Folkekirkens Nødhjælp

Prinsesse Marie planter 100 træer for håb og klimahandling

Del
Foto: Bax Lindhardt
Foto: Bax Lindhardt

H.K.H Prinsesse Marie markerede i dag Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum med plantning af de første af 100 eukalyptustræer ved et buddhistisk tempel i Cambodja.

Træplantningen fandt sted i Kampong Chhang-provinsen nord for hovedstaden Phnom Penh og blev indledt med en buddhistisk velsignelse, blomster og bønner for delegationen med prinsessen og Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen, der siger:

”De 100 træer er en symbolsk klimahandling, der giver håb for en bedre fremtid for den fattige cambodjanske befolkning, der er hårdt ramt af klimaforandringer. Men træplantning er samtidig også konkret klimatilpasning, der giver frugt og skygge.”

Birgitte Qvist-Sørensen tilføjer, at gennem 100 år har Folkekirkens Nødhjælp arbejdet på at bekæmpe sult og fattigdom i verden, og nu udgør klimaforandringerne et uundgåeligt benspænd, som vi skal håndtere med massive investeringer i klimatilpasning.

Cambodja er et af de lande i verden, der er allerhårdest ramt af klimaforandringerne med ekstremt vejr og ikke mindst tørke. Det har ført til lavere vandstand og mindre strøm i Tonle Sap-floden, der er den eneste flod i verden, der skiftevis løber den ene og den anden vej. Det helt unikke økosystem er nu truet, og det samme er befolkningens livsgrundlag.

”I Cambodja har tørken allerede fået dramatiske konsekvenser for millioner af cambodjanere, der lever af fiskeri og landbrug langs Tonle Sap-floden, og dem er vi i gang med at uddanne i brugen af nye afgrøder og bæredygtig grønsagsproduktion.”

”Vi organiserer landsbyfællesskaber og netværk, der hjælpes ad og koordinerer økonomisk bæredygtig og økologisk landbrugsproduktion. Vi hjælper dem med at blive forbundet til markedet gennem opkøbere, der efterspørger større mængder, god kvalitet og økologiske produkter både til det lokale og internationale marked. Dermed stiger indtægten for landmændene,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Under sin tur til Cambodja besøger H.K.H Prinsesse Marie flere af Folkekirkens Nødhjælps udviklingsprojekter. Hun er på rejsen som en del af sit virke som protektor for organisationen. Prinsessen besøgte også Cambodja for ti år siden, da hun netop var tiltrådt som protektor.

Nøgleord

Billeder

Foto: Bax Lindhardt
Foto: Bax Lindhardt
Download
Foto: Bax Lindhardt
Foto: Bax Lindhardt
Download
Foto: Bax Lindhardt
Foto: Bax Lindhardt
Download
Foto: Bax Lindhardt
Foto: Bax Lindhardt
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye