Lederne

PRM: Den digitale transformation kommer til lederne i København Vest

Del
Digital udviklingschef hos TV2, Clara Mai Kunstmann
Digital udviklingschef hos TV2, Clara Mai Kunstmann

Digital transformation er den forandring, som forbindes med anvendelsen af digitale teknologier i alle aspekter af samfundet. Det er et begreb, der er forbundet til nye former for kreativitet og innovation, og er på den måde med til at forandre vores verden og den måde, vi driver virksomhed på. Derfor inviterer Lederne København Vest til konference om digital transformation torsdag den 24. maj i Atlas Biograferne i Rødovre. Her vil tre oplægsholdere bringe det digitale begreb ned i øjenhøjde og samtidig belyse, hvordan virksomheder kan tilpasse sig den nye virkelighed.

På konferencen kan deltagerne høre foredrag fra Louise Opprud Jakobsen, creative and advisor hos Dare Disrupt. Hun vil give deltagerne en forsmag på, hvilke teknologier der får størst fokus i 2018, samt et indblik i hvilke kompetencer organisationer skal have for at kunne overleve i det 21. århundredes dynamik.

Der vil også være oplæg fra ledelsesrådgiver og partner i Bloch & Østergaard, Erik Korsvik Østergaard, der vil give deltagerne et indblik i de nye krav, som digitaliseringen stiller til måden vi udvikler lederskab på. Derudover vil han give sine bud på, hvordan man som organisation kan omfavne og udnytte disse udfordringer. Deltagerne kan desuden også glæde sig til at høre digital udviklingschef hos TV2, Clara Mai Kunstmann, fortælle om, hvordan man bedst muligt motiverer sine medarbejdere til at engagere sig i den digitale transformation på arbejdspladsen.

Afdelingsformand for Lederne København Vest, Maria Rose Thyrén, glæder sig til høre foredragsholdernes bud på de muligheder, den digitale transformation fører med sig.

- Jeg ser især meget frem til at høre om de uudnyttede muligheder, vi som ledere kan få ud af den digitale transformation, da jeg tror det er noget, mange godt kunne bruge inspiration til. Derudover interesserer det mig også meget personligt, da jeg selv arbejder inden for it-branchen. Jeg er sikker på, at der kan komme en god debat ud af emnet, fordi det stadigvæk er meget fremmed for mange ledere. Foredraget kan være med til, at trække det lidt mere ned i øjenhøjde og give deltagerne nogle gode budskaber og tanker med hjem, siger Maria Rose Thyrén.

Konferencen finder sted i Atlas Biograferne i Rødovre, torsdag den 24. maj klokken 13-16.30. Konferencen er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.

Kontaktoplysninger:

Maria Rose Thyrén
Afdelingsformand
Lederne København Vest
Tlf. 3075 8373
E-mail: maria.thyren@lederne.dk

Karoline Bloch-Sørensen & Emilie Sølling Hansen
Pressemedarbejdere
Lederne
Tlf. 3283 3436
E-mail: kbs@lederne.dk / esh@lederne.dk

Billeder

Digital udviklingschef hos TV2, Clara Mai Kunstmann
Digital udviklingschef hos TV2, Clara Mai Kunstmann
Download

Information om Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye