Sparta Atletik og Løb

Pressen er inviteret med på nærmeste hold, når nogle af verdens bedste halvmaratonløbere stiller op til Copenhagen Half Marathon

Del
Søndag den 19. september løber Copenhagen Half Marathon af stablen, og cirka 20.000 deltagere fra hele verden flokkes til København for at løbe med.

Efter halvandet års fravær vil Copenhagen Half Marathon igen være at finde i hjertet af København, når deltagerne løber ud på en af verdens hurtigste halvmaratonrute på 21,0975 kilometer.

Af danske løbere stiller blandt andet Abdi Ulad og Thijs Nijhuis til start, som begge er formstærke efter et solidt 2021 med fornemme resultater fra OL i Tokyo.

Vi vil gerne invitere pressen til at dække begivenheden fra vores pressecenter på dagen på Øster Allé ved start- og målområdet. Opløbsstrækning på Øster Allé er kendt for at være et inferno af god stemning, og der vil være rig mulighed for at få gode billeder af vinderne og fra løbet.

Der er pressefaciliteter tilgængelig i målområdet, hvor pressen er velkommen.

Mød den danske og internationale elite

Pressen vil endvidere have mulighed for møde den danske og internationale elite lørdag den 18. september klokken 15.00 på Copenhagen Island Hotel, Kalvebod Brygge 53, 1560 København.

Ansøg om akkreditering her 

Medier er velkommen til at livestreame løbet på deres egne platforme. Find linket her

Find vores pressekit her

Fakta om Copenhagen Half Marathon

  • Discovery viser for første gang eventen direkte på Eurosport 2 Danmark fra klokken 11.00 - 13.00
  • Discovery Plus viser eventen direkte i 56 lande i Europa
  • Cirka 20.000 deltagere er tilmeldt
  • Copenhagen Half Marathon er et World Athletics Road Race Elite event
  • Løbet arrangeres af Sparta Atletik & Løb i samarbejde med Dansk Atletik. Eventen er sponsoret af Zalando, Nordea-Fonden er bidragsyder, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Sport Event Danmark er partnere på arrangementet.

Links

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Copenhagen Half Marathon har verdens hurtigste halvmaratonrute. Det blev endnu en gang understreget i 2018, hvor der blev sat ny europarekord hos kvinderne, mens hele otte mænd løb under 60 minutter. Ud over den absolutte verdenselite så deltager der også et kæmpe motionsfelt med mere end 20.000 løbere. Arrangørerne af Copenhagen Half Marathon er Sparta Atletik & Motion og Dansk Atletik Forbund.

Den første udgave af Copenhagen Half Marathon fandt sted i 2015 og var et udspring af det succesrige VM i halvmaaton, som blev afholdt i København i 2014. Målsætningen har fra starten været at lave verdens bedste og hurtigst halvmaraton, og den er målsætningen er i manges øjne opfyldt.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye