Prisbelønnet håndværk i Esbjergs gågade
6.10.2021 15:00:51 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

På vegne af Brolæggerlauget under DI Dansk Byggeri overrakte oldermand, Claus Johnsen, Brolæggerprisen 2021 til Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.
I konkurrence med belægninger på byens torv i Vejle og et projekt i Linnésgade og Rømersgade i København vandt Esbjerg Kommune årets Brolæggerpris.
Den fornemme hæder modtager kommunen for renoveringen af den centrale gågade, Kongensgade, som gennem seks år har gennemgået en stor forvandling i fem etaper. Gågaden blev senest renoveret i 1983, og efter 37 år står gaden nu igen flot og indbydende, ikke mindst fordi der er lagt et stort arbejde i belægningen i gaden.
Claus Johnsen, oldermand i Brolæggerlauget ønskede Esbjerg Kommune tillykke:
”Tillykke med Brolæggerprisen. Det kræver faglighed, det kræver dygtighed, samarbejde og planlægning med erhvervslivet og butikker. En byggeleder, der har overskud og er omstillingsparat. Og så man skal kunne sit håndværk og formå at omsætte bygherrens og arkitektens ønsker til et stykke arbejde, og det har Arkil-Stürup A/S formået. Og så skal der en Kongensgade til.”
Inspirationen til hele indretningen af gågaden er hentet fra Vadehavet. Belægningen i gaden skal ligne de strømribber, man møder i strandkanten, hvor vandet bølger frem og tilbage.
Ved at variere granitstenenes farve, størrelse, overflade og arbejde med belægningens fald kopieres naturens enestående mønstre. I sidegaderne er chausséstenene lagt i bølgeforbandt for at illustrere bølger langs strandkanten. Gule lysinstallationer forestiller ravklumper, som er skyllet op på stranden. På samme måde afspejler inventaret i gaden også vadehavstemaet med fx læhegn med marehalm og bølgebænke.
Kongensgadeprojektet var også indstillet til Brolæggerprisen i 2020, før projektet endnu var færdiggjort.
”Nomineringen ad flere omgange er jo i sig selv flot og det skylder vi Brolæggerlauget stor tak for. At lauget nu også har besluttet at sende prisen til Esbjerg, viser at dommerkomiteen kan se det unikke i gågademiljøet, som er skabt i Kongensgade. Intet andet sted finder man en belægning, hvor vandets organiske og levende former fortolkes i et unikt granitmønster i gaden. Belægningen kommer til live i et fint samspil med resten af byrummet”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Brolægggerlauget anerkendte sidst et projekt i Esbjerg med Brolæggerprisen i 2002 da renoveringen af Torvegade stod færdig. I krydsningen mellem Torvegade og Kongensgade, vil man fremover kunne finde de to Brolæggerpriser i belægningen, lagt med få skridts mellemrum.
Kontakter
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, mail jesra@esbjerg.dk eller telefon 27 24 18 00.
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Effektiv sagsbehandling på miljøområdet: Esbjerg Kommune ligger foran landsgennemsnittet17.4.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv med flere sager og øget aktivitet holder Esbjerg Kommune et højt niveau i behandlingen af miljøsager. Kommunen er fortsat hurtigere end landsgennemsnittet, både når det gælder virksomheder og husdyrbrug.
Invitation til første spadestik i Kleveparken15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Første skridt mod en ny, grøn bypark i hjertet af Esbjerg tages snart. Kom og vær med, når vi markerer starten på Kleveparken.
Ny politisk følgegruppe for Vadehavet er konstitueret15.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk følgegruppe for Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet er nu på plads med repræsentanter fra de fire vadehavskommuner.
Evaluering af trafikforsøg i Ribe: Mindre trafik uden at gå på kompromis med bylivet14.4.2026 13:07:34 CEST | Pressemeddelelse
Mindre gennemkørsel, færre ulovlige parkeringer og ingen tegn på skader på de historiske bygninger. Det er nogle af de centrale konklusioner i evalueringen af trafikforsøgene i Ribe fra 2024 og 2025.
Trafikforsøg i Nørrebrogade giver cyklister bedre forhold10.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny indretning skal gøre det tryggere at cykle på en af byens centrale strækninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



