Pris til skolelærer, som vil hjælpe eleverne til at løse verdensmålene
Børnene i første klasse skal nok hoppe i en vandpyt, når der er vand i skolegården, men på Gåsetårnskolen i Vordingborg ser biologi- og geografilærer Helene Aakilde Lauridsen gerne, at eleverne i niende klasse gør det samme.
Når eleverne hopper i vandpytter, er det nemlig et udtryk for, at de er nysgerrige og legesyge, og den barnlighed kan Helene Aakilde Lauridsen udnytte i sin undervisning til at gøre eleverne mere interesseret i natur og naturvidenskab.
På sigt er målet at puste til gløderne af børnenes nysgerrighed og holde gang i ilden hele vejen fra første til sidste skoledag.
For sin forbilledlige tilgang til undervisningen af børnene på Gåsetårnskolen modtager Helene Aakilde Lauridsen nu Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2023 Øst.
»Det er vanvittigt overvældende. Jeg går jo bare på arbejde og laver det, som jeg selv synes er det sjoveste i verden. Men det er dejligt på den her måde at vide, at det, som betyder noget for mig, også betyder noget for andre, og at andre lægger mærke til, at man går den ekstra meter for at lykkes med at gøre børnene nysgerrige på naturvidenskab,« siger Helene Aakilde Lauridsen.
Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2023 er delt i to med en prismodtager vest for Storebælt og en prismodtager øst for Storebælt. Med prisen følger 250.000 kr., hvoraf 50.000 kr. tilfalder prismodtageren, mens 200.000 kr. tilfalder skolen.
»Formålet med Novo Nordisk Fondens undervisningspriser er at hylde og fejre de mange engagerede og dygtige lærerkræfter, som er helt afgørende for børn og unges interesse og læring inden for naturvidenskab. Vi er glade for at overrække Naturfagslærerprisen til Helene Aakilde Lauridsen for at skabe udvikling og nytænkning i faget biologi samt for hendes store bidrag til udbredelsen af naturvidenskab på Gåsetårnskolen og i resten af kommunen,« siger Berith Bjørnholm, Senior Vice President for Education & Outreach i Novo Nordisk Fonden.
Du kan læse mere om prismodtageren vest for Storebælt her.
Puster til gløderne af elevernes medfødte nysgerrighed
Helene Aakilde Lauridsen mener, at hun står i spidsen for en dannelsesopgave, som ruster unge mennesker til at imødegå de problemer, som samfundet og verden står over for i dag og i fremtiden. Det drejer sig blandt andet om at finde løsninger på de 17 verdensmål.
For at problemerne skal blive løst, er der behov for naturvidenskabsfolk, og gode naturvidenskabsfolk er af natur nysgerrige på, hvordan verden hænger sammen. Når Helene Aakilde Lauridsen underviser, har hun derfor hele tiden for øje, at eleverne både skal være nysgerrige på emnet for hendes undervisning, samtidig med at de tager ejerskab over undervisningen og arbejder ud fra de naturvidenskabelige metoder.
»Når eleverne starter i skolen, har de stadig den nysgerrighed, som skal til, men det bliver på en eller anden måde trukket ud af dem og rettet til inden udskolingen. Min opgave er at puste til gløderne af den nysgerrighed, så passionen for at være undersøgende kommer tilbage. Det gør jeg blandt andet ved at få eleverne til at plante karse i en rævelort, lave insekthoteller eller lave tsunami-projekter i skolens festsal. Min undervisning er meget elevstyret, og jeg prøver så vidt muligt at træde lidt tilbage som lærer og i stedet støtte op om det, som eleverne bliver grebet af,« forklarer Helene Aakilde Lauridsen.
Med prisen fra Novo Nordisk Fonden følger en pose penge til Gåsetårnskolen, og Helene Aakilde Lauridsen har allerede nogle drømme om, hvad de skal gå til. Blandt andet ser hun gerne, at skolen indkøber noget grej til undervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet, så eleverne starter i udskolingen fuld af energi på naturfagsundervisningen.
»Og så ser jeg gerne, at nogle af pengene bliver brugt på efteruddannelse af lærerteamet, så vi er med helt fremme i forhold til det, som skal være vores kompetenceområde,« siger hun.
Om Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris
Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris er målrettet engagerede og dygtige lærere i fagene fysik/kemi, biologi, geografi og matematik. Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats inden for naturfaglig undervisning i grundskolens udskoling.
Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris uddeles årligt og er delt i to priser; en til en lærer øst for Storebælt og en til en lærer vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på 250.000 kr. bestående af en personlig hæderspris på 50.000 kr. og 200.000 kr. til skolen. Andelen, som tilfalder skolen, skal anvendes til udvikling af den naturfaglige undervisning, for eksempel indkøb af eksperimentelt udstyr, opgradering af lokaler, ekskursioner eller efteruddannelse.
Prisen uddeles til en lærer efter indstilling fra dennes skoleleder eller skolebestyrelse.
Du kan læse mere om prisen her.
Nøgleord
Kontakter
Nils Eskestad, Senior Communications Manager, +45 3023 2904, nes@novo.dk
Billeder
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Danmarks nye AI-supercomputer Gefion rangerer som nummer 21 på verdens TOP500-liste19.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danish Centre for AI Innovation (DCAI) er stolte af at kunne annoncere, at deres AI-supercomputer Gefion officielt er rangeret som nummer 21 blandt verdens mest kraftfulde supercomputere ifølge den seneste TOP500-rangering.
Danmarks første AI-supercomputer er klar til brug23.10.2024 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny supercomputer bygget med NVIDIA DGX SuperPOD vil sætte skub i forskningen og give den akademiske verden og industrien nye muligheder.
Historisk stor fondsdonation til Psykiatrien i Region Nordjylland skal sikre hurtig og målrettet indsats for børn og unge med psykiske problemer9.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 180 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond modtager Psykiatrien i Region Nordjylland den største danske fondsbevilling målrettet børn og unge ramt af psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom. Projektet skal finde nye veje til hurtigere diagnostik og bedre behandling til målgruppen, og ambitionen er at udvikle et koncept, der efterfølgende kan udbredes til de øvrige danske regioner.
CEO for Danmarks nye AI supercomputer-initiativ udpeget14.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er glade for at kunne meddele, at Nadia Carlsten er blevet udnævnt som CEO for Danish Centre for AI Innovation A/S (DCAI), der skal eje og drive Danmarks første AI-supercomputer, Gefion.
Klimarobuste fødevarer: Novo Nordisk Fonden og Wellcome Trust giver 585 mio. kr. til Eske Willerslevs nye DNA-projekt12.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt banebrydende forskningsprojekt udnytter ældgammelt-DNA til at forstå, hvordan vi kan dyrke jorden og udvikle afgrøder, der er modstandsdygtige over for klimaforandringer. Novo Nordisk Fonden bevilger op til 585 mio. kr. fordelt over syv år, som finansieres sammen med Wellcome Trust, til projektet ’AEGIS’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum