Landdistrikternes FællesrådLanddistrikternes FællesrådLanddistrikternes Fællesråd

Presseinvitation: Bedømmelseskomité på besøg hos finalister til Årets Landsby 2021

Del
Jagten på Årets Landsby 2021 er i fuld gang. Lørdag besøger bedømmelseskomitéen to af finalisterne til prisen, nemlig landsbyen Stjær i Skanderborg Kommune og landsbyen Skovsgård i Jammerbugt Kommune.

Pressen inviteres til at deltage, når bedømmelseskomitéen for Årets Landsby, som består af repræsentanter fra Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, lørdag besøger to af de i alt tre landsbyer, der kæmper om at blive Årets Landsby 2021. Landsbyerne har udmærket sig i særlig grad under temaet: ’Den nytænkende landsby’, som har formået at omsætte coronakrisen til positive muligheder for sine indbyggere.

Besøget i Stjær finder sted lørdag den 21. august kl. 09.00 – 12.00.

Besøget i Skovsgård finder sted lørdag den 21. august kl. 15.00 – 18-00.

Pressen bedes tilmelde sig via kommunikations- og pressekonsulent Cecilie Davidsen Høj på 53850124 eller cdh@landdistrikterne.dk.

Om Stjær:

Landsbyen Stjær ligger i Skanderborg Kommune og har ca. 1.000 indbyggere. ”Bæredygtighed for alle - Grønne Handleplaner” er titlen på landsbyens helt store stolthed. Den 30. januar 2020 blev handleplanen skudt i gang med støtte fra Landdistriktspuljen. Tiltaget rummer blandt andet vilde havevandringer, grupper for el-bil interesserede, indsamling til to ladestandere og samarbejde med RenoSyd, der førte til en reduktion på 38 procent i mængden af restaffald. Desuden har landsbyen spillet corona-banko, holdt digital kirke-kaffe og etableret en hotline for ældre, så de blev koblet på den digitale bølge, ligesom de har lavet velkomstpakker for tilflyttere.

Bedømmelseskomitéen tildelte Stjær en finaleplads for deres ansøgning, der afspejlede Stjærs evne til professionelt og med høj borgerinddragelse at tage sig af den grønne omstilling – komplet fra affaldsreduktion til undervisning i børnehøjde. 

Om Skovsgård:

Skovsgård i Jammerbugten i Nordjylland består af 829 borgere og fremhæver i deres ansøgning landsbyens nytænkende bosætningsinitiativer, et projekt om biodiversitet, tværgående foreningssamarbejde og et nyt erhvervssamarbejde med fokus på lokale råvarer og social inklusion. Derudover har landsbyen udviklet ”Aktive lørdage” med motion på tværs af aldersskel samt initiativet ”Bynær biodiversitet”, hvor borgere har omdannet et uudnyttet sumpområde til nye naturoplevelser med sø, blomster, insekthoteller, shelters og læringsmateriale i et projekt mellem den lokale børnehave og en gruppe af frivillige.

Bedømmelseskomitéen ligger i udvælgelsen af Skovsgård blandt andet vægt på deres visionære tilgang til socialøkonomiske virksomheder, indtænkningen af erhvervslivet og de gode strukturer for frivillighed.

Fakta: Årets Landsby

Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 25. gang. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.

Hvert år uddeles prisen Årets Landsby inden for et selvstændigt tema. I år hædrer prisen ’Den nytænkende landsby’, som har formået at omsætte coronakrisen til positive muligheder for sine indbyggere.

Sidste års tema var “ Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise?”, og vinderen var landsbyen Haastrup på Sydfyn. Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Torup, Vallekilde, Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner og øen Fejø.

Besøg

Komitéen tager på besøg hos de tre finalister i august og udvælger umiddelbart derefter vinderen.

Datoen for besøgene er:

13. august Broagerland

21. august Skovsgård og Stjær

Nøgleord

Kontakter

Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye