E.ON Danmark

Prisen for E.ON fjernvarme bliver mere end 10 % lavere i 2021

Del

Der er gode nyheder til familier med E.ON fjernvarme i Ørselv / Terslev. Prisen sættes ned med 10,75 %. Det betyder, at en familie i et parcelhus på 130 m2 med et årligt forbrug på 18 MWh kan spare cirka 1.800 kr. om året med de nye priser.

Der er tre medvirkende årsager til, at varmen bliver billigere, forklarer Lars van Hauen, E.ON Danmarks Chief Innovation Officer, som har ansvaret for Varme:

”Vi har fået flere varmekunder på vores net, så der er flere om at dele de faste omkostninger, og samtidig er vi blevet endnu bedre til at producere varme effektivt i E.ON. Vi har blandt andet installeret en ny og mere effektiv flis-kedel på Møn og indført returvarme-afgift, som et økonomisk incitament. Alle tiltagene er foretaget for at skal sikre god udnyttelse af varmen i de enkelte husstande. Derudover har gaspriserne været lavere i 2020, og ifølge prognoserne ser det ud til, at de lave priser holder fremover – det skal naturligvis komme vores kunder til gode”.

Fjernvarmeværkerne anvender mere bæredygtige forbrændingsmetoder og optimerer konstant driften af varmeværkerne, så der spares energi, hvor det er muligt. Hos E.ON arbejder man konstant på at konvertere fossile brændsler til bæredygtige alternativer.

Prisen på fjernvarme består af tre elementer, nemlig varmeforbrug, årligt abonnement og arealafgift. Prisen på forbrug nedsættes med 14,05 %. Resten fastholder E.ON på samme niveau som i 2020.

Priserne for varme hos E.ON i 2021 er:

  • Varmeforbrug: 613,50 kr. pr. MWh (mod 713,79 kr. i 2020)
  • Fast årligt abonnement: kr. 1.133,00
  • Arealafgift: kr. 21,67 pr. m2

Priserne er inklusive moms og gælder fra 1. januar 2021.

Du kan også læse mere om varmepriserne på eon.dk/varmepris

Kontakter

Billeder

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskaber

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 50 millioner kunder og 78.000 medarbejdere (2020). Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne persontransporten med strøm til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 16 lokale kraftvarmeværker og fem fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum