Presseinvitation: Landdistriktsminister besøger landsbyen Givskud sammen med Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit
Det er et voksende problem i mange landsbyer i Danmark, at der mangler attraktive seniorboliger til ældre, som ønsker at blive boende i deres lokalområde, når parcelhuset bliver for stort. Manglen på seniorboliger betyder nemlig, at seniorerne ofte bliver boende i deres store parcelhuse. Og det bremser den rotation, der sker, når børnefamilier flytter ind i de fraflyttede parcelhuse og bringer nyt liv til landsbyen.
Denne boligrotation er omdrejningspunkt i et nyt projektsamarbejde mellem Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd, der markeres med et besøg i landsbyen Givskud sammen med landdistriktsministeren.
Foruden boligrotation kaster projektet også lys på, hvordan de huse, som seniorerne fraflytter, kan energirenoveres som del af boligrotationen. Det vil samlet set bidrage til at gøre boligmassen i landdistrikterne grønnere.
Pressen inviteres til at deltage, når landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V), Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit onsdag den 8. marts 2023 kl. 15.00-16.00 besøger landsbyen Givskud i Vejle Kommune.
Programmet er som følger:
- Besøg ved udstykning med mulighed for fremtidige seniorboliger i Givskud (Birkelunden, 7323 Givskud)
- Besøg hos seniorer, som ønsker at flytte i seniorvenlig bolig i Givskud
- Fælles drøftelse af behovet for boligrotation og energirenoveringer i landdistrikter
Tilmelding kan ske via public affairs konsulent i Landdistrikternes Fællesråd Signe Lauge Bach på 5385 0127 eller sba@landdistrikterne.dk. Eventuelle interviewaftaler kan ske ad samme vej.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkInformation om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Gode landdistriktsinitiativer i ellers stram finanslov18.3.2023 08:54:45 CET | Pressemeddelelse
Bredbåndspulje og midler til landsbyfornyelse er en del af finanslovsforslaget, som regeringen præsenterer inden længe. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd, der dog havde håbet at se flere initiativer målrettet landdistrikterne.
Indenrigsluftfart binder Danmark sammen – i dag er dele af landet helt afkoblet15.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for erhvervslivet og turismen, at der er mulighed for at flyve indenrigs mellem landsdele. Desværre står midt- og vestjyderne til at blive afkoblet efter lukningen af Midtjyllands Lufthavn. Landdistrikternes Fællesråd efterlyser politisk håndsrækning på lige fod med andre indenrigsruter.
Her er de tre finalister til Årets Ø 20239.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et flot ansøgerfelt er Fur, Hjarnø og Omø blevet valgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2023 – med en præmiesum på 50.000 kr. og en stor fest for hele øen.
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd vil sætte skub i den grønne boligrotation i landdistrikterne8.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seniorer skal kunne blive gamle i deres lokalområder i attraktive og klimavenlige seniorboliger, og energirenovering skal i fokus, når familiehuse i landsbyerne frigives til børnefamilier. Det er ambitionen i et nyt projekt, som Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit står bag.
Landdistrikter: Nødvendig inflationshjælp med gode landdistriktstiltag10.2.2023 09:40:46 CET | Pressemeddelelse
Inflationspakken kommer ikke en dag for tidligt og rummer gode elementer for landdistrikterne, vurderer Landdistrikternes Fællesråd. Dog savner formanden fokus på civilsamfundets selvejende institutioner og forsamlingshuse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum