Presseinvitation: Fødevareministeren inviterer til workshop om verdens første klimamærke
Det skal være så nemt at spise klimavenligt som overhovedet muligt. Det er baggrunden for det enorme udviklingsarbejde, der i slutningen af 2022 skal resultere i et bud til fødevareminister Rasmus Prehn på, hvordan verdens første frivillige, statskontrollerede klimamærke på fødevarer skal se ud.
Mandag den 22. august inviterer fødevareminister Rasmus Prehn derfor en bred gruppe af interessenter til workshop om muligheder og udfordringer i forbindelse med den kommende mærkningsordning.
Fødevareminister Rasmus Prehn siger om workshoppen:
”Klimamærket skal være så troværdigt og enkelt, at det både bliver nemt for os som forbrugere at vælge klimavenligt, når vi køber ind – og samtidig giver detailhandlen og fødevarebranchen lyst til at bruge det. Workshoppen skal være med til at sikre et bredt samarbejde om udvikling af og opbakning til verdens første klimamærke. Det er grunden til, at jeg har inviteret alle relevante parter til at deltage”.
Pressen er velkommen til at overvære workshoppen. Her vil der være mulighed for at stille spørgsmål til fødevareministeren samt enkelte medlemmer af arbejdsgruppen. Gruppedrøftelserne vil dog kun være for inviterede interessenter (se program).
Yderligere oplysninger:
Pressen kan tilmelde sig besøget ved at kontakte presserådgiver Sarah Risbøl på sarja@fvst.dk. Frist for tilmelding er fredag 19. august kl. 10.
Fakta:
- Workshoppen finder sted mandag den 22. august kl. 10-16 i DGI Byen, Tietgensgade, København.
- Klimamærkets arbejdsgruppe faciliteres af Fødevarestyrelsen og består af repræsentanter fra Bager og Konditormestre i Danmark, Bryggeriforeningen, COOP, Foreningen Fiskebranchen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, FødevareDanmark, Landbrug & Fødevarer, Mærkevareleverandørerne, Plantebranchen, Salling Group og Økologisk Landsforening.
- Journalister er velkomne hele dagen. Der vil være forplejning.
Fakta om klima og fødevarer:
- Danskerne udleder i gennemsnit, hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen (Energistyrelsen).
- En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
- Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer, via det vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
- Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).
- Mærker har stor betydning for forbrugerne. 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind (Forbrugerrådet Tænk).
- Læs mere om klimamærket her: https://fvm.dk/klimamaerke/
Program for workshop om Klimamærket
10.00: Velkomst og formål med dagen v. Per Preisler Christiansen, vicedirektør i Fødevarestyrelsen
10.15: Forventninger til dagen
10.35: Hvordan får vi danskerne til at ændre adfærd, når de handler ind?
10.55: Spørgsmål fra salen
11.10: Gruppedrøftelser
11.50: Frokost
12.40: Modeller for klimamærker – præsentation af to forslag
13.00: Spørgsmål og kommentarer fra salen
13.30: Gruppedrøftelser
14.10: Pause
14:40: Velkommen til ministeren
14.45: Panelsamtale
15.15: Giv dit bedste råd til arbejdsgruppen
15.35: Interview med fødevareministeren: Hvad er ministerens drøm for et klimamærke?
15.50: Afslutning
16:00-16:30: Mulighed for interview med fødevareministeren
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSlotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mindre madspild: Nu bliver det lettere at donere overskudsmad8.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at luge ud i regler, der spænder ben for donation af fødevarer. En ændret fortolkning af reglerne for donation af overskudsmad skal skabe bedre og mere enkle rammer for fødevarevirksomheder i Danmark og samtidig styrke kampen mod madspild.
Fødevareminister samler EU om fremtidens dyrevelfærd1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første land i mange år slår Danmark dørene op til en stor dyrevelfærdskonference i Bruxelles. På dagsordenen er visionerne for fremtidens dyrevelfærd frem mod 2050.
Dansk formandskab leverer EU-forenklingspakke på landbrug11.11.2025 09:09:16 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har forhandlet en aftale på plads med Europa-Parlamentet om en forenklingspakke på landbrug. Aftalen indeholder en række tiltag, der kommer danske landmænd til gode.
Fødevareministeren ved COP30: Danmarks grønne trepart inspirerer globalt10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) deltager i denne uge ved FN's internationale klimakonference COP30, hvor han repræsenterer Danmark og bl.a. deler erfaringer om den grønne trepart, som tiltrækker bred international opmærksomhed.
Fødevareminister åbner One Health konference med deltagelse af H.M. Dronningen5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en del af det danske EU-formandskab samler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) centrale aktører inden for One Health for at sætte fokus på sammenhængen mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum