Presseinvitation: Kom med til første spadestik på el-ladepark på Fyn
27.9.2022 11:25:00 CEST | Vejdirektoratet | Presseinvitation

Vejdirektoratet går nu i gang med at anlægge de første el-ladeparker på rasteplads Lillebælt Syd og Nord på Fyn. El-ladeparkerne er en del af udrulningen af en mere veludbygget ladeinfrastruktur langs de danske motorveje, der er vedtaget med ”Infrastrukturplan 2035”, som skal gøre det lettere for danskerne at vælge elbilen til.
De nye el-ladeparker med lynladere på Fyn markerer en vigtig milepæl i arbejdet med at udbygge ladeinfrastrukturen i Danmark, og derfor er transportminister Trine Bramsen også på pletten, når det første spadestik bliver taget på torsdag.
Tid: Torsdag den 29. september fra kl. 13.00 til 14.00 (pressen skal møde kl. 12.45).
Sted: Rasteplads Lillebælt Syd, 5580 Nørre Aaby, på E20 i retning mod Odense.
Program:
Kl. 13.00: Velkommen.
Kl. 13.05: Transportminister Trine Bramsen holder tale.
Kl. 13.10: Afdelingsleder Helle Liocouras Nielsen holder tale.
Kl. 13.15: Det første spadestik til el-ladeparken bliver taget.
Kl. 13.20: Rundtur på byggepladsen.
Der vil i forbindelse med arrangementet, som er forbeholdt pressen og særligt inviterede, være lidt at spise og drikke. Parkering kan ske på rastepladsens parkeringspladser.
Indretning af ladeparkerne på Fyn
De nye ladeparker på rastepladserne Lillebælt Syd og Nord bliver opført med i alt 30 lynladepladser, hvor der er 24 pladser til personbiler og seks pladser til biler med trailer eller campingvogn. Lynladerne får en effekt på op til 300 kW, som kan lade op til 80 procent på kort tid.
De nye el-ladeparker bliver indrettet, så der er plads til, at trafikanterne kan cirkulere rundt på ladepladserne for at finde en ledig plads og få køretøjet placeret rigtigt i forhold til ladestikket. Ladeparkerne bliver overdækket, så der er læ for sol og regn, når man lader op, og med fokus på bæredygtighed er der valgt overdækning med solceller på ladeparkernes tag.
Ifølge projektets tidsplan kan de mange el-bilister lade deres biler op allerede i år, da den første ladepark står klar på rasteplads Lillebælt Syd inden jul.
Fakta om ladeinfrastruktur
De to nye ladeparker på Fyn er de første i en lang række nye ladeparker, der bliver anlagt af Vejdirektoratet som en del af ”Infrastrukturplan 2035”. I alt bliver der etableret over 600 ladepunkter rundt om i landet.
Der afsat i alt 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastruktur i perioden fra 2022 til 2027, og allerede i løbet af i år bliver de første fire ladeparker opført langs motorveje. De to af dem på Fyn og yderligere to på rastepladserne Tappernøje Øst og Vest på Sydsjælland.
Der er i dag ladestandere på i alt 35 rastepladser langs statsvejnettet. De fire nye ladeparker med lynladere bliver placeret på centrale dele af vejnettet og på rastepladser, hvor der i dag ikke allerede er opført ladestandere.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Veiss-PedersenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 08cwr@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
