Presseinvitation: Topforskere, hjernemad og leg - stor konference om hjernen på Aarhus Universitet
26.4.2022 08:58:05 CEST | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse

Vores forunderlige hjerne er fyldt med mysterier og ubesvarede spørgsmål. Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik? Eller når vi får en depression? Oplever vi alle smerte på samme måde? Hvor sidder seksualiteten? Og er følelser bare neurokemi?
Disse spørgsmål og mange andre er i fokus, når Aarhus Universitet sætter hjernen på dagsordenen til MatchPoints-konferencen d. 5.-7. maj 2022 – en årligt tilbagevendende konference, som henvender sig til både fagfolk og den brede befolkning.
I år byder MatchPoints på en akademisk konference d. 5.-6. maj på Aarhus Universitet og et folkeligt arrangement d. 7. maj på Moesgaard Museum. Begge arrangementer blev udsolgt på rekordtid. Journalister er velkomne til at dække arrangementerne på Aarhus Universitet og Moesgaard Museum.
Hør forskerne fortælle, hvordan holder vi hjernen frisk, giver den en pause og lærer nyt. Bliv klogere på, hvorfor bliver vi forelskede, bange eller trætte, og hvad sker der, når hjernen bliver skadet eller syg.
Der vil være gode reportagemuligheder på Moesgaard Museum, hvor omkring 3000 børn og voksne dykker ned i vores fascinerende hjernes historie gennem 100.000 år. Hele museet bliver taget i brug, og museets udstillinger vil være afsæt for de tematiske nedslag om hjernen. Programmet byder på vitaminer til både sanser og intellekt med samtaler, foredrag, workshops, kunstneriske indslag, mad og drikke og leg ude og inde for både store og små. Hjerneforsker Peter Lund Madsen guider publikum gennem dagen.
MatchPoints-konferencen ”Our fascinating Brain” bliver til i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Folkeuniversitetet med støtte fra Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
Læs mere om konferencens akademiske del på Aarhus Universitet
Læs mere om konferencens folkelige del på Moesgaard Museum
Disse forskere står til rådighed med viden om hjernen – se AU’s ekspertliste
MatchPoints-konferencen
Siden 2007 har Aarhus Universitet hvert år afholdt MatchPoints-konferencen – en akademisk konference med en udadvendt profil. Formålet med MatchPoints er at skabe dialog mellem Aarhus Universitet og det omgivende samfund om emner af bred samfundsinteresse. Det er et kendetegn for MatchPoints, at oplægsholderne er nogle af de mest velanskrevne nationale og internationale navne inden for emnet.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsmedarbejder Ida Hammerich Nielson, mobil: 60202626, mail: ihn@au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Helle Østergaard Kristiansen er Aarhus Universitets æresalumne 202611.9.2026 13:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Direktør i norsk energigigant er flere gange blevet fremhævet som en af verdens mest indflydelsesrige erhvervskvinder. I dag hædres hun for sin internationale karriere, som begyndte på Aarhus Universitet.
Fem AU-studerende modtager royalt rejselegat2.9.2026 13:33:50 CEST | Pressemeddelelse
Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på bl.a. bidmærker i retsmedicinske undersøgelser og design af microchips.
Aarhus Universitet ansætter ny kommunikations- og pressechef2.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sune Bové er ny chef for Kommunikation og Presse på Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og tiltræder den 15. oktober 2026.
Danmark har potentiale til det store rumeventyr31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske rummissioner er inden for rækkevidde. Det kræver langsigtet finansiering og en gennemskuelig udvælgelse af projekter, konkluderer en ny rapport, som seks universiteter og Dansk Industri har udarbejdet for Ministeriet for Forskning, Uddannelse og Digitalisering.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet26.8.2026 09:43:04 CEST | Pressemeddelelse
Den enes forskning har været med til at forbedre sundheden for millioner af kvinder og børn verden over. Den andens forskning gør det muligt at filme elektroners bevægelse. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag fem internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


