femteplads er en fornem placering og det absolutte danske lyspunkt ved vinter-OL. Generelt har de danske præstationer ved vinter-OL i PyeongChang dog vist, at Danmark ikke er en vintersportsnation. Det er ikke det samme som, at vi skal være tilfredse med at slutte i den dårligste fjerdedel i de konkurrencer, som vi deltager i. Vi vil gerne komme hæderligt ud af det, udvise stolthed og skabe begejstring, og selvom vi ikke har stolte traditioner ved vinter-OL, så skal vi ikke have sidstepladser. Det skal ikke være Danmarks niveau. Nu skal vi hjem og evaluere præstationerne i detaljer sammen med specialforbundene.”

Også Team Danmark, som støttede curlingholdene og speedskaterne, er generelt skuffet over de danske præstationer ved vinter-OL. Lone Hansen, der er direktør i Team Danmark siger:

”Overordnet set må vi konstatere, at resultaterne har været skuffende. Vores målsætning var top seks for herrecurlingholdet og for speedskating. Viktor Hald Thorups femteplads er rigtig flot og viser et spændende potentiale, men især inden for curling er det tydeligt, at konkurrenceniveauet er skærpet. Den indsats, der tidligere var nok til topplaceringer, rækker ikke længere. De andre nationer har flyttet sig og arbejder på et højere professionelt niveau. Det vil vi sammen med Dansk Curling Forbund forholde os til, når vi kommer hjem og evaluerer vinter-OL,” siger Lone Hansen.”

Sådan gik det danskerne
• Curling (m): Nummer 10 ud af 10
• Curling (k): Nummer 10 ud af 10
• Laila Friis-Salling (freestyle ski): Nummer 23 ud af 24
• Casper Dyrbye (storslalom + slalom): Nummer 60 ud af 75 fuldførende + udgik i første gennemløb i slalom
• Christoffer Faarup (Super-G + styrtløb + kombinationskonkurrencen): Nummer 32 ud af 48 fuldførende + nummer 36 ud af 53 fuldførende + nummer 30 ud af 37 fuldførende
• Martin Møller (15 km fri + 50 km klassisk langrend): Nummer 90 ud af 116 fuldførende + nummer 60 ud af 60 fuldførende
• Elena Møller Rigas (massestart): Nummer 17-24 ud af 24
• Stefan Due Schmidt (massestart): Nummer 13 ud af 24
• Viktor Hald Thorup (massestart): Nummer 5 ud af 24

Yderligere kommentarer:
Morten Schram Rodtwitt, chef de mission for det danske hold ved vinter-OL, (+82) 01070001045 (sydkoreansk nummer – Sydkorea er otte timer foran Danmark), (+45) 29370916 (dansk nummer)  
Lone Hansen, direktør i Team Danmark, 60382527

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye