PRM: Hjælp til dansk idræt i kritisk situation
10.3.2020 16:41:33 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Coronavirus og de tiltag og restriktioner, som følger med, stiller dansk idræt i en meget sårbar position. Opfordringen om ikke at afvikle begivenheder med over 1.000 tilskuere har store økonomiske konsekvenser for idrætten generelt og især for en række klubber indenfor især fodbold, håndbold og ishockey.
Derfor kvitterer direktør for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Morten Mølholm Hansen, for, at regeringen i dag præsenterede tiltag, som skal hjælpe de brancher, der er særligt påvirkede af de gældende restriktioner.
”DIF bakker fuldt op om de anbefalinger, som regeringen og sundhedsmyndighederne er kommet med. Men anbefalingerne placerer mange aktører i sportsverdenen i en ekstrem kritisk situation. Tilskuerindtægter og ikke mindst afledte indtægter i forbindelse med kampe er helt centrale for klubberne, som risikerer at måtte dreje nøglen rundt, hvis ikke hjælpen er stor nok.”
”Det siger sig selv, at det vil få store sportslige konsekvenser, hvis klubber må bukke under, men det vil også koste masser af masser af arbejdspladser. Ikke kun i klubberne, men også blandt de mange virksomheder, der er involveret i afviklingen af de store idrætsarrangementer,” understreger Morten Mølholm Hansen.
Afklaring er nødvendig
DIF har i de seneste dage været i tæt kontakt med sine specialforbund samt været i dialog med Christiansborg.
”Vi bliver nødt til at kigge nærmere på vejledningen og afklare, hvad den indebærer. Det er altafgørende, at klubberne bliver kompenseret for deres tabte indtjening, og ikke kun bliver kompenseret for et omkostningstab, for så er klubberne i problemer, og det fremgår ikke tydeligt af vejledningen. Det bliver vi nødt til at afklare med myndighederne,” siger Morten Mølholm Hansen og tilføjer:
”Klubberne er for manges vedkommende centrale omdrejningspunkter i deres lokalsamfund. Til sportsarrangementerne mødes beboere, erhvervslivet og sponsorer, så det vil ikke kun få sportslige og økonomiske konsekvenser, hvis klubber bliver presset ud over kanten – det få også få store konsekvenser for de fællesskaber, som klubberne står bag.”
Kontakter
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
Tlf:43262025 / 21663774mmh@dif.dkLars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:43262041 / 23323784lhe@dif.dkInformation om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
Stort studie: DIF get2sport-foreninger løfter trivsel og faglighed hos børn og unge i udsatte boligområder28.9.2026 17:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny stor rapport har kortlagt data fra medlemmer i DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder sammenlignet med jævnaldrende uden for foreningerne i perioden 2018-24. Undersøgelsen viser en højere trivsel i skolen, flere blandt de foreningsaktive gennemfører folkeskolen og markant flere begynder på en ungdomsuddannelse.
Indstil en frivillig til kæmpe pris24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem er Årets Frivillig i landet her? Det er nu muligt at indstille frivillige fra foreningslivet til den prestigefyldte pris AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden og DIF’s Årets Holdkammerat bliver kåret til Sport 2026 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
