Danmarks Idrætsforbund

PRM: Anna, Ernst og Poul er nominerede til idrætspris på 75.000 kroner

Del

Siden starten af november er flere end 300 frivillige fra hele landet blevet indstillet til Danmarks Idrætsforbund og Ørsteds pris som Årets Energibundt. Nu er tre nominerede fundet, og et dommerpanel afgør, hvem der skal have prisen og de 75.000 kroner, der følger med.

Danmarks Idrætsforbund og Ørsted vil gerne hylde det fantastiske arbejde, der lægges i idrætsforeningerne landet over og uddeler derfor for andet år i træk Årets Energibundt. Prisen går til en frivillig, der med en særlig indsats og engagement bidrager til sammenholdet i idrætsforeningen.

Og dem er der tilsyneladende mange af. Over 300 frivillige fra hele landet blev således indstillet til prisen, der vil blive overrakt til DR’s store show SPORT 2017 den 6. januar 2018 i Boxen i Herning.

De kridter banen op

”Det har været rigtig svært at indsnævre det store felt på 310 indstillede til tre endelige finalister. Det er fantastisk, at så mange gode mennesker lægger en kæmpe, frivillig indsats i at arrangere sportsstævner, skaffe frivillige trænere, kridte baner op og meget andet. Det er takket været dem, at lokale idrætsforeninger i tusindvis trives, og at børn, unge og voksne har noget fælles at samles om,” siger Hanne Blume, HR-direktør i Ørsted og medlem af dommerpanelet.

En mangfoldighed af ildsjæle

"Det har været overvældende at se den mangfoldighed af ildsjæle, som har været indstillet. De tre nominerede har det til fælles, at de brænder for hele foreningen, alle medlemmerne og for at sætte deres præg på det lokalsamfund, de er en del af. Det er dem, der formår at være en samlende person for alle i og omkring klubben uanset om det er familieidræt, håndbold, gymnastik eller det lokale idrætscenter. Idrætten har brug for frivillige, som binder de mange tusind frivillige trænere og ledere sammen på tværs af hold, interesser og idrætter,” udtaler Thomas Bach, næstformand i DIF og medlem af dommerpanelet.

De tre kandidater

De tre kandidater, ud af det store antal indstillede, er:

Anna Pouplier fra den frivillige forening Familieidræt på grund af sin omsorgsfulde og ihærdige frivillige indsats for at sikre børn og voksne i København gode fælles oplevelser og et stærkt foreningsliv.

Poul Syberg Pedersen fra GOG på grund af sit mangeårige engagement, og sin store betydning for mobiliseringen af et håndboldfællesskab på Fyn.

Ernst Lykke Nielsen fra Gymnastikforeningen Køge Bugt på grund af hans mangeårige arbejde og engagement i foreningen, som alt fra instruktør til bestyrelsesformand for Køge Bugt Gymnastikcenter.

De tre vil alle være med, når Danmarks Idrætsforbund og Ørsted den 6. januar til Sport 2017 i Boxen i Herning overrækker prisen som Årets Energibundt. Vinderen får 75.000 kr., hvor 50.000 kr. går til klubben og 25.000 kr. til vinderen selv. De nominerede til 2. og 3. pladsen får hver 10.000 kr. 

PRESSEKONTAKT

Maiken Schütt, Projektleder Sport One Danmark, mobil: (+45 2292 5362), mail (masc@sodk.dk)

Læs meget mere om prisen på orsted.com/energibundt

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

43 26 26 26http://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 61 specialforbund (62 pr. 1/1-2018), ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum