Ekstra Bladet

Pressemeddelelse fra Ekstra Bladet

Del
Omstruktureringer på Ekstra Bladet

Ekstra Bladet gennemfører besparelser på 22 mio. kr. 8 fastansatte journalister er orienteret om, at de vil blive opsagt. En stor del vil dog blive tilbudt freelance aftaler, når deres opsigelsesvarsel er udløbet. Nu forestår forhandlinger om at finde de sidste besparelse på ca. 6 mill. Kr. ud af de 22, der er nødvendige.

Ekstra Bladets samlede økonomi er under pres, fordi avisens oplag og annoncesalg falder. Og trods vækst på de digitale indtægter, har dette ikke kunne kompensere for tilbagegangen.

– Det er helt afgørende for Ekstra Bladet at tjene penge for at bevare vores uafhængighed, især af politikerne. Vores journalistik må aldrig blive afhængig af offentlige tilskud,  udtaler ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen.

Adm. redaktør Ole Sloth:

– Besparelserne, vi gennemfører nu, er nødvendige for at bevare muligheden for fortsat at kunne være konkurrencedygtige og udvikle vores position som markedsleder.

– Med næsten 900.000 daglige brugere og en stort set fuld integreret indholdsproduktion, taler vi ikke længere om digital transformation på Ekstra Bladet, men om hvordan vi som etableret digital medievirksomhed skaber vækst i et marked, der er under konstant forandring og hvor konkurrenterne er alle andre end de andre nyhedsmedier, fortæller Poul Madsen.

Fra i morgen påbegyndes forhandlinger med medarbejderforeningen om, hvordan de nødvendige besparelser udmøntes.

Yderligere information:

Ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen. 23 30 13 13.

Information om Ekstra Bladet

Ekstra Bladet
Ekstra Bladet
Rådhuspladsen
1785 København K

+45 33 11 13 13http://ekstrabladet.dk

Følg pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

EKSTRA BLADET GIVER BRUGERNE VALGET14.8.2020 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efteråret bliver på mange måder skelsættende for danske medier. En ting er, at corona-pandemien fortsat trækker sit spor hen over Danmark, noget andet er, at det nu er på tide at leve op til de opdaterede vejledninger om data og cookies, som Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet tidligere har udsendt. Kort fortalt betyder kravene i disse vejledninger, at brugerne skal have mere magt over de data, som indsamles og bruges, når de bevæger sig rundt på nettet. Før der må sættes andet end strengt nødvendige cookies og foretages dataindsamling, skal brugerne give samtykke, og de skal have ret til at sige nej, lige så nemt som de kan sige ja. Ekstra Bladet har som det første af store danske kommercielle medier opdateret sin samtykkeløsning, så den efterlever de nye vejledninger. Det skete i første uge af august, og aktuelt siger 19 % af brugerne nej tak til cookies og data. - Vi følger vejledningerne. Vi sætter kun cookies, som er strengt nødvendige for at få ekstrabladet.dk til at fungere. Alle

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye