Danmarks Idrætsforbund

PRM: Flot medaljeår for dansk idræt

Del

Danske eliteatleter sikrede et flot dansk medaljeår i 2017. 138 medaljer blev vundet ved EM og VM, og det er flere end i det senest sammenlignelige år.

Den danske nationalmelodi blev afspillet flittigt i 2017. 138 gange steg danske atleter op på podiet ved EM- og VM-konkurrencer og fik medaljer om halsen. På grund af den olympiske, fireårige cyklus er det senest sammenlignelige år 2013 (året efter sommer-OL), og her vandt Danmark 110 medaljer.

”På trods af vores beskedne størrelse leverede danske atleter i 2017 endnu en flot medaljehøst. Vores eliteatleter er fantastiske repræsentanter for Danmark, og der står stor respekt om dansk eliteidræt i hele verden,” siger DIF’s OL chef de mission og teamleder for Talent og Elite, Morten Schram Rodtwitt, og fortsætter:

”Det har eksempelvis været imponerende at se Viktor Axelsens vinde VM-guld i badminton og at følge sejlerne Jena Mai Hansens og Katja Salskov-Iversens VM-sejr i 49erFX-klassen. Og så er det værd at bemærke, at eksempelvis Caroline Wozniacki har haft en fantastisk sæson med store turneringssejre, selv om disse ikke tæller med i medaljestatistikken.”

Mangfoldighed i eliteidrætten
Dansk eliteidræt er blandt andet kendetegnet ved en stor mangfoldighed. Medaljerne blev således vundet af atleter fra hele 25 forskellige specialforbund.

”Det er flot, at vi kan være med i så mange forskellige idrætsgrene. Men konkurrencen fra andre nationer er stor og voksende, og vi har faktisk vundet færre medaljer i år i de olympiske idrætsgrene end i 2013, så vi skal hele tiden være på tæerne for at følge med. Heldigvis eksisterer der et godt samarbejde mellem DIF og Team Danmark, og så foregår der et rigtig godt elitearbejde i specialforbundene og i deres foreninger,” understreger Morten Schram Rodtwitt.

På DIF.dk findes den officielle danske medaljestatistik over vundne EM-, VM-, PL- og OL-medaljer gennem tiden. Se hele medaljestatistikken her: https://www.dif.dk/da/ol_elite/medaljer_og_mesterskaber

For kommentarerer kontakt:
DIF's OL chef de mission, Morten Schram Rodtwitt, mrt@dif.dk, 29370916
DIF's direktør, Morten Mølholm Hansen, mmh@dif.dk, 21663774

Kontakter

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

43 26 26 26http://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 61 specialforbund (62 pr. 1/1-2018), ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum