Boligsiden.dk

Prisstigninger på huse: Nordjylland slår Hovedstaden

Del

Boligsidens Markedsindeks for februar måned viser, at huspriserne er steget med fire procent det seneste år. Prisstigningerne har traditionelt været størst i og omkring Hovedstaden, men i den forgangne måned er det Region Nordjylland, der har drevet markedet frem.

Har du købt en villa eller et rækkehus i februar måned, har du i gennemsnit betalt 12.841 kroner for hver kvadratmeter. Det viser Boligsidens Markedsindeks. Prisen er på cirka samme niveau som måneden før, men dykker vi ned i tallene, er der væsentlige regionale forskelle.

Huspriserne er stadig højest i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der huser landets to største byer, der traditionelt har drevet det danske boligmarked frem. Lige nu er det imidlertid huspriserne i Region Nordjylland, der kravler opad. Den seneste måned er de steget med 2,6 procent.

”Det er traditionelt i Nordjylland, at priserne har været lavest, og husene har været sværest at sælge. Nordjyderne er ved at komme på niveau med resten af Jylland, og det er et udtryk for, at de seneste års vækst på markedet nu kommer ud i alle afkroge af landet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

I takt med at huspriserne er steget i Region Nordjylland, er salgstiden blevet kortere. Den lå i februar måned 3,2 procent under niveauet fra januar i år.

Markante prisstigninger det seneste år
Set over det seneste år er priserne på huse i Region Nordjylland steget med 6,5 procent. Det er mere end den gennemsnitlige stigning på fire procent for hele landet, hvor nedslaget også er faldet med 1,2 procent.

”Efterspørgslen på huse stiger i hele landet. Sælgerne er blevet mere realistiske i deres prissætning, og derfor kan de slippe afsted med at give mindre i nedslag. Det har ikke haft effekt på de gennemsnitlige priser for de første måneder af året, men ser vi på sæsonudsvingene for 2015 og 2016, så er priserne typisk steget i foråret og om sommeren, og aktiviteten på markedet i de første måneder af 2017 er et tegn på, at det også vil ske i år,” forudser Birgit Daetz.

Det er ikke kun på villaer og rækkehuse, at priserne er steget det seneste år. Priserne på ejerlejligheder er steget det seneste år med 8,3 procent, mens sommerhuspriserne er steget mere moderat med 1,7 procent.

Boligsidens markedsindeks hver måned
Hver måned udsendes Boligsidens Markedsindeks, der giver et aktuelt billede af udviklingen på priser, salgstid og nedslag på boligmarkedet. Tallene er baseret på afsluttede bolighandler. Boligsidens Markedsindeks for marts bliver udsendt 7. april 2017.

Boligsidens Markedsindeks for februar 2017

   

Villa og rækkehuse

Region

 Gennemsnitlig salgspris pr. m2 i kr.

Ændringer
Måned, %

Ændringer
År, %

Hele landet

                       12.841    

-0,1%

4,0%

Region Hovedstaden

                        22.974    

-0,7%

4,2%

Region Midtjylland

11.470

-0,4%

2,5%

Region Nordjylland

9.277

2,6%

6,5%

Region Sjælland

10.965

0,4%

6,6%

Region Syddanmark

9.414

0,0%

2,1%

 

Ejerlejligheder

Region

 Gennemsnitlig salgspris pr. m2 i kr.

Ændringer
Måned, %

Ændringer
År, %

Hele landet

24.459    

1,2%

8,3%

Region Hovedstaden

32.761

1,3%

9,6%

Region Midtjylland

21.019

1,3%

5,6%

Region Nordjylland

16.277

-0,9%

9,6%

Region Sjælland

13.800

3,1%

13,2%

Region Syddanmark

13.811

0,2%

-1,8%

 

Fritidshuse

Region

 Gennemsnitlig salgspris pr. m2 i kr.

Ændringer
Måned, %

Ændringer
År, %

Hele landet

13.683    

-2,6%

1,7%

Region Hovedstaden

16.987

-0,6%

9,0%

Region Midtjylland

12.863

-5,6%

-3,2%

Region Nordjylland

11.825

-6,8%

-9,4%

Region Sjælland

12.001

-3,0%

5,0%

Region Syddanmark

16.248

2,0%

3,1%

 

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum