Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Presseinvitation: Fiskeriministeriet flytter på havnen i Hvide Sande og Thyborøn

Del

Fiskeriministeriet rykker atter fra Slotsholmen og ud på kajen, når fiskeriminister Rasmus Prehn byder velkommen på havnen i Hvide Sande om formiddagen og Thyborøn om eftermiddagen d. 1 september.

Sammen med embedsmænd fra ministeriet inviterer ministeren både fiskere, lokale politikere og erhvervet til åben dialog om dansk fiskeri i fremtiden. Pressen er velkommen til at deltage.

Fiskeriminister Rasmus Prehn udtaler:

”Jeg glæder mig utrolig meget til at gentage successen, når Fiskeriministeriet på Havnen denne gang sætter teltpælene ned på kajen i både Hvide Sande og Thyborøn. Det har været en kæmpe fornøjelse at se både fiskere og hele erhvervet i øjnene i Hirtshals og Hanstholm. Det er blevet til konstruktive snakke på deres hjemmebane, hvor de har haft lejlighed til både at rejse bekymringer og komme med stærke forslag til, hvordan vi sammen skaber fremtidens bæredygtige fiskeri. Torsdag fylder vi kaffekanderne på ny og står klar til at drøfte udviklingen af vores fiskerierhverv med netop dem, der stævner ud fra selvsamme kaj i de tidlige morgentimer”.

Praktisk:

Fiskeriministeriet med fiskeriminister Rasmus Prehn i spidsen rykker torsdag d. 1. september på havnen i Hvide Sande fra kl. 10.30-13.00 og Thyborøn fra kl. 14.30-17.30.

Fiskeriministeriet på Havnen byder på åben dialog med skiftevis ministeren og embedsmænd fra ministeriet. Pressen er velkommen under hele dagens program.

Sted:

  • Hvide Sande:
    Hvide Sande Auktionshal, Auktionsgade 2, 6960 Hvide Sande
  • Thyborøn:
    Havnegade 15, 7680 Thyborøn

 

Fra Fiskeriministeriet på Havnen kan du møde:

  • Fiskeriminister: Rasmus Prehn
  • Direktør i Fiskeristyrelsen: Nanna Møller
  • Kontorchef i kontoret Bæredygtig Fiskeri i Fiskeriministeriet: Nicolai Højlund
  • Fuldmægtig i kontoret Bæredygtig Fiskeri: Iben Wiene Rathje
  • Fuldmægtig i kontoret Bæredygtig Fiskeri: Peter Knuhtsen Egelund
  • Fuldmægtig i kontoret Bæredygtig Fiskeri: Kim Rægaard

Pressekontakt:

Journalister kan tilmelde sig ved at kontakte presserådgiver Ditte-Marie Rye på dijen@fvm.dk.

Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K

+45 38 14 21 42https://fvm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Flere millioner på vej til fiskerne: Ophugningsstøtte i Østersøen fordobles til 50 mio. kroner30.9.2022 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Yderligere 25 mio. kroner udmøntes nu til ophugningsstøtte i Østersøen sammen med 16 mio. kroner til at undersøge påvirkningen af bundslæbende redskaber for havmiljøet i Jammerbugten. Det er regeringen sammen med Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om ved fordelingen af de overskydende midler fra Den Europæiske Hav og Fiskerifond.

Vi drøner 250.000 tons mad direkte i skraldespanden hvert år: Lad os Ta’ madansvar sammen!29.9.2022 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Et tårnhøjt madbjerg af rundt regnet 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. stykker rå kylling – toppet med mindst 11 mio. æg og godt 26 mio. madpakker. Det er nøjagtig sådan et madbjerg, der hvert år farer vild i køleskabet eller skoletasken på vej mod vores tallerkener – og havner direkte i skraldespanden. Det viser nye tal fra madspildstænketanken ONE\THIRD. På Danmarks nationale madspildsdag tager fødevareminister Rasmus Prehn med en ny kampagne nu skeen i den anden hånd med en klar opfordring til danskerne: Lad os Ta’ madansvar sammen!

Skolerne redder maden: Elever landet over skal med i skolekøkkenet på Danmarks nationale madspildsdag26.9.2022 10:26:03 CEST | Pressemeddelelse

Med et virtuelt live-event for alle landets folkeskoler er det i år børnene, som Fødevareministeriet og tænketanken ONE\THIRD sætter i centrum på den nationale madspildsdag torsdag den 29. september. Timm Vladimir ledsaget af fødevareminister Rasmus Prehn styrer slagets gang til dét, der bliver Danmarks største virtuelle madspildsevent. Via en live-streamet video vil de nå rundt til alle hjørner af landet, hvor næste generation tager grydeskeen i den anden hånd i kampen mod de 800.000 tons mad, der hvert år går til spilde.

FAKTA: Det midlertidige forbud mod hold af mink udløber ved årsskiftet23.9.2022 14:41:59 CEST | Pressemeddelelse

Statens Serum Institut vurderer, at risikoen for folkesundheden er begrænset ved minkavl i Danmark, hvis man indfører de smitteforebyggende tiltag, som veterinær- og sundhedsmyndighederne har anbefalet. Derfor vil det midlertidige forbud mod hold af mink udløbe ved årsskiftet. Minkbranchen fik gennemgået modellen på et møde i dag, og Folketingets partier er inviteret til en teknisk gennemgang af modellen i næste uge.

Det midlertidige forbud mod hold af mink udløber ved årsskiftet23.9.2022 10:36:31 CEST | Pressemeddelelse

Statens Serum Institut vurderer, at der er begrænset risiko for folkesundheden ved genoptagelse af en betydeligt reduceret minkproduktion og ved indførelse af smitteforebyggende tiltag. Derfor har regeringen besluttet at lade det midlertidige forbud mod minkavl i Danmark udløbe ved årsskiftet. Fødevareminister Rasmus Prehn har inviteret minkbranchen til et møde fredag eftermiddag. Her vil branchen få gennemgået de smitteforebyggende tiltag, som veterinær- og sundhedsmyndighederne vurderer er nødvendige ved genoptagelse af minkproduktion af hensyn til folkesundheden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum