UNEP DTU Partnership

Presseinvitation: Afrikansk klimauge skal sætte fart på løsningerne

Del
Ambitionerne skal op i et højere gear og klimaindsatsen gøres mere markedsvenlig. Journalister og medier inviteres med til Africa Climate Week med fokus på, hvordan verdens klimamål kan indfries.

Ambitionerne skal op i et højere gear og klimaindsatsen gøres mere markedsvenlig. Journalister og medier inviteres med til Africa Climate Week med fokus på, hvordan verdens klimamål kan indfries.

Afrika er det kontinent, der er hårdest ramt af klimaforandringer.
Samtidig er det et kontinent fyldt med muligheder for fremtidens klima- og energiteknologi. Teknologi, der kan være med til at sikre at bæredygtig udvikling og klimatilpasninger går hånd i hånd.

Offentlige og private organisationer og virksomheder inviteres til at være med at udvikle og igangsætte klimaindsatser i den første Africa Climate Week, der bliver afholdt den 9.-13. april 2018 i Nairobi, Kenya.

Samtidig inviteres medier og journalister til at dække begivenheden og sætte fokus på behovet og mulighederne for en øget afrikansk klimaindsats. En klimaindsats, hvor danske virksomheder har stor international styrke og erfaring og kan drage nytte af potentialet for investering og udvikling.

Africa Climate Week vil være et tilbagevendende årligt event, og afholdes i år for første gang.

Formålet med ugen er at støtte landene i at opfylde deres nationale bidrag til Paris-aftalen og deres arbejde med at nå FN's mål for bæredygtig udvikling.

Fra Danmark vil UNEP DTU Partnership, som medarrangør af ugen, bidrage med flere eksperter, der vil drøfte områder som prioritering af klimateknologi og hvordan man kan sikrebæredygtig udvikling ved hjælp af markedsmekanismer.

UNEP DTU Partnership er et partnerskab mellem FN's miljøprogram, Udenrigsministeriet og DTU med kontorer i FN-byen i København. Partnerskabet har sammen med FN's klimakonvention, Verdensbanken, UNDP og den Afrikanske Udviklingsbank stiftet Africa Carbon Forum, som i år bliver afholdt for tiende gang og fungerer som grundstenen i klimaugen.

Fokus på markedsbaserede løsninger

Om formålet bag afholdelsen siger chef for FN's klimakonvention, Patricia Espinosa:

"For at opfylde Paris-aftalens mål skal vi øge den globale klimaindsats og de globale ambitioner på tværs af sektorer, både offentlige og private. Africa Climate Week kan være et vigtigt middel til at drive både handling og ambitioner fremad."

Afrika Climate Week har som fundament det veletablerede Africa Carbon Forum, som med fokus på markedsbaserede tilgange, økonomiske instrumenter og klimarelateret finansiering arbejder med at fremme klimavenlige investeringer.

Africa Climate Week er åben for deltagelse. Adgang til Africa Carbon Forum er gratis, men kræver en tilmelding, som kan foretages her.

Ugen vil byde på workshops, paneldiskussioner, udstillinger og møder. UNEP DTU Partnership vil præsentere en række af tidligere succeshistorier for derigennem at forsøge at inspirere fremtidens klimaindsats og partnerskaber på tværs af sektorer.

Derudover vil der være high-level events om regionale problemstillinger, der vil blive koblet til de formelle forhandlinger under FN's klimakonvention.

Africa Carbon Forum

Det er 10. gang, at der afholdes Africa Carbon Forum, og ud over det etablerede fokus på markedsbaserede tilgange, vil forummet denne gang se på, hvordan engagementet mellem statslige og ikke-statslige aktører kan styrkes yderligere i nøglesektorer i Afrika (energi, landbrug og urbanisering)

Arrangementet dækker:

  •  Praktiske eksempler på politikker, initiativer og handling i Afrika;
  •  Barrierer og muligheder fir inddragelse af klimaindsatser i nøglesektorer;
  •  Finansielle instrumenter og lovgivningsmæssige rammer
  •  Muligheder for at fremme implementeringen af ​​klimaindsatser
  • …meget mere

UNEP DTU Partnership er en af partnerne bag Africa Climate Week sammen med bl.a. Verdensbanken og flere udviklingsbanker og FN organisationer og er derudover medstifter af Africa Carbon Forum.

For yderligere oplysninger eller spørgsmål er man velkomment til at kontakte koordinator for outreach og communication hos UNEP DTU Partnership, Mette Annelie Rasmussen, på meta@dtu.dk

Nøgleord

Kontakter

Information om UNEP DTU Partnership

UNEP DTU Partnership
UNEP DTU Partnership
Marmorvej 51
2100 København Ø

http://www.unepdtu.org/

UNEP DTU er en førende international forsknings- og rådgivende institution inden for energi, klima og bæredygtig udvikling. Partnerskabet er et samarbejde mellem FN's miljøprogram, DTU og Udenrigsministeriet og deltager aktivt i både planlægning og implementering af FN's miljøstrategi og energiprogram.
UNEP DTU fokuserer på at hjælpe udviklingslande med en overgang mod lavere udledning af CO2 og støtter integrationen af ​​klimatilpasning i nationale udviklingsstrategier.

Følg pressemeddelelser fra UNEP DTU Partnership

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNEP DTU Partnership

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye