Danmarks Idrætsforbund

PRM: Badmintonspiller dansk fanebærer ved European Games

Del
Den forsvarende European Games-guldvinder i badminton, Line Kjærsfeldt, skal stå i spidsen for det danske hold og bære dannebrog ved åbningsceremonien i Minsk fredag aften.

800 år og 6 dage efter Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland, vil det være at finde i badmintonspilleren Line Kjærsfeldt hænder. Den 25-årige damesinglespiller er udpeget som fanebærer for det danske hold ved fredagens åbningsceremoni, der markerer starten på den anden udgave af European Games (de europæiske olympiske lege).

”Det er en kæmpe ære at skulle gå med det danske flag, og det er noget, som jeg er meget beæret over at få muligheden for. Jeg glæder mig helt vildt,” siger Line Kjærsfeldt.

Åbningsceremonien finder sted på Dinamo Stadion i Minsk, Hviderusland. Ved den første udgave af European Games for fire år siden i Baku vandt Line Kjærsfeldt guld i damesingle, og derfor har European Games en særlig plads i hendes hjerte.

”Jeg har rigtig gode minder fra legene i Baku. Det var en fed tur på alle punkter. Både sportsligt, da jeg vandt guld, men også socialt, for det var virkelig en positiv oplevelse at være sammen med en masse dygtige danske atleter fra andre idrætsgrene. Der var en god nationalfølelse, og det kommer der også til at være i Minsk” siger Line Kjærsfeldt, som også repræsenterede Danmark ved OL i Rio for tre år siden.

Chef de Mission for den danske European Games-delegation, Jakob Ovesen glæder sig til at opleve Line Kjærsfeldt i front for det danske hold.

”Line har, hvad der skal til for at bære den danske fane. Hun har en meget seriøs og målrettet tilgang til sin sport og er en god rollemodel for de unge danske atleter. Og så er hun forsvarende guldvinder fra de seneste European Games. Alt i alt en stærk repræsentant for dansk idræt,” siger Jakob Ovesen.

Danmark med i 10 idrætsgrene

Der er udtaget 57 danske atleter i 10 forskellige idrætsgrene (atletik, badminton, boksning, bordtennis, bueskydning, judo, kajak, karate, trampolin og skydning).

”Vi har et stærkt dansk hold med, og jeg er overbevist om, at de vil levere nogle gode resultater. Alle atleter har et OL-perspektiv. Nogle i forhold til Tokyo 2020 og andre i forhold til Paris i 2024. I modsætning til sidst, så er OL-kvalifikationen indarbejdet i en række idrætsgrene, og det er med til at højne den sportslige værdi yderligere. Jeg glæder mig virkelig til at følge atleterne i aktion i de kommende uger,” siger Jakob Ovesen.

Fakta om Line Kjærsfeldt:

Født: 20.04.1994

Klub: Højbjerg

Udvalgte internationale resultater: 2019: DM (guld), Spain Masters (sølv), Scottish Open (sølv). 2018 EM (bronze), Taiwan Open (sølv) 2016: DM (guld) EM (bronze), Irish Open (guld) 2015: DM (guld) European Games (guld), Scottish Open (guld) 2014: Irish Open (sølv), Finnish Open (guld), Swedish Masters (sølv)

Billedet af Line Kjærsfeldt er til fri redaktionel brug. Fotocredit: Lars Møller

Om European Games

• Afvikles 21.-30. juni i Minsk, Hviderusland

• 50 nationer og 4.000 atleter deltager

• 15 forskellige idrætsgrene (heraf 13 olympiske)

• I to sportsgrene er European Games også officielt EM (boksning for mænd og judo)

• Konkurrencerne i 8 af de 15 idrætsgrene er en del af kvalifikationen til Tokyo 2020 (kvotepladser og ranglistepoint)

• 201 sæt medaljer skal uddeles

• 8.000 frivillige hjælpere vil være involveret i legene

• Arrangør: EOC (sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer)

• DR har erhvervet sig rettighederne og sender fra European Games

Læs mere om European Games på ww.ol.dk og på https://minsk2019.by/en, hvor der er et opdateret konkurrenceprogram og en oversigt over alle deltagende atleter.

For yderligere information kontakt:

Jakob Ovesen

European Games-Chef de Mission

+45 28578581 (er i Minsk i hele perioden, så benyt gerne Facetime)

jov@dif.dk

Lars Hestbech

Kommunikationsmedarbejder, DIF

+45 23323784 (er i Minsk hele perioden så benyt gerne Facetime)

lhe@dif.dk

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Presse frise

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye