Presseinvitation: Europas største tigerskov med pensionerede cirkustigere åbner i Knuthenborg Safaripark 1. juni
25.5.2021 13:16:07 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Sidste år byggede Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse Europas største elefantanlæg til landets fire pensionerede cirkuselefanter. I år gøres kunsten efter, når Europas største tigeranlæg åbner i Knuthenborg Safaripark. Her skal verdens største kattedyr ’bare være tigere’ – de skal være ude hele året og leve så naturligt som muligt i et anlæg med plads til pensionerede cirkustigere.
I denne anledning inviterer Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse pressen med til den historiske indvielse af Tigerskoven, hvor parkens fem tigre skal bo. Til dette arrangement vil Keni - den først-ankomne pensionerede cirkustiger, for første gang, blive lukket ud og opleve sit endelige hjem, Tigerskoven, hvor han skal leve resten af sit liv med masser af plads i rolige omgivelser. Der vil være god plads til, at pressen kan overvære Kenis første skridt i Tigerskoven. Parkens øvrige tigre vil allerede være at finde i Tigerskoven.
Den nye tigerskov er helt fænomenal i tigervelfærdsperspektiv. Tigrene skal nemlig leve solitært, som de gør det i naturen – altså i hvert deres store naturskønne område. Og ikke nok med at tigrene får de bedste levevilkår, så får parkens gæster også en helt unik naturoplevelse i form af en 200 meter lang board-walk, i næsten fem meters højde med udsigt over den 6 hektar store tigerskov. Heroppe kan gæsterne se ned og følge tigrenes uforstyrrede naturlige færden på allernærmeste hold.
Tigerskoven er blevet til virkelighed i samarbejde mellem Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse og støttet af QATO fonden. Fokus er at give dyrene så højt niveau af dyrevelfærd som muligt i fremtidens tigeranlæg med plads til tigere, der ikke passer ind andre steder.
Pressen er velkommen den 1. juni 2021 kl. 10.30, hvor der vil være mulighed for fotos og video i selve anlægget og af Kenis historiske indflytning i Tigerskoven.
Program:
- Velkomst ved Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark og Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
- Snoren klippes og Europas største tigerskov indvies
- Pressen og særligt udvalgte gæster inviteres ind på board-walken, hvor der vil være god udsigt til, når den pensionerede cirkustiger Keni indtager skoven for første gang samt til de øvrige fire tigre, der allerede er ude i den skov
- Spørgsmål og interviews
Tid og sted: Interesserede pressefolk bedes tilmelde sig på forhånd til ch@knuthenborg.dk og møde op ved hovedindgangen til Knuthenborg Safaripark, Knuthenborg Allé 2, 4930 Maribo, den 1. juni kl. 10.10. Herfra vises der ned til Tigerskoven, hvor arrangementet foregår.
Grundet Covid-19 skal alle deltagende vise coronapas ved indgangen til parken. Umiddelbart efter indflytningen udsendes presseklip med videomateriale af åbningen samt tigrenes indflytning i Tigerskoven i Knuthenborg Safaripark.
Nøgleord
Kontakter
Knuthenborg SafariparkCamilla Ellehammer Haxgart, kommunikationschef
Tlf:61134076ch@knuthenborg.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

