Presseinvitation: Prisoverrækkelse Årets Landsby 2020
24.9.2020 09:30:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til at deltage, når bedømmelseskomitéen for Årets Landsby, som består af repræsentanter fra Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, lørdag den 26. september tager til landsbyen Haastrup for at overrække landsbyen prisen Årets Landsby 2020.
Landsbyen har udmærket sig i særlig grad under temaet: Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise? Dette år har prisen nemlig stået i coronakrisens tegn.
Prisen Årets Landsby uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Af hensyn til de nuværende covid-19 restriktioner bedes pressen tilmelde sig via kommunikations- og presseansvarlig Eva Østergaard på 53850136 eller eoe@landdistrikterne.dk.
Læs mere om Haastrup her.
Program for prisoverrækkelsen Årets Landsby 2020:
Kl. 12.00: Ankomst til Haastrup forsamlingshus, Bygaden 12, Haastrup, 5600 Faaborg. Velkomst ved talsmand for Haastrup udviklingsråd, Mikael Christensen.
Kl. 12.15: Der vil blive serveret en let anretning af husets værtinde.
Kl. 12.45: prisoverrækkelse med følgende talerække:
- Carsten Hansen, formand for bedømmelseskomiteen.
- Michael Demsitz, næstformand i Forenet Kredit.
- Steen Kjær Jensen, formand for Landsforeningen for Landsbyerne i Danmark.
- Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
- Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn kommune.
13.45-14.15: Kaffe og kage.
Grundet den aktuelle situation med covid-19, deltager kun få repræsentanter fra Haastrup. Arrangementet vil blive afholdt med alle relevante forbehold og rette værnemidler.
Fakta Årets Landsby
Prisen til Årets Landsby uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit. I år uddeles prisen for 24. gang.
I finalen til Årets Landsby 2020 var Haastrup i Faaborg-Midtfyn Kommune, Bjergsted i Kalundborg Kommune og Borris i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvert år uddeles prisen Årets Landsby inden for et selvstændigt tema. Årets tema er: Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise? Kriterierne for at ansøge er, at den indstillede landsby har under 1.200 indbyggere.
Bedømmelseskomitéen finder frem til vinderen af Årets Landsby og består af: Carsten Hansen, tidligere minister for by, bolig og landdistrikter, Michael Demsitz, næstformand i Forenet Kredit, Gunnar Landtved, medlem af Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse, Lone Kastberg, medlem af Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse, Steen Kjær Jensen, formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark samt Knud Erik Elmann Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Landsbyerne i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


