Prisvinder tog springet fra talknuser til industrioperatør
Max Hagenstam arbejdede fire år med IT i revisionsbranchen. Derefter skiftede han tallene ud og begyndte på uddannelsen til industrioperatør hos Melitek A/S. Det har vist sig at være en god beslutning. Max Hagenstam modtog i dag prisen som årets lærling på Lolland-Falster.

- Max vinder prisen som årets lærling, fordi han både fagligt og socialt har gjort en enestående indsats i løbet af sin læretid. Han viser med sit eget eksempel, at der er forskellige veje til en erhvervsuddannelse. Og det kan forhåbentlig inspirere andre unge og voksne, siger Kim Frimann, formand for DI Lolland-Falster og adm. direktør i Frimann Biler A/S.
Melitek, der har indstillet Max Hagestam til prisen, beskriver ham som en stille ung mand, der har styr på sine ting. Han leverede en stærk slutspurt på uddannelsen med flotte karakterer.
- Max er en skattet medarbejder i vores virksomhed. Han er en dygtig kollega, som er vellidt af alle. Han stiller op, sætter sig ind i tingene og er meget bevidst om sine egne styrker og svagheder. Og selvom Max er en stille fyr, som ikke gør meget væsen af sig, er han udstyret med en stærk fightervilje, siger produktionschef Rikke Belling fra Melitek A/S.
DI Lolland-Falster arbejder for, at flere bliver inspireret til at tage en erhvervsuddannelse. Det gælder både de helt unge og de voksne i ufaglærte job, som arbejdsmæssigt og personligt kan få glæde af en uddannelse.
De faglærte er kernearbejdskraften i virksomhederne, men fremskrivninger viser, at der bliver en stor mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år.
- Når vi kårer årets lærling, er det afgørende, at lærlingen er et forbillede og kan inspirere andre til at tage en faglært uddannelse. Max Hagenstam viser i den grad, at en erhvervsuddannelse rummer store muligheder – selvom arbejdslivet er begyndt et andet sted, siger Kim Frimann, formand for DI Lolland-Falster.
Melitek A/S er en dansk privatejet virksomhed, der udvikler og producerer råmateriale til produktion af medicinsk udstyr af plastik. Virksomheden rykkede i 2003 til Nr. Alslev på Falster, hvor man løbende har udvidet faciliteterne - senest med indvielse af to nye lagerhaller ligesom der er en ny produktionshal på vej.
Lærlingeprisen blev overrakt på virksomheden af borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder og formand for DI Lolland-Falster Kim Frimann.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen, e-mail lmlc@di.dk eller tlf. 4127 2838.
Billeder

Information om DI Lolland-Falster
For yderligere information om DI Lolland-Falster:
Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen
Mail: lmlc@di.dk
Tlf. 3377 3087
Mobil: 4127 2838
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster
DI Lolland-Falster skifter ud på formandsposten25.4.2022 14:22:32 CEST | Pressemeddelelse
Plant Director Jakob Søndergaard fra Metalcolour A/S i Nykøbing er valgt som ny formand for DI Lolland-Falster. Formanden siden 2018 - adm. direktør Kim Frimann fra Frimann Biler A/S – har valgt at trække sig, fordi han har behov for at koncentrere sig om sin egen virksomhed. Kim Frimann bliver dog siddende i bestyrelsen.
Initiativerne blomstrer i ambitiøs byggevirksomhed14.12.2021 12:55:43 CET | Pressemeddelelse
Byggevirksomheden Bo-Hus A/S bygger bæredygtigt byggeri, tager et stort socialt ansvar og formår samtidig at præsentere flotte økonomiske resultater. Derfor er Bo-Hus A/S en værdig modtager af DI Lolland-Falsters Initiativpris 2021.
Erhvervsvenligheden går tilbage på Lolland-Falster1.9.2021 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er nr. 57 og Lolland Kommune nr. 72 ud af de 93 kommuner, som er med i Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. Begge kommuner går tilbage i forhold til sidste års undersøgelse.
På Lolland-Falster står mikrovirksomhederne for halvdelen af virksomhedernes omsætning25.8.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De mindste virksomheder har stor betydning for væksten på landet, viser nye tal fra Dansk Industri. Faktisk står mikrovirksomhederne for 48 procent af virksomhedernes omsætning på Lolland-Falster. DI opfordrer kommunerne til at huske fokusset på de mindste virksomheder.
DI Lolland-Falster styrker bestyrelsen og formandskabet18.5.2021 16:22:02 CEST | Pressemeddelelse
På DI Lolland-Falsters generalforsamling tirsdag den 18. maj blev adm. direktør Johnny Hansen, Idebyg A/S, og adm. direktør Bo Rasmussen, Garant v/Bo Rasmussen, valgt ind i DI Lolland-Falsters bestyrelse. De repræsenterer byggeriet på Lolland-Falster, og valget er en følge af sammenlægningen mellem Dansk Byggeri og DI. Derudover var der nyvalg af CEO Jens Kristensen, Hardi International A/S, og partner Peter Flensted, Sax-Trans A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum