Prismodtager insisterer på at gøre STEM-fagene i gymnasiet interessante

Med gymnasielærer Klaus Møller Kristensens egne ord er han nærmest fanatisk med hensyn til STEM-fagene. Han kan endda finde på at være lidt missionæragtig i forhold til at få hans elever til at fatte interesse for og vælge fagene.
Denne tilgang til STEM-fagene bunder i en dyb passion for naturvidenskab og teknologi, og den passion smitter af, når Klaus Møller Kristensen træder ind i et undervisningslokale.
Hans egne elever fortæller, at hans faglige passion og engagement i forhold til at lære fra sig i kombination med hans positive udstråling skaber en motivation, som får mange elever til at se frem til hans timer med glæde.
For denne evne til at lære fra sig og videreformidle en begejstring for STEM-fagene modtager Klaus Møller Kristensen nu Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris 2023 Vest.
Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris 2023 er opdelt i to med en prisvinder øst for Storebælt og en prisvinder vest for Storebælt. Med prisen følger 250.000 kr., hvoraf 50.000 kr. er en personlig pris, mens 200.000 kr. går til gymnasiet.
Med den Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris ønsker Novo Nordisk Fonden at anerkende og fejre de mange engagerede og dygtige gymnasielærere, som er helt afgørende for unges interesse og læring inden for naturvidenskab.
»Vi er glade for at overrække prisen til Klaus Møller Kristensen for hans ambitiøse og inspirerende indsats inden for undervisning i naturvidenskab, herunder hans ekstraordinære evne til at tage initiativ og sætte gang i nye projekter og fællesskaber,« siger Berith Bjørnholm, Senior Vice President for Education & Outreach i Novo Nordisk Fonden.
Du kan læse mere om prisvinderen øst for Storebælt her.
Samarbejde på tværs af hele Randers
Klaus Møller Kristensens passion for undervisning i STEM-fagene rækker langt ud over Tradium Teknisk Gymnasium.
Blandt andet har han være en ledende drivkraft i et samarbejde med Randers Realskole og Science Camp Randers om at udvikle et unikt samarbejde og fællesskab om STEM-fagene på tværs af folkeskoler, privatskoler, gymnasiale uddannelser, virksomheder og offentlige institutioner.
På Tradium Teknisk Gymnasium medvirkede Klaus Møller Kristensen i 2017 til etableringen af Tradium HTX Future lab, som er et laboratorium med det formål at styrke undervisningen i teknologifaget og elevernes teknologiforståelse.
For Klaus Møller Kristensen handler det om at få så mange unge til at interessere sig for STEM-fagene som muligt.
»Vi mangler i den grad unge, der vil tage en STEM-uddannelse, og jeg er engageret og optaget af, hvordan vi kan inspirere unge mennesker til at interessere sig for STEM-fagene og tage en uddannelse i den retning,« siger han.
Med prisen fra Novo nordisk Fonden følger 200.000 kr. til Tradium Teknisk Gymnasium, og Klaus Møller Kristensen har ikke problemer med at finde ting, som han gerne vil bruge dem på.
»Inden for det tekniske og naturvidenskabelige område, sker der hele tiden en udvikling, og med prisen kan vi bruge nogle ressourcer på noget af det, som vi normalt ikke har mulighed for at købe. Det kan dreje sig om 3D-printere, CNC-fræsere eller forskelligt udstyr til fysik, kemi og biotek. Det drejer sig ikke bare om, at noget gammel udstyr skal erstattes, men at vi skal have nogle nye ting, så vores elever kan prøve kræfter med noget helt nyt,« siger han.
Om Novo Nordisk Fondens Gymnasielærerpris
Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris er målrettet engagerede og dygtige gymnasielærere i fagene biologi, kemi, fysik, naturgeografi, bioteknologi, astronomi, geovidenskab, teknologi, teknikfag og matematik. Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats inden for naturvidenskabelig undervisning på ungdomsuddannelserne.
Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris uddeles årligt og er delt i to priser; en til en gymnasielærer øst for Storebælt og en til en gymnasielærer vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på 250.000 kr. bestående af en personlig hæderspris på 50.000 kr. og 200.000 kr. til gymnasiet. Hvis prisen gives til et team, modtager prismodtagerne hver 25.000. kr. Andelen, som tilfalder gymnasiet, skal anvendes til udvikling af den naturvidenskabelige undervisning, for eksempel indkøb af eksperimentelt udstyr, opgradering af lokaler/inventar, ekskursioner eller efteruddannelse.
Prisen uddeles til en gymnasielærer efter indstilling fra dennes rektor eller bestyrelse.
Du kan læse mere om prisen her.
Nøgleord
Kontakter
Nils Eskestad, Senior Communications Manager, +45 3023 2904, nes@novo.dk
Billeder

Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden støtter oprettelse af nye natur- og skovområder i Danmark25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Danske Naturfond og Den Danske Klimaskovfond får i alt 400 mio. kr. til at etablere og beskytte natur- og skovområder i Danmark. Bevillingerne er en del af de 10 mia. kr., som Novo Nordisk Fonden har prioriteret til projekter, der skal fremme grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.
Novo Nordisk Fondens priser til naturvidenskabelige undervisere på universiteterne uddeles for første gang til fire engagerede undervisningsteams19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fire nye undervisningspriser ønsker Novo Nordisk Fonden at understrege vigtigheden af engagerende naturvidenskabelig undervisning på universitetsniveau.
Ti undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag gennem engageret undervisning19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Danmarks største naturfagskonference Big Bang, som løber af stablen i disse dage, offentliggøres modtagerne af Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2025. I år anerkender fonden ti undervisere og pædagoger fra hele Danmark, der alle har gjort en særlig indsats for at styrke børn og unges interesse for naturvidenskabelige fag og emner.
Pioner inden for forskning i plantemikrobiomer modtager Novonesis Biotechnology Prize 202513.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Julia Vorholts arbejde har ændret måden, vi tænker plantesundhed på. Hendes innovative forskning i plantemikrobiomer har potentiale til at revolutionere landbruget. For sin indsats modtager den tyske mikrobiolog derfor Novonesis Biotechnology Prize.
Fransk professor får Novo Nordisk Prisen 2025 for sin banebrydende afdækning af ”infektionsmysteriet”24.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
I årtier troede forskere, at infektioner udelukkende blev forårsaget af virus og bakterier, men professor Jean-Laurent Casanovas banebrydende forskning har løftet sløret for en mere kompleks virkelighed: at gener spiller en grundlæggende rolle i at bestemme, hvem der bliver alvorligt syge, og hvem der forbliver raske. På grund af disse banebrydende opdagelser hædres han med Novo Nordisk Prisen 2025. Prisen er på 5 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum