PRESSEINVITATION: SYMPOSIUM OM VÆRDIER OG VÆRDISÆTNING AF BIODIVERSITET
26.5.2023 10:34:31 CEST | Københavns Universitet | Presseinvitation
Danmark er sammen med hovedparten af verdens lande milevidt fra at indfri de vedtagne mål for vores natur og biodiversitet. De nye mål i EU foreskriver fx at 30% af biodiversiteten på land og i havet skal være beskyttet natur i 2030, herunder 10% strengt beskyttet.
En væsentlig årsag er, at der mangler både sprog, metoder og udregningsmodeller for naturens og biodiversitetens mange værdier, der ikke alene kan opgøres i kroner og øre eller euro for den sags skyld. På denne baggrund udgav FN’s panel for biodiversitet og økosystemtjenester (IPBES) sidste år den globale Values-rapport, der fremlægger metoder og modeller for opgørelsen af naturens og biodiversitetens økonomiske, sociale og miljømæssige værdier, samt anbefalinger til at implementere disse i politiske beslutningsprocesser.
Resultaterne bygger op til forståelsen for at gennemføre de nødvendige gennemgribende forandringer, der skal til for at vende biodiversitetskrisen og lægger op til næste års rapport fra IPBES om gennemgribende forandring.
Symposium med førende forskere og eksperter
Derfor afholdes symposiet ”Værdien af biodiversitet – fundamentale forandringer i vores forhold til naturen” arrangeret af IPBES i Danmark, som en national kulmination på flere års globalt arbejde på at nytænke vores forholdet til naturen ved at kæde den sammen med værdisætning. Dette for at gøre tab og gevinster af værdier synlige og mere målbare, og samtidig bidrage til at drive den nødvendige gennemgribende forandring på tværs af samfundets sektorer.
Symposiet finder sted den 16. juni 2023, kl. 9.00-16.30 på Københavns Universitet
Blandt symposiets oplægsholdere er professor Unai Pascual fra Basque Center for Climate Change, der vil præsentere Values-rapportens hovedresultater. Derudover deltager professor og medforfatter til Values-rapporten, Mette Termansen (IFRO, Københavns Universitet), professor og tidligere rådsmedlem i Klimarådet, Jette Bredahl Jacobsen (IFRO, Københavns Universitet), professor og forperson i Biodiversitetsrådet, Signe Normand (Aarhus Universitet), Professor Arild Vatn (Norwegian University of Science and Technology) samt Det Europæiske Miljøagentur (EEA).
Tid og sted
Fredag d. 16. juni 2023 – kl. 9.00-16.30.
Københavns Universitet, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg.
Yderlige information samt tilmelding til symposiet kan findes her: https://eventsignup.ku.dk/vaerdienafbiodiversitet/conference
Tilmeldingsfrist 9. juni.
Kontakter
For spørgsmål, akkreditering, kildekontakt og interviews
Lars Dinesen
Koordinator, IPBES i Danmark
Tlf. +45 93 50 95 70
M: lars.dinesen@sund.ku.dk
Tim Ammitzbøll Gudkov
Kommunikationsmedarbejder, IPBES i Danmark
Tlf. +45 24 48 05 96
M: tim.gudkov@sund.ku.dk
Information om Københavns Universitet
https://www.ipbes.dk/
IPBES i Danmark forankrer IPBES’ viden og ressourcer i danske fagmiljøer og politik. IPBES arbejder tværfagligt og inddrager derfor forskere fra en bred vifte af faglige miljøer. Samtidig sørger det danske kontor for, at den viden, IPBES udarbejder på baggrund af ønsker fra medlemslandene, overleveres til de danske beslutningstagere, når konklusionerne er godkendt.
Det danske IPBES-kontor er finansieret i et partnerskab mellem institutter ved Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) samt DTU Aqua. Derudover er Miljøministeriet tilknyttet som regeringens kontaktpunkt for IPBES’ internationale hovedkontor i Bonn. I 2018 indtrådte Copenhagen Business School (CBS) som observatør i partnerskabet. Partnerne er alle repræsenteret i koordinationsgruppen for IPBES i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Algoritmer afslører nye sider af det moderne gennembruds litteratur3.2.2026 13:16:47 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret 850 romaner fra det moderne gennembrud (1870-1900) og analyseret dem ved hjælp af algoritmer og AI. De kan nu vise, at perioden gemmer på en række oversete værker, der behandler temaer som køn og religion på overraskende måder.
Ny forskning: Styrket tidlig indsats giver markant færre ordblinde elever2.2.2026 09:50:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt undervisningsprogram målrettet elever i 1. klasse med øget risiko for ordblindhed har stor positiv effekt, viser en ny undersøgelse ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet. I 3. klasse var andelen af ordblinde betragteligt lavere blandt de elever, der havde deltaget i det nye undervisningsprogram sammenlignet med eleverne i kontrolgruppen.
Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer30.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
Lavsbundsjorde skal ikke stå under vand for at give størst klimagevinst29.1.2026 08:51:59 CET | Pressemeddelelse
Stik imod forventningen skal lavbundsjorde ikke oversvømmes helt for at give den største klimagevinst. Vandspejlet skal derimod være under jordoverfladen og ligge stabilt, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Drivhusgassen metan og mikroorganismer i jorden er en game changer.
Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer20.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

