PRM: Danmarks Basketball Forbund blev Årets Specialforbund
5.5.2018 14:43:34 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Med 42 procent af stemmerne løb Danmarks Basketball Forbund på DIF's årsmøde 5. maj 2018 med den ny-indstiftede pris, Årets Specialforbund. Med prisen, der blev overrakt af DIF's næstformand Hans Natorp, følger 100.000 kroner.
Det var repræsentantskabet, som efter en præsentationsvideo afgav deres stemme og på den måde afgjorde, hvem der skulle have prisen. De to øvrige kandidater i finale-feltet var Dansk Svømmeunion og Rullesport Danmark.
I alt er der 62 forbund under Danmarks Idrætsforbund.
”Den pris er vi superglade for. Dels er der den anerkendelse, der ligger i at have fået prisen, dels er 100.000 kroner mange penge for et forbund som vores”, siger Michael Honoré Bloch, formand for basketballforbundet.
Knækket koden
Danmarks Basketball Forbund (DBBF) var indstillet til Årets Specialforbund, fordi de for alvor har knækket koden til medlemsrekruttering. Seneste medlemstal fra april 2018 viser vækst på 6,2% eller knap 800 nye medlemmer på et år. Sidste år var væksten på 12,7% eller knap 1.500 medlemmer.
Dertil kommer, at forbundet i strategiaftalen med DIF tillige har prioriteret at gå ind i socialt udsatte boligområder for at udbrede de succesfulde erfaringer med rekruttering. DBBF er på den måde et eksempel til inspiration og efterlevelse for andre forbund, der gerne vil rekruttere medlemmer. Endelig arbejder basketballforbundet stærkt og vedvarende på at leve op til DIF’s målsætning om 30/70 kønsfordeling i bestyrelsen.
Penge fra legat
De 100.000 kroner, som Årets Specialforbund modtager, kommer fra fonden ”Formandslegat”, der er stiftet for at bevare mindet om afgåede formænd for DIF og deres betydning for idrætten i Danmark.
Prisen skal uddeles i foreløbig tre år.
Billedtekst:
Formand for Danmarks Basketball Forbund, Michael Honoré Bloch, (tv) modtog diplom, blomster og en check på 100.000 kroner af DIF's næstformand, Hans Natorp (th).
Fotokredit: Jeanne Kornum
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

