Aarhus Airport

PRESSEMØDE / INTERNATIONAL LUFTFARTSKONFERENCE TIL AARHUS

16.6.2022 09:10:06 CEST | Aarhus Airport | Presseinvitation

Del
Pressemøde: Onsdag den 22. juni kl. 10.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

AARHUS BLIVER VÆRTSBY FOR DEN STØRSTE EUROPÆISKE LUFTFARTSKONFERENCE

Aarhus har vundet æren af at være værtsby for luftfarts- og lufthavnsindustriens største europæiske konference og udstilling i 2024.

Kendskab og tilgængelighed er alfa og omega for en voksende international turisme og for globale virksomheder i Danmarks næststørste vækstcenter, Østjylland. Som vært for en af verdens vigtigste mødeplatforme inden for luftfart får Aarhus et vidtåbent vindue ud mod mere end 1500 nøgleaktører i den internationale luftbårne infrastruktur. Dette vil styrke sammenhængskraften mellem Aarhus og resten af verden samt skabe resultater med effekt langt ind i fremtiden.

Hovedaktørerne bag værtskabet vil på pressemødet give et solidt indblik i det potentiale, der ligger foran Aarhus, og hvordan det kan udmøntes for Jyllands hovedstad, VisitAarhus og Aarhus Airport.

Der vil være oplæg fra følgende på pressemødet:

• Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune
• Steven Small, Director of Routes
• Pia Lange Christensen, CEO i VisitAarhus
• Brian Worm, administrerende direktør i Aarhus Airport

Tid og sted
Onsdag den 22. juni kl. 10.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus. Mødetid kl. 9.50.

Tilmelding
Tilmelding bedes venligst ske til tbj@aar.dk hurtigst muligt og senest tirsdag den 21. juni kl. 9.30.
Venligst oplys navn, medie, mail og telefonnummer.

Livestreaming
Pressemødet livestreames, så hvis du ikke har mulighed for at være til stede, kan du se eventen og stille spørgsmål online. Noter venligst dette ved tilmelding.

Kontakter

Information om Aarhus Airport

Aarhus Airport
Aarhus Airport
Ny Lufthavnsvej 24
8560 Kolind

+45 87 75 70 00https://www.aar.dk/

Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.

I 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Aarhus Airport lander oktober i vækst: Direkte fly åbner døren til vintersolen1.11.2026 17:11:00 CET | Pressemeddelelse

Mens Danmark går mod mørkere og koldere måneder, er der stadig blus under rejselysten fra Aarhus Airport. Lufthavnen leverer ved udgangen af oktober en samlet vækst på 12,7% sammenlignet med samme periode sidste år. Og mens kalenderen åbner for årets sidste efterårsmåned, er der flere gode vinterrejsemål til fritidsrejsende på jagt efter store oplevelser i europæiske storbyer eller under varmere himmelstrøg. Ruterne går blandt andet direkte til Gdansk, London, Madeira, Malaga og Hurghada - eller med et enkelt stop i København til Thailand og Gran Canaria.

Bravo Tours melder sig på banen: Thailand på kortet fra Aarhus Airport1.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Bravo Tours bliver nu en del af de mange rejseselskaber, der sender midt- og østjyderne mod favoritdestinationer fra Aarhus Airport. Det giver endnu engang flere valgmuligheder for de rejsende. Bravo Tours tilføjer solskinsfavoritterne i Spanien med Costa del Sol, Costa Blanca, Mallorca og det solsikre Tyrkiet i sommersæsonen - men øger samtidig mulighederne for solskin i de mørke vintermåneder ved at sætte Thailand på kortet fra Aarhus Airport. Her kan rejsende opleve kulturen i Bangkok, udforske eksotiske strande i Phuket, Koh Chang og Krabi og slappe af på familievenlige hoteller. Det nye samarbejde annonceres samtidig med, at Aarhus Airport afslutter september og endnu en måned med passagervækst.

August måned lander mere vækst i Aarhus Airport: Flere nyheder bringer midt- og østjyderne tættere på verden1.9.2026 09:47:00 CEST | Pressemeddelelse

Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter. I august lander Aarhus Airport med en passagervækst på 24,4% sammenlignet med august sidste år. Det betyder endnu en måned med fremgang for lufthavnen. Samtidig styrkes forbindelserne nu yderligere. SAS øger kapaciteten på ruten mellem Aarhus og København til 5 daglige afgange fra oktober. Med SAS’ voksende netværk og nye codeshare-partnerskaber bliver det nu endnu lettere at rejse fra Aarhus Airport til destinationer i Skandinavien, Europa og resten af verden. Udviklingen styrker lufthavnens rolle som gateway for både rejsende og erhvervslivet i Midt- og Østjylland.

Juli er landet: Midt- og østjyderne vælger den nærmeste vej ud i verden1.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere midt- og østjyder vælger i stigende grad den nærmeste løsning, når de skal ud i verden. Det er konklusionen, når tallene taler sit eget sprog. I juli har de rejsende haft glæde af et historisk stort charterprogram og ekstra kapacitet på rutefly til Spanien, England, Grækenland, Tyrkiet, Polen og Kroatien. Samtidig er udvidelsen af E45 gået ind i sin afsluttende fase, hvilket har gjort turen til lufthavnen hurtigere for mange. Resultatet blev syvende måned i træk med tocifret vækst i Aarhus Airport - og denne gang med endnu en rekord.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye