Pressekit: Atletik i topklasse på Østerbro Stadion
Verdensklasse dyst
Sara Slott Petersen og tjekkiske Zuzana Hejnová har haft mange dyste igennem de seneste år, hvor de begge har tilhørt verdenseliten på 400 meter hæk. Sara vandt blandt andet sølv ved OL i 2016, hvor Hejnová måtte nøjes med den ærgerlige fjerdeplads, men Hejnová har også slået Sara Slott ved flere lejligheder. Så der er lagt op til en verdensklasse-dyst den 18. juni ved CAG, hvor de to mødes for første gang siden 2017, og det er tilmed Saras sæsondebut.
Løbefænomen i form til dansk rekord?
Anna Emilie Møller er et fænomen på den danske løbescene, hvilket hun seneste viste ved Diamond League i Oslo, hvor hun satte ny dansk rekord på 3000 meter forhindringsløb. Hun er i rigtig god form, og vurderet på hendes seneste tider, så er hun i form til at løbe en tid ganske tæt på den danske rekord på 1500 meter, som hun løber ved CAG. Så måske hun kan slå den 17 år gamle rekord og sætte endnu en dansk rekord.
Jagter dansk rekord og VM-krav
Andreas Martinsen har den danske rekord på 110 meter hæk sat ved CAG i 2017. En rekord han satser på at forbedre den 18. juni på Østerbro Stadion. Nu er han klar til at jagte VM kravet udendørs, og det kræver en forbedring af hans nuværende danske rekord. Rekorden lyder på 13,50 sekunder, og kravet til VM er på 13,46 sekunder. Så hvis alt forløber optimalt, så kan det være den 18. juni, han sætter ny dansk rekord og kvalificerer sig til VM.
På jagt efter rekorden han mangler
Han har samtlige danske ungdomsrekorder på 400 meter, og han har været ganske tæt på den danske rekord på distancen. På det seneste har han løbet rigtig stærkt i USA, så det er spændende at se, hvor hurtigt det går ved CAG, når Benjamin Lobo Vedel for en gang skyld konkurrerer i Danmark.
Succesfuldt stafethold i intern dyst
Astrid Glenner-Frandsen har netop sat ny dansk rekord på 100 meter, og det var hendes anden danske rekord inden for tre uger. Hun er nemlig også en del af det succesfulde stafethold, som ved VM i stafet satte ny dansk rekord. Tre af de fire fra stafetholdet, som udover Astrid Glenner-Frandsen består af Ida Karstoft, Mathilde Kramer og Mette Graversgaard, stiller til start på 100 meter ved CAG, mens Mette Graversgaard løber 100 meter hæk. Så der er lagt op til en spændende intern dyst.
Læs mere om Copenhagen Athletics Games her
Se startlister og tidspunkter her
Se livesteaming af CAG her
Pressen har fri adgang mod fremvisning af pressekort.
Kontakter
Martin van DijkPR- og Pressemedarbejder
Tlf:26292691martin@sparta.dkBilleder
Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Copenhagen Half Marathon får en overhaling22.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det populære og udsolgte Copenhagen Half Marathon får i 2024 et gennemgribende løft på den visuelle identitet sammen med en forbedret rute. De nye tiltag skal være med til, at Copenhagen Half Marathon beholder en position i den absolutte verdenselite.
Udsigt til den hidtil største DHL Stafetten Kbh i 20241.3.2024 02:00:00 CET | Pressemeddelelse
Billetsalget er netop gået i gang til DHL Stafetten i Fælledparken til august. På baggrund af stor interesse har Sparta Løb & Atletik udvidet kapaciteten til den populære stafet, så man i år har plads til 150.000 deltagere.
Opråb til kommunen: Slidte faciliteter, men ingen handling20.2.2024 19:25:00 CET | Pressemeddelelse
Allerede for tre år siden blev der afsat penge til renovering af Østerbro Stadion, men hullerne vokser fortsat til stor frustration for alle idrætsudøverne hos de to foreninger KIF og Sparta.
Stor forhåndsinteresse: Snart starter billetsalget til DHL Stafetten Kbh9.2.2024 02:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år kunne Danmarks største motionsevent melde udsolgt for første gang nogensinde. I år har interessen for at sikre sig en plads i Fælledparken været stor allerede inden billetsalget åbnede.
Charlotte Beiter Bomme er Årets Københavnske Talentudvikler5.2.2024 20:32:58 CET | Pressemeddelelse
Til Team Copenhagens årlige Idrætsfest på Københavns Rådhus mandag aften blev Spartas Charlotte Beiter Bomme anerkendt for sin mangeårige og frugtbare indsats som både atletikchef og juniortræner i klubben.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum