Landdistrikternes Fællesråd

Presseinvitation til finalen i Årets Landsby 2022: Nu skal landsbyerne vises frem!

Del
Bedømmelseskomitéen i Årets Landsby skal i weekenden på besøg i Holtug, Asaa og Voerså, der er gået videre til finalen. Pressen er velkomne til at deltage i landsbyernes store dag.
Bjergsted serverede lækre bålpandekager da komitéen kom på besøg i finalen 2020. Fotograf: Cecilie Høj
Bjergsted serverede lækre bålpandekager da komitéen kom på besøg i finalen 2020. Fotograf: Cecilie Høj

Jagten på Årets Landsby 2022 er indledt. 

Prisen, der uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit har i år modtaget rekordmange ansøgninger.

I år hædrer prisen ’En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden’, hvor landsbyerne har begrundet, hvordan de har været en udstrakt hånd for beboere, nye som gamle.

Nu er tre landsbyer gået videre til finalen, og i weekenden skal bedømmelseskomitéen med egne øjne opleve, hvad der har gjort landsbyerne værdige til finalepladsen. 

Pressen kan deltage via tilmelding til kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd Cecilie Davidsen Høj på tlf. 53850124 eller på cdh@landdistrikterne.dk  

  • Fredag d. 19/8 fra kl. 15 - 18: Holtug, Stevns Kommune 

  • Søndag d. 21/8 fra kl. 11 - 14: Asaa, Brønderslev Kommune

  • Søndag d. 21/8 fra kl. 14:30 - 17:30: Voerså, Frederikshavn Kommune

Bedømmelseskomitéen består af komitéformand Helene Simoni Thorup, næstformand i Forenet Kredit, Preben Sunke, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, Gunnar Landtved, formand i VIB-land og bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, Lone Kastberg og formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Steen Kjær Nielsen.

1. pladsen honoreres med en check på 50.000 kroner, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Vinderen af titlen som Årets Landsby 2022 offentliggøres mandag d. 29/8. 

Holtug i Stevns Kommune

Et lille minidemokrati kalder Stevns Kommune Holtug landsby. De kun 250 indbyggere har i deres ansøgning beskrevet, hvordan de har stablet et folkekøkken på benene med fællesspisning, har aktive stigrupper, strandgrupper, børnegrupper, sanggrupper, vandaktivitetsgrupper og cykelgrupper samt en fredagsbar, der månedligt lokker indenfor i forsamlingshuset. Dét og så meget mere får Holtug til at syne af en handlekraftig og aktiv landsby på trods af størrelsen. Det dedikerede fokus på fysisk aktivitet, der engagerer alle byens borgere fra de helt små til de ældre, imponerede i dén grad bedømmelseskomitéen og sikrede Holtug en velfortjent plads i opløbet som Årets Landsby 2022.

Asaa i Brønderslev Kommune

En by mod hjemve. Sådan forklarer klyngen af borgerne bag Samrådet Østkysten Asaas byslogan. Gennem det fælles talerør har de i deres ansøgning beskrevet, hvordan de har samlet et væld af aktivitets- og foreningsgrupper og sat sig som mål, at alle 1123 medborgere skal søges og høres. For fem år siden var byen med egne ord en soveby, som blev overset af kommunen og mængden af til salg-skilte var stigende. Nu er afvikling vendt til udvikling, og målet er indstillet mod at blive Årets Landsby 2022 gennem fællesskabsfinansierede foreningskontingenter, så særligt sårbare borgere også bliver en del af foreningslivet. Det kunne bedømmelseskomitéen ikke stå for, så landsbyen er nu sikret en plads i finalen. 

Voerså i Frederikshavn Kommune

Voerså tager hånd om hinanden og skaber udvikling i udkanten. Sådan lyder mantraet, der repræsenterer de 542 borgere i landsbyen mod nord. På alle alderstrin har borgerne været engageret i at vende udviklingen; lige fra børnehavens yngste over unge og forældre i idræts- og spejderforeninger til byens ældste borgere. ’Mit Hjertes Café’ var et af de tiltag, som dommerkomitéen fremhævede i deres begrundelse for Voerså som finalist. Med fokus på både folkesundhed og den individuelle ensomhed har landsbyen i deres ansøgning sat ord på, hvordan blandt andet caféen har sat rammen om lektier, fælles ugentlige cykelture, kaffepauser og blodtryksmåling i direkte forlængelse af byens Butikshus. På rekordtid fra indvielsen i maj 2022 beskæftiger Butikshuset i dag 15 fuldtidsansatte voksne - og ungarbejdere i deres måske første job.

På baggrund af de tre besøg vil komitéen votere og træffe beslutning om, hvilken landsby, der har gjort sig fortjent til den ærefulde titel og den medfølgende præmie. 

Mandag d. 29/8 kåres vinderen af Årets Landsby 2022, som vil blive fejret med en kåringsfest d. 1/10 2022. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bjergsted serverede lækre bålpandekager da komitéen kom på besøg i finalen 2020. Fotograf: Cecilie Høj
Bjergsted serverede lækre bålpandekager da komitéen kom på besøg i finalen 2020. Fotograf: Cecilie Høj
Download
Bjergsted 2020. Fotograf Cecilie Høj
Bjergsted 2020. Fotograf Cecilie Høj
Download
Haastrup blev Årets Landsby 2020 og viste sig frem med solskin og hejst Dannebrogsflag, da komitéen kom på besøg. Fotograf: Cecilie Høj
Haastrup blev Årets Landsby 2020 og viste sig frem med solskin og hejst Dannebrogsflag, da komitéen kom på besøg. Fotograf: Cecilie Høj
Download
Stjær blev fejret godt og grundigt for titlen som Årets Landsby 2021 for deres fællesskab. Fotograf: Philip Davali
Stjær blev fejret godt og grundigt for titlen som Årets Landsby 2021 for deres fællesskab. Fotograf: Philip Davali
Download
Borris var iblandt finalisterne i 2020. Fotograf: Cecilie Høj
Borris var iblandt finalisterne i 2020. Fotograf: Cecilie Høj
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: CO2-afgift vil koste arbejdspladser og skævvride Danmark21.2.2024 12:35:01 CET | Pressemeddelelse

Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet. I værste fald et kæmpe fald i beskæftigelsen i landdistrikterne! Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at konsekvenserne for landdistrikterne skal tænkes ind i forhandlingerne om den grønne omstilling.

Landdistrikterne advarer: Ekspertgruppes anbefalinger vil koste arbejdspladser og rive livsnerver over i landdistrikterne19.2.2024 20:22:43 CET | Pressemeddelelse

Et ekspertudvalg nedsat af regeringen har givet sit bud på, hvordan erhvervsstøtteordningen kan slankes med mindst 2 mia. kr. Landdistrikternes Fællesråd forudser, at regeringens spareøvelse vil skævvride Danmark markant, koste tusindvis af jobs, medføre konkurser og betyde stor fraflytning fra landdistrikterne, såfremt det regeringsnedsatte udvalgs anbefalinger gennemføres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye