Miljømærkning Danmark - gammel profilMiljømærkning Danmark - gammel profil

Presseinvitation: Nyt virksomhedsnetværk kan spare tusindvis af kWh gennem grønne indkøb

Del
Nye beregninger fra Miljømærkning Danmark viser, at der er tusindvis af kWh el at spare, når virksomheder vælger miljømærkede produkter og ydelser til driften.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra YouGov, at det mere er reglen end undtagelsen, at virksomheder glemmer miljøet, når de køber ind af alt lige fra rengøring til papir. Og det til trods for, at mindst 20 % af en virksomheds samlede udgifter går til de daglige indkøb i administration, transport osv.

Derfor går seks af Danmarks store virksomheder - If Skadeforsikring, Danske Bank, Steen & Strøm, Rambøll, Grundfos og Nykredit - nu i front for miljøet og lancerer sammen med Miljømærkning Danmark et nyt netværk: Vi køber miljømærket - Et netværk for indkøb med omtanke . Et netværk, som løbende vil blive udvidet, og som vil bidrage til grøn omstilling i Danmark - og dermed være en del af løsningen på både den økonomiske og den grønne krise.

Det nye netværk bliver lanceret fredag den 5. oktober ved et arrangement fra kl. 10-11 i Festsalen på Nationalmuseet. Mød blandt andre Andrea Elisabeth Rudolph, der ikke kun er indehaver af en miljømærket virksomhed, men også en særdeles miljømærkebevidst forbruger - og hør hende præsentere den nye analyse fra YouGov. Få også svar på, hvor mange kWh det nye netværk kan spare miljøet for ved blot at købe miljømærket toiletpapir. Og hvorfor seks store virksomheder ser et stort potentiale i det nye netværk.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til talerne og de seks medlemsvirksomheder samt tage billeder.

Program

  • Kl. 10.00: Velkomsttale ved Miljøstyrelsen.
  • Kl. 10.15: Andrea Elisabeth Rudolph fortæller om omtanke i en virksomhed, der producerer Svanemærkede produkter og præsenterer "At være eller ikke være grøn indkøber" - en ny undersøgelse af muligheder og barrierer for at købe grønt i virksomheden.
  • Kl. 10.30: Præsentation af det nye netværk ved Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark: Hvorfor er netværket stiftet, og hvilken værdi giver netværket?
  • Kl. 10.40: Indkøbs- og Miljøansvarlig, Bo Petersen, fra If Skadeforsikring fortæller, hvorfor netop dette netværk kan opnå resultater, der gavner både miljø og erhvervsliv.
  • Kl. 10.50: Spørgsmål.


Tid og sted:
Fredag den 5. oktober 2012 kl. 10.00-11.00 i Festsalen på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1220 København K.

Tilmelding:
Det er gratis for journalister at deltage. Ønsker du en forhåndsaftale om interviews, er du velkommen til at kontakte Tine Due Hansen, senior kommunikationskonsulent i Miljømærkning Danmark.   

Yderligere oplysninger:
Tine Due Hansen, tdh@ecolabel.dk / mobil: 22 85 15 55.
Læs mere på www.ecolabel.dk

Information om Miljømærkning Danmark - gammel profil

Miljømærkning Danmark - gammel profil
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn

http://www.ecolabel.dk

Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark - gammel profil

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark - gammel profil

Dit valg i dag betyder alverden i morgen8.10.2015 08:19:24 CEST | Pressemeddelelse

Udvalget af produkter og serviceydelser, der er svanemærket eller mærket med EU-Blomsten, er firedoblet i løbet af de seneste ti år. Næsten 9 ud af 10 kender Svanemærket - og det er især inden for områderne rengøringsmidler, vaskepulver og plejeprodukter, at danskerne kender de miljømærkede alternativer. Men kendskabet til miljømærkerne skal udbredes til endnu flere produktkategorier. Det skal kampagnen ”Dit valg i dag betyder alverden i morgen” være med til at sikre.

Svanemærket er top of mind hos syv ud af ti danskere28.2.2013 15:49:25 CET | Pressemeddelelse

Svanemærket fylder godt i danskernes bevidsthed. Næsten syv ud af ti danskere nævner Svanen først, når de bliver bedt om at nævne et miljømærke (65 %). Danmark ligger to procent over det nordiske gennemsnit. Og Danmark er samtidig det nordiske land, der har oplevet størst stigning i top of mind-kendskabet siden 2011. Det viser en ny nordisk forbrugerundersøgelse, som YouGov har gennemført for Nordisk Miljømærkning. - Det er positivt, at Svanen har en plads i rigtig mange danskeres bevidsthed. Og så viser undersøgelsen også, at Svanen ligger markant højere i top of mind blandt danskerne end andre mærker– det kan jeg som formand for Miljømærkenævnet kun være yderst tilfreds med, siger Nina Schiøtz. 88 % af danskerne kender Svanemærket, når de ser det. Otte ud af ti ved, at Svanen er et miljømærke. Undersøgelsen viser også, at danskerne har stor tillid til Svanemærket, og at de ser det som et godt miljøvalg. 81 % af danskerne har nemlig tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye