Prisfest: Her er Danmarks Bedste Kolleger
Nogle kolleger betyder bare noget helt særligt for lysten til at møde ind og have en god dag på arbejdet. De hjælper gerne. De er engagerede. De er ansvarlige. Og de gør en indsats for, at alle kolleger bliver inviteret med og kan være en del af fællesskabet på arbejdspladsen.
- De gode kolleger betyder så meget. Derfor er formålet med kåringen først og fremmest, at de mange gode kolleger får det ekstra skulderklap, de fortjener. Det oplever vi hele året med vores indsats for God KollegaKarma, som er meget populær. Og nu har 1.452 kolleger så også gjort sig umage med at nominere deres gode kolleger til prisen. Det er virkelig god KollegaKarma, siger HK’s næstformand Mads Samsing.
Udover hovedprisen som Danmarks Bedste Kollega uddeler HK også fire underpriser, og prisen som Danmarks Mest Inkluderende Kollega er ny.
- Vores arbejdspladser skal rumme alle. Og det er vigtigt, at vi understøtter mangfoldighed og diversitet på arbejdspladserne. Det udvikler os som mennesker, og det skaber også bedre resultater for virksomhederne. Derfor er jeg glad for, at vi i år har uddelt en særlig pris for den egenskab også, siger Mads Samsing.
10 finalister var med på aftenen. De fem glade vindere blev kåret på scenen i Tivoli Congress Center af en jury, som bestod af Arbejdsmiljørepræsentant fra atp Erik Kristoffersen, Arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv, Anne-Marie Røge Krag, Chefkonsulent ved arbejdspolitisk center i Kommunernes Landsforening Preben Meier Pedersen, Stifter af Foreningen Menneskebiblioteket Ronni Abergel og næstformand for HK Danmark, Mads Samsing.
Ud over æren og de mange klapsalver fra de omkring 350 tilskuere i Tivoli Congress Center, hvor også Danmarks Bedste Arbejdspladser blev kåret af Great Place to Work, modtog Danmarks Bedste Kollega også en præmie i form af et arrangement for sine kolleger for op til 25.000 kr.
Gode kolleger er den enkeltfaktor, flest medarbejdere på danske arbejdspladser igen og igen peger på, når HK med hjælp fra analyseinstitutter spørger, hvilke tre forhold der er de vigtigste for, at de trives på jobbet. Og de gode kolleger er blevet mere populære gennem årene. Da HK spurgte første gang i 2015, var det 43 %, der nævnte de gode kolleger. I december 2022 var tallet 61 %.
Fakta: Her er Danmarks Bedste Kolleger
Her er de 10 finalister og nogle ord fra de kolleger, der nominerede dem:
- Danmarks Bedste Kollega, Gitte Laustsen Dam, Boligforeningen VIBO i København
”Hun deler altid generøst ud af sin ekspertise og ideer, hvilket inspirerer os til at blive bedre kolleger og mennesker. Hun er en empatisk lytter og giver altid et øre. Hendes venlighed er værdsat af alle, og hendes bidrag hjælper os med at nå vores mål. Hun værdsætter og respekterer alle på holdet. Hun skaber et miljø, hvor alles stemme bliver hørt og føler sig værdsat. Hun hjælper sine kolleger professionelt og deler sin viden og ekspertise, hvilket fremmer et tilhørsforhold og fællesskab. Vi er heldige at have hende på vores hold.” - Danmarks mest hjælpsomme kollega, Gihan Abdallah Muhammad, SuperBrugsen i Oksbøl:
”Hun er altid klar med en hjælpende hånd, hvis jeg har brug for det. Trænger jeg til at komme lidt væk fra kassen, så kommer hun straks. Og det er altid med et smil – ligegyldigt hvad hun er i gang med selv, så har hun altid tid til lige at give mig den hånd. Og det gør hun over for alle.” - Danmarks mest engagerede kollega, Preben Jørgensen, Rebild Kommune:
”Han gør hverdagen til en fest for os. Han er den lim, som holder vores team, leder og kolleger sammen. Han udstråler nærvær og tillid – både i forhold til kolleger og borgere. Han bruger tid på at læse lovgivning, så han altid er opdateret og kan hjælpe os andre i teamet. Han har altid tid i sin kalender til en faglig sparring.” - Danmarks mest ansvarsfulde kollega, Laila Skovgaard Jespersen, Sygeplejen Nord Ikast-Brande Kommune:
”Hun springer aldrig over hvor gærdet er lavest. Hun følger alle opgaver helt til dørs, og hun går ikke hjem før opgaven er gjort ordentlig. Hun har også flere gange vist, at hun tager et stort ansvar i forhold til at tag sig af nye kolleger som har behov for en god introduktion. Og hun formår at samle personalegruppen.” - Danmarks mest inkluderende kollega, Sørine Vetter Jørgensen fra Novozymes i Bagsværd:
”Hun er en god teamplayer, der forstår, hvad det positive samarbejde kan gøre for en give proces eller opgave. Hun er typen, der gerne tager dig i forsvar, og hun går gerne forrest, når det gælder nye udfordringer. Hun sidder med i vores Hovedarbejdsmiljøudvalg, og har kæmpet for og opnået, at vores antiharassement politik også dækker over stalkning.”
Øvrige finalister:
- Jeanette Bøgum Broberg fra ABC Lavpris i Videbæk
- Sandra Jensen fra Tandlægerne i Klostergade i Aarhus
- Henriette Schmidt Haupt fra Landbrugsstyrelsen i Augustenborg
- Louise Madsen fra Bygma i Ringe
- Jesper Teigert Iskov Christensen fra Sønderborg Kommune
Kontakter
Julie DamkjærKommunikationsrådgiverHK Danmark
Tlf:29635670julie.damkjaer@hk.dkInformation om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny rapport slår fast, at vi taber, hvis vi sparer på lediges uddannelse8.10.2024 12:10:43 CEST | Pressemeddelelse
Det Økonomiske Råd konkluderer i ny rapport, at de foreslåede nedskæringer på uddannelse til ledige har negativ effekt på beskæftigelsen. Det er en tabersag for både samfundet og den ledige, mener HK.
HK: Ambitiøst uddannelsesudspil – vi hjælper det gerne op på et 12-tal8.10.2024 10:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitiøse uddannelsesudspil viser store potentialer og kan blive vejen til bedre balance og flere åbne døre i uddannelsessystemet. HK melder sig klar til fortsat at deltage i drøftelserne, når de nærmere detaljer skal på plads.
En vægtig samfundsaktør takker af: Tænketanken Cevea afvikler sine aktiviteter30.9.2024 14:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Cevea har ved et møde mandag besluttet at afvikle tænketankens aktiviteter med henblik på endelig lukning. Beslutningen er en konsekvens af, at det ikke har været muligt at opnå en finansiering, der sikrer et tilstrækkeligt økonomisk fundament.
HK præsenterer 15 konkrete løsningsforslag i stressudspil: ”Samfundet har brug for en stresspakke”.6.9.2024 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsrelateret stress koster hvert år samfundet svimlende 55 mia. kroner. Det svarer til 55.600 fuldtidsstillinger. HK overrækker i dag et stressudspil med 15 forslag til, hvordan vi kan få bugt med arbejdsrelateret stress til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Håbet er, at forslagene kan føre til en politisk bredt funderet aftale.
Finanslov umiddelbart uden nye initiativer til rammerne for et trygt og balanceret familie- og arbejdsliv30.8.2024 11:01:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringstoppen har hen over sommeren givet udtryk for, at familiepolitik og et balanceret arbejdsliv er blandt topprioriteterne. Det afspejles desværre dårligt i et finanslovsudspil med udsigter til besparelser på statslige kerneopgaver og arbejdsmiljø. Samtidig er der ikke umiddelbart afsat penge til nye initiativer for netop børnefamilierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum