Danmarks Idrætsforbund

Presseinvitation: Udsatte voksne spiller fodbold med DBU- og DIF-toppen

Del
Pressen inviteres hermed til at dække offentliggørelsen af et nyt samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Boldspil Union (DBU) og OMBOLD på torsdag den 16. november 2017. Det nye samarbejde vil betyde, at der arbejdes for at skabe bedre vilkår for udsatte-idrætten, så flere udsatte kommer med i idrætsfællesskabet.

Omkring 335.000 er aktive medlemmer under DBU, og fodbold er den idrætsgren i Danmark, der tiltrækker flest mennesker. Der findes dog nogle socialt udsatte voksen-grupper i samfundet, som står uden for den ellers etablerede foreningsidræt, men som stadig har lyst til at spille fodbold, og endda er rigtig gode til det.

Der findes ikke mange idrætstilbud til socialt udsatte voksne, og ofte har støtten til denne gruppe mennesker været midlertidige puljefinansierede projekter. Men med den aftale, der indgås på torsdag mellem DIF, DBU og OMBOLD vil organisationerne samlet arbejde for, at udsatte-idrætten sikres permanent forankring.

Udover det giver den nye samarbejdsaftale OMBOLD, der er et fodboldfællesskab for udsatte og hjemløse, et kontant årligt bidrag på 300.000 kroner henover de næste tre år. Det skal blandt andet gå til at få uddannet flere trænere, der bruger fodbolden som redskab i arbejdet med socialt udsatte.

Fodboldfabrikken inviterer til fodbold
Samarbejdsaftalen mellem DIF, DBU og OMBOLD bliver gjort officiel ved et arrangement på Fodboldfabrikken i Viby på torsdag den 16. november, hvor blandt andre den administrerende direktør for DIF, Morten Mølholm Hansen og direktør i DBU, Claus Bretton-Meyer, spiller showkamp med og mod en række OMBOLD-spillere.

Efter showkampen bliver AsfaltLigaen, der er de udsattes svar på Superligaen, skudt i gang af Aarhus’ rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Thomas Medom (SF) og rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R).

Pressen har mulighed for interview af repræsentanter fra DIF, DBU, OMBOLD og Aarhus Kommune. Desuden vil to udsatte spillere være til rådighed for spørgsmål fra pressen.

Adresse: Fodboldfabrikken, Jens Juuls Vej 2, 8260 Viby
Tidspunkt: Torsdag den 16. november kl. 12:00
Tilmelding er ikke nødvendig

Program for dagen:

12.00-12.15: Tale v/ sekretariatsleder i OMBOLD, Martin Svend Pedersen, adm. direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen og direktør i DBU, Claus Bretton-Meyer
12.20: Showkamp
12.30: Tale v/ Aarhus’ rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Thomas Medom og rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R).
12.40: Asfaltligaen skydes i gang
12.45: Mulighed for pressen til at stille spørgsmål
13.30: Tak for i dag.

Fakta om OMBOLD: OMBOLD har siden 2003 arrangeret fodboldaktiviteter for samfundsgrupper, der ikke naturligt opsøger almindelige idrætsforeninger, i byer over det meste af landet under mottoet ”Fodbold, Fællesskab og Forandring”. Aktiviteterne dækker over åbne træninger, AsfaltLigaen, hjemløselandsholdet, stævner og mesterskaber.

Socialt udsatte voksne: Omfatter mennesker over 18 år med sociale problemer eller med risiko for at få det. De er ofte kendetegnet ved at have ikke blot et enkelt problem som fx hjemløshed, men ofte flere forskellige problemer at slås med, det kan være misbrug, psykiske lidelser eller vold.

Nøgleord

Kontakter

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 61 specialforbund (62 pr. 1/1-2018), ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.logofrise

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye