Prisbremse på ekstraordinære høje gaspriser vedtaget
Ruslands invasion af Ukraine har givet høje gaspriser i Europa. Ny aftale kan aktivere en prisbremse i tilfælde af overdrevne gaspriser. Aftalen har en indbygget flere nødbremser – så bl.a. forsyningssikkerheden prioriteres.
Mandag er der blandt energiministrene i Bruxelles indgået en balanceret og bred aftale, som sikrer, at der kan justeres i prisen, hvis gaspriserne når et ekstraordinært højt niveau på 180 euro. Aftalen er samtidig skruet sammen på en måde, der beskytter forsyningssikkerheden, bl.a, ved at sikre, at tankskibe med flydende gas ikke sejler uden om Europa.
”Europa står fortsat samlet i vores skæbnefællesskab. Vi har lavet en slags gasforsikring for virksomheder og forbrugere, hvis priser bliver ekstraordinært høje, som vi oplevede i august. Vi går ikke på kompromis med forsyningssikkerheden, da aftalen blandt andet sikrer, at prisloftet deaktiveres automatisk, hvis der er udsigt til akut gasmangel og kolde radiatorer. Det nytter ikke at love billig gas, hvis der ikke er gas i rørene, fordi ingen ønsker at sælge gas til Europa, eller den bliver brugt op for hurtigt pga. af prisbremsen. Og så skal alle fortsat huske på, at den bedste forsikring mod høje gaspriser er at få forbruget ned og accelerere udbredelsen af vedvarende energi - og det har jeg også presset på for på dagens møde,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Nødbremsen betyder ikke en reduktion af de nuværende priser til virksomheder og forbrugere. Det kræver, at priserne er ekstraordinært høje over tre dage, og at der er en prisdifference til verdensmarkedspriserne på mere end 35 euro.
Hvis man kigger tilbage i august, så er det Kommissionens vurdering, at virksomheder og danske hjem, som er afhængige af gas, ville have oplevet, at nødbremsen var blevet aktiveret med de regler, som nu er vedtaget.
Fakta
- Priskorrektionsmekanismen gælder for den toneangivende gasbørs i Europa, Title Transfer Facility (TTF).
- Mekanismen vil også kunne udvides til andre virtuelle handelspladser. Kommissionen skal foretage en vurdering af de tekniske elementer heri senest 31. marts 2022.
- Mekanismen aktiveres, når prisen overstiger 180 euro pr. MWh, og sikrer samtidig, at der er et spread til verdensprisen på 35 euro pr. MWh.
- Mekanismen indeholder desuden en stærk nødbremse, der sikrer, at den deaktiveres automatisk, hvis der:
- opstår risiko for EU’s forsyningssikkerhed
- øger gasforbrug med 15 pct. i 1 måned eller 10 pct. i en periode på 2 måneder sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug for de samme måneder i de sidste fem år.
- opstår likviditetsproblemer for energiselskaber
- er behov for gasrationering pga. nødkrise på gasmarkedet
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Danmarks gassystem opgraderes til mere grøn gas23.1.2023 10:25:41 CET | Pressemeddelelse
En investering på 773 millioner kroner skal geare det danske gassystem til, at grøn biogas fortrænger sort naturgas. Det er godt for klimaet, samfundsøkonomien og forsyningssikkerheden.
Dansk udstyr skal bidrage til varme og rent vand i Ukraine20.1.2023 15:00:57 CET | Pressemeddelelse
Russiske angreb har lagt store dele af Ukraines energiforsyning i ruiner. Den ukrainske region Mykolaiv har bedt Danmark om hjælp til at genopbygge forsyningssystemerne og dermed bidrage til at sikre rent vand og beskyttelse fra vinterkulden til sine borgere. Nu er godt 11 ton dansk vand- og varmeudstyr ankommet til Ukraine.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Rasmus Bønneland som særlig rådgiver for Lars Aagaard18.1.2023 11:00:32 CET | Pressemeddelelse
Rasmus Bønneland skal som særlig rådgiver bistå klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i det regeringspolitiske arbejde.
Ruten til storskala CO2-lagring er lagt22.12.2022 10:00:28 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har taget endnu et vigtigt skridt for at sikre langsigtede rammer for fangst og lagring af CO2 i undergrunden. Det markerer startskuddet til et nyt grønt erhvervseventyr, som også vil sikre storskala-anlæg og bidrage til CO2-reduktioner inden udgangen af 2025.
Tilskud til bredbånd til over 2700 hjem og virksomheder21.12.2022 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
I år ligger mere end halvdelen af adresserne, der får tilskud fra Bredbåndspuljen, i Region Midtjylland. Mere end 100 millioner kroner skal bidrage til at sikre god bredbåndsdækning – særligt i landområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum