Prisvindende AI-ekspert ny professor på Aarhus Universitet

Verden står midt i en digital transformation af episke proportioner. Maskinlæring og kunstig intelligens (AI) er omdrejningspunktet i denne automations-revolution, der har endog meget store perspektiver for verdenssamfundet og sågar menneskehedens fremtid på Jorden.
En af landets førende forskere i AI og maskinlæring er Alexandros Iosifidis, der med sine blot 37 år netop er udnævnt professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.
”Maskinlæring og AI er områder i meget stor vækst, og automatiske, intelligente systemer kommer til at spille en langt større rolle i samfundet og vores daglige liv i fremtiden. I vores forskning arbejder vi primært mod nye teknikker og metodikker, der sætter maskiner i stand til at lære endnu bedre og mere selvstændigt, end de kan i dag. Målet er overordnet større automation inden for en meget, meget bred palette af anvendelsesområder,” siger professoren.
Problemløsning
Kunstig intelligens anvendes i dag næsten overalt og ændrer allerede nu den måde, vi lever vores daglige liv på. Ikke som hollywoodske science fiction-robotter, men simpelthen som computerteknologi, der hjælper os med at løse aktuelle problemer.
”Maskinlæring handler i bund og grund om at analysere data fra specifikke problemer med målet at løse disse problemer ekstremt godt. Og selvom vi er kommet rigtig langt, er kunstig intelligens stadig kun i sin vorden. Vi skal kunne løse maskinlæringsproblemer langt mere effektivt og pålideligt og med langt mindre regnekraft, end vi kan i dag. Det kræver nye teoretiske og metodiske bidrag,” siger Alexandros Iosifidis.
Han fortsætter:
”Maskinlæring benyttes overalt, og vi høster dens fordele hver dag. Det er allerede så godt integreret i vores liv, at vi måske ikke indser dets omfang. Om 5-10-15 år tror jeg, at maskinlæring vil have totalt omstruktureret den måde, vi mennesker tænker og handler. Teknologien vil kunne hjælpe os i stort set alle aspekter af vores liv.”
Karriere og forskning
Alexandros Iosifidis er født og opvokset i Grækenland og kom til Danmark som adjunkt på Aarhus Universitet i 2017. Han er uddannet civilingeniør i computerteknologi fra Institut for Elektro- og Computerteknologi på Democritus University of Thrace, og har en ph.d. i datalogi fra Institut for Informatik, Aristoteles University of Thessaloniki. Inden han kom til Danmark, arbejdede han som postdoc ved Tampere University of Technology i Finland.
Alexandros Iosifidis leder i dag forskningsgruppen Machine Learning and Computational Intelligence ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet. Han leder desuden forskningsområdet for Machine Intelligence ved universitetets Center for Digitalisering, Big Data og Data Analyse, DIGIT.
Han har gennem sin karriere vundet flere priser for sin forskning, bl.a. H.C. Ørsted Forskerspirer-prisen 2018 og den prestigefyldte EURASIP Early Career Award 2021.
Forskningsgruppen Machine Learning and Computational Intelligence forsker i at opnå en bedre forståelse af, hvordan databehandlings-modeller effektivt kan lære, når de oplever forskellige komplekse miljøer. Sammen med ingeniørstuderende, ph.d.-studerende, forskere og projektpartnere arbejder teamet på at skubbe grænserne for, hvordan man lærer maskiner at løse komplekse problemer.
Gruppens forskning har ført til betydelige bidrag på området, eksempelvis nye former for statistiske maskinlæringsmodeller og nye typer kunstige neurale netværk og træningsmetoder.
Nøgleord
Kontakter
Professor Alexandros Iosifidis
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet
Tlf.: +45 93508875
Mail: ai@ece.au.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dobbelt høst: Solpaneler og afgrøder kan dele mark – uden tab15.9.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk forsøg med lodrette, bifaciale solceller midt i korn- og kløvermarker viser, at landmænd kan høste både strøm og afgrøder på samme areal – og endda med større opbakning fra lokalbefolkningen end traditionelle solcelleparker.
Levende cement: Forskere laver bygninger om til energilager11.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved at blande energiproducerende mikroorganismer ind i cement, har forskere fra Aarhus Universitet skabt et levende superkondensator-materiale, der kan lagre strøm og endda gendanne sin kapacitet. Teknologien kan bane vej for selvforsynende bygninger og infrastruktur.
Nyt madmarked i Aarhus støtter lokale landbrug9.9.2025 13:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Kan direkte handel mellem landmand og forbruger styrke lokalt landbrug? Aarhus Universitet undersøger nu en ny handelsmodel, initieret af frivillige, der kan gøre fødevarehandel mere nærværende og bæredygtig.
Kartoffelskimmel respekterer ikke markskel – derfor må hele erhvervet arbejde sammen8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med udfasningen af 23 PFAS-sprøjtemidler står danske landmænd over for markante udfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen kræver løsningen en kombination af forebyggelse, nye teknologier og tæt samarbejde på tværs af erhvervet, hvor også økologien må tage del i ansvaret.
Forskere advarer: Dyrevelfærden risikerer at blive overset i jagten på klimamål2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at klimaindsatser i landbruget kan have skjulte konsekvenser for dyrene – og peger på veje til at integrere dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum