Presseinvitation: København åbner Danmarks mest moderne jobcenter
12.4.2019 11:01:32 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag indvier Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) et nyt, moderne jobcenter på Gammel Køge Landevej i Valby.
Dermed er seks tidligere jobcentre, der var spredt ud over København, nu samlet under ét tag i et hus, hvor 2500 københavnere forventes at møde op hver dag.
Det glæder Cecilia Lonning-Skovgaard at kunne give københavnerne og medarbejderne de bedst mulige rammer til den fælles opgave at få flest mulige ledige i job og uddannelse.
”Jeg er glad for, at vi nu byder københavnerne indenfor i topmoderne og indbydende rammer. Jeg er overbevist om, at de dygtige medarbejdere får gavn af at rykke ind i samme hus, fordi de får bedre mulighed for at udveksle erfaringer og sparre med hinanden,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.
Pressen er velkommen ved indvielsen, der finder sted fra kl. 14:15 – 15:00 på Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby.
Arrangementet holdes i medarbejderkantinen i bygningens blok J.
Ring gerne ved ankomst til pressechef Claus Bøggild på tlf. 22 82 84 37
Borgerne indretter jobcenter
Som led i indretningen af jobcentret er der blevet lyttet til de lediges ønsker og behov i form af fokusgrupper og interview med 70 ledige københavnere. Samtlige 900 medarbejdere blev også taget med på råd, da jobcentret på Gammel Køge Landevej skulle indrettes, om alt fra vente-områder og vejvisning til skilte og udsmykning på væggene.
Samtalerummene er indrettet således, at borgeren og jobkonsulenten sidder ved siden af hinanden under samtalen, så borgeren kan se, hvad der bliver skrevet ind i journalen. Der er loungeområder, som giver plads til at lave gruppearbejde for kursister, og der er telefonrum, hvor man kan tale i fred.
Fakta:
- Det er de nuværende jobcentre på Skelbækgade, Baldersgade, Nyropsgade, Sundholmsgade, Teglværksgade og Hejrevej, der flytter sammen i Jobcenter København på Gammel Køge Landevej 43 i Valby.
- Cirka 900 medarbejdere bliver fordelt på 33.000 kvadratmeter.
- 80.000 ledige københavnere vil i løbet af et år bruge Jobcenter København i Valby, hvor der vil blive afholdt 200.000 samtaler om året.
- 2.500 borgere vil komme på Jobcentret på Gammel Køge Landevej om dagen, enten for at deltage i kurser i blandt andet at skrive CV og ansøgninger eller fordi de skal til en samtale.
- Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning kommer til at spare op mod 22 mio. kroner i drift om året ved at flytte jobcentrene sammen. Penge, der i stedet kan gå til kerneopgaven med at få ledige københavnere i job og uddannelse.
Kontakter
Pressechef Claus Bøggild på tlf. 22 82 84 37
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Nye erhvervseksperter skal styrke erhvervsindsatsen i København3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune skal være mere erhvervsvenlig, og nu er der penge på vej til formålet. Det står klart med kommunens budgetaftale for 2027, som netop er blevet indgået på Københavns Rådhus.
Borgmestre vil sætte ind over for sommerkaos på cykelstierne7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister på Københavns cykelstier opleves som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nøgleaktører på området for at finde løsninger på problemet. Samtidig opfordres københavnerne til at udvise ekstra tålmodighed i resten af sommersæsonen.
Tidligere økonomi- og erhvervsminister bliver leder for ny ekspertgruppe, der skal forbedre forholdene for erhvervslivet i København25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af hovedstadens virksomheder er tilfredse med at være i København. Nu skal en ekspertgruppe med tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i spidsen komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan styrke forholdene for byens virksomheder.
Op mod 1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får mulighed for fleksible arbejdsuger – men åbningstiderne i jobcentret ændrer sig ikke28.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune udruller Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu som den første velfærdsforvaltning i København muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.
Butikker kan holde åbent under Royal Run i København12.5.2026 13:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum