Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Presseinvitation: Cykeltopmøde 2022 i København

Del
Den 30. juni samles toppolitikere, beslutningstagere og fremtrædende cykeleksperter fra ind- og udland til et internationalt cykeltopmøde i BLOX i København. På topmødet underskrives en deklaration med konkrete mål og anbefalinger, der skal øge hverdagscyklisme i Danmark.

Det går den forkerte vej med cyklismen i både København og resten af landet, hvor færre tager cyklen end tidligere. Derfor træder et bredt felt af aktører nu op på den store klinge for at vende udviklingen. 

Københavns Kommune har sammen med 33 samarbejdspartnere inviteret EU-kommissionens vicepræsident Frans Timmermans, løbsdirektør for Tour de France Christian Prudhomme, transportminister Trine Bramsen, borgmestre og regionsrådsformænd fra hele landet – og flere centrale beslutningstagere – til Cykeltopmøde 2022 den 30. juni i BLOX. Der forventes ca. 200 deltagere til arrangementet.

Cykeltopmødet afvikles i et dansk og et internationalt spor. Der vil være en lang række spændende oplæg, taler og paneldebatter, som alle er åbne for pressen. Som afslutning på topmødet underskriver parterne en deklaration med konkrete mål og anbefalinger til, hvordan cyklismen kan styrkes og udvikles i Danmark over de kommende år.

Se hele programmet med de mange spændende talere her:

Cykeltopmøde 2022 i København | Tour de France Grand Départ København Danmark 2022 (letourcph.dk)

Lykke Friis (direktør for Tænketanken EUROPA, tidligere prorektor for Københavns Universitet og tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister) er moderator for både cykeltopmødets internationale og danske spor.

Der vil være adgang til topmødet mod forevisning af gyldigt pressekort ved registreringen.

Tilmelding skal ske her, da der er et begrænset antal pladser.

Ønsker om interviews med danske og internationale oplægsholdere bedes rettet direkte til disses pressetjenester. 

Tid og sted
Cykeltopmødet den 30. juni fra 9.00 til 16.00 i BLOX, Bryghuspladsen 8, 1273 København

Fakta om cyklisme

  • Cyklens turandel er i København faldet fra 28 procent i 2019 til 21 procent i 2021, mens bilens turandel ligger relativ stabilt på 30 procent i både 2019 og i 2021. (Københavns Kommunes Mobilitetsredegørelse, 2022
  • Der blev i Danmark cyklet 3,43 mia. km i 1990. I 2020 var det tal faldet med 16,9 % til 2,85 mia. km. (Vejdirektoratet)
  • Set i forhold til antal cyklede kilometer pr. dag er cykling hos de 10-17-årige faldet med 24,5 % over en ti-årig periode (2009-2019), mens antallet af cykelture pr. dag i samme periode er faldet med 31,9 % (Cyklistforbundet / DTU’s transportvaneundersøgelse, 2021
  • De 16-24-åriges brug af bil på tre år er steget med 14,7 %, mens brug af cykel er faldet med 15,1 % (Danske Regioner / DTU’s transportvaneundersøgelse, 2019)

Kontakter

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) via pressekonsulent Rasmus Meldgaard, 20573862


Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø) via Teknik- og Miljøforvaltningens pressetelefon, 2327 8090

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus
1599 København V

33 66 33 66https://www.kk.dk

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye