Pris til tre faglige integrations-frontkæmpere på 3F’s kongres
25.9.2022 15:05:23 CEST | 3F | Pressemeddelelse

Basel Kamals mindepris går i år til Bernadeta Thrysøe (3F Aalborg), Daniel Teodor Avram (3F Esbjerg) og Iulian Marian Stavarache (3F København chauffører) for deres særlige indsats og arbejde med integration og organisering.
Om de tre prismodtagere:
Bernadeta Thrysøe arbejder med rengøring i Aalborg kommune og er fællestillidsrepræsentant. Udover hendes trofaste arbejde med at organisere, hjælper hun også den lokale afdeling 3F Aalborg med tolkeopgaver. Hendes indsats har gjort en stor forskel for organisering af polske kolleger.
Derudover har hun en kæmpe aktie i 3F’s Aalborgs Rumænske og Polske netværk, hvor hun har brugt meget tid og mange kræfter på at stable netværkene på benene.
“Det er en ære at modtage prisen. Det er vigtigt, at vi står sammen og i fællesskab løfter den danske model. Det handler ikke kun om at organisere, men også om at bekæmpe den sociale dumping, ” siger Bernadeta Thrysøe.
Daniel Teodor Avram fra Esbjerg arbejder til daglig i 3F Transport Esbjerg afdelingen og er formand for Dansk-Rumænsk forening Esbjerg.
Formålet med foreningen er at skabe tættere relation og samarbejde mellem danskere og især rumænere, der bor i området. En af Davids første bedrifter i foreningen var at sikre, at de jyske rumænere fik mulighed for at stemme ved det rumænske præsidentvalg.
"Tusind tak for prisen. Det var jo ikke sket, hvis ikke jeg havde været medlem af en rigtig fagforening. Jeg er meget stolt og rørt,” siger Daniel Teodor Avram i sin takketale.
Iulian Marian Stavarache fra København arbejder til dagligt med at skabe og udvikle kontakten til de mange chauffører med udenlandske baggrund hos nemlig.com. Han har fra starten opnået en fortrolig dialog med chaufførerne, der har givet 3F et værdifuldt indblik i løn og arbejdsforhold hos de mange underleverandører. Og sikret 3F mange nye medlemmer.
“Jeg vil gerne sige tak for det bedste system i verden, den danske model. Jeg vil gerne takke 3F for at give mig mulighed for at gøre noget for mit samfund,” siger Iulian Marian Stavarache.
Om prisen:
Basel Kamal-prisen er en integrationspris, der er opkaldt efter nu afdøde 3F-medlem Basel Kamal.
Han kom oprindeligt fra Palæstina, og arbejdede som portør på Rigshospitalet. Her blev han tillidsrepræsentant i 3F og han stiftede Netværk for Fagbevægelse også kendt som NIF.
Han testamenterede sin formue til 3F med henblik at det skulle gå til en mindepris, der skal ære de personer, afdelinger eller organisationer, der gør noget ekstra for integrationen.
Det er ikke sket før i Danmarkshistorien, at et medlem - med anden etnisk baggrund end dansk - testamenterer sin formue til sin fagforening.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Billeder
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
3F: Godt med midlertidigt stop for landbrugspraktikanter23.4.2026 17:25:52 CEST | Pressemeddelelse
SIRI har besluttet at stille visse ansøgninger om praktik på det grønne område, fodermester og driftsleder i bero. Det gælder praktikanter fra Uganda, Tanzania og Kenya.
Dansk fagforeningsformand skal stå i spidsen for 1,5 millioner europæiske bygningsarbejdere23.4.2026 12:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Formand for 3F’s Byggegruppe Claus von Elling, er valgt som ny formand for det europæiske bygge- og træarbejderforbund, EFBWW. Det sker på et tidspunkt, hvor kampen mod udnyttelse af udenlandske kolleger på tværs af grænser står højt på EU’s dagsorden.
3F: Melding fra Venstre og Konservative klinger hult og hyklerisk21.4.2026 21:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Når 3F kigger på fortællingen om velfærdsforliget og sammenholder det med, hvor vi er i dag, står det klart, at der er tale om løftebruddet over alle løftebrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

