UNICEF Danmark

Pressemøde: FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder har aflagt besøg i Grønland

Del
FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder, José Francisco Cali Tzay, aflægger officielt besøg i Danmark og Grønland fra den 1. til den 10. februar 2023.

Som opfølgning på besøget afholder han pressemøde den 10. februar kl. 11.00 i FN Byen i København. Her vil han vil komme med sine foreløbige resultater og anbefalinger.

Under sit besøg i Danmark og Grønland vil Cali Tzay se nærmere på problemstillinger, der påvirker det oprindelige folk, herunder det grønlandske selvstyre, retspleje, børns og unges situation, ligestilling mellem kønnene, boliger, adgang til sundhedstjenester, herunder mental sundhed, erhvervslivet og menneskerettigheder og klimaændringer.

Cali Tzay skal efter planen besøge København, Nuuk og Sisimiut på invitation fra de respektive regeringer. Han vil mødes med embedsmænd fra statsadministrationen, oprindelige organisationer, civilsamfundet, forskere og FN-repræsentanter. Han vil også besøge lokalsamfund for at diskutere deres prioriteter og bekymringer.

Cali Tzay vil præsentere sin endelige rapport til FN’s menneskerettighedsråd i september 2023.

Tid og sted:
Fredag den 10. februar kl. 11.00

FN-Byen, Marmorvej 51, 2100 København

Tilmelding:
Adgang til pressemødet er begrænset til akkrediterede journalister, som skal registrere sig på forhånd.

Tilmelding skal ske på mail til Flemming Johannesen, flemming.johannesen@undp.org

Om den særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder
José Francisco Cali Tzayblev udnævnt til særlig rapportør for oprindelige folks rettigheder i 2020. Han er mayansk kaqchikel fra Guatemala og har repræsenteret oprindelige folk ved FN siden starten af 1980’erne samt adresseret menneskerettighedskrænkelser imod oprindelige folk i Guatemala og på verdensplan.

De særlige rapportører er en del af, hvad der kendes som Menneskerettighedsrådets Særlige Procedurer. De Særlige Procedurer er det største uafhængige ekspertorgan i FN-menneskerettighedssystemet. Det er en samlet betegnelse for Rådets uafhængige undersøgelses- og monitoreringsmekanismer, der undersøger både situationer i enkelte lande og tematiske udfordringer på verdensplan. Eksperterne i de Særlige Procedurer arbejder på frivillig basis. De er ikke ansat i FN og modtager ikke løn for deres arbejde. De er uafhængige af enhver regering og organisation, og de tjener i deres individuelle egenskab.

Kontakter

Links

Information om UNICEF Danmark

UNICEF Danmark
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2200 København NV

https://www.unicef.dk/

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye