Falck

Presseinvitation: Storstilet redningsevent på Rådhuspladsen

Del

Ambulancer, specialtrænede hunde, politi og paramedicinere. Det er blot nogle af de elementer, der indgår i et større event på Rådhuspladsen i København den 30. maj kl. 17.30

Den allerførste hjælp er afgørende, når et menneskeliv skal reddes.
Den allerførste hjælp er afgørende, når et menneskeliv skal reddes.

En bus og en personbil er forulykket. Bussen er kørt ind i et hus og er begravet af murbrokker, hvor de tilskadekomne passagerer ligger med svære kvæstelser.

Specialtrænede hunde bliver sendt ind mellem murbrokkerne for at finde de sårede, så de kan blive bragt til et medicinsk telt og få den første behandling, inden de sendes videre med ambulance til hospitalet.

Sådan er scenariet på Rådhuspladsen i København den 30. maj klokken 17.30-18.30, hvor et storstilet event skal vise, hvordan samarbejdet mellem forskellige aktører – paramedicinere, læger og politi – er altafgørende for at redde menneskeliv.

Anledningen for eventet på Rådhuspladsen er, at Danmark er vært for den første præhospitale kongres – EMS2016 – hvor over 1.000 deltagere (forskere, læger, paramedicinere, organisationer) fra 36 lande kommer til København med hovedbudskabet: Det kræver system at redde menneskeliv.

Værten for kongressen er Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed i samarbejde med TrygFonden og Lærdal Fonden.

”Vi ved, at den allerførste livreddende hjælp er afgørende, når et menneskeliv skal reddes. Og med kongressen EMS2016 ønsker vi også at sætte fokus på, at samarbejdet fra det øjeblik borgeren ringer efter en ambulance, til den første livreddende behandling sættes i gang, og til borgeren lander på hospitalet, er af vital betydning. Med andre ord, så kræver det et helt system at redde liv”, lyder det fra Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Og det er præcist det, eventet på Rådhuspladsen skal illustrere. Det fortæller Jørgen Mieritz, regionsdirektør i Falck – Emergency Øst.

”Man kan have nok så gode hospitaler og nok så gode læger, der står parate til at tage imod tilskadekomne, men redning af menneskeliv starter, langt før patienten når hospitalet. Samarbejde mellem forskellige aktører og tid er altafgørende for liv og førlighed - det vil Falck gerne være med til at vise mandag den 30. maj”, fortæller Jørgen Mieritz.

Falck, der er hovedsponsor af EMS2016, håber, at eventet på Rådhuspladsen vil give et større indblik i, hvilken livsvigtig betydning alle aktører har inden for det præhospitale område. Journalister og andre interesserede er velkomne, og der er mulighed for at stille spørgsmål.

Blandt arrangørerne af eventet på Rådhuspladsen er: Beredskabsstyrelsen, Falck, Hovedstadens Beredskab, Københavns politi og Region Hovedstadens præhospitale enhed.

Læs mere om EMS2016

Nøgleord

Kontakter

Region Hovedstaden:

Vedr. spørgsmål til regionsformand, Sophie Hæstorp Andersen – tlf. 70209588

Falck:

Vedr. spørgsmål til eventen på Rådhuspladsen, vicebrandchef Henning Schreiber Rasmussen – tlf. 40261003

Vedr. øvrige spørgsmål – Falcks pressetelefon 70220307

Billeder

Den allerførste hjælp er afgørende, når et menneskeliv skal reddes.
Den allerførste hjælp er afgørende, når et menneskeliv skal reddes.
Download

Information om Falck

Falck
Falck
Polititorvet
1780 København V

70 10 20 31http://www.falck.dk/

Følg pressemeddelelser fra Falck

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Falck

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum