Presseinvitation: Åbningseventet for Danmarks nationale madspildsdag med H.K.H. Prinsesse Marie og Fødevareministeren
24.9.2021 10:00:00 CEST | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Pressemeddelelse
For at sætte fokus på problemet skyder H.K.H. Prinsesse Marie og fødevareminister Rasmus Prehn Danmarks Nationale Madspildsdag i gang den 29. september.
- Madspild er et kæmpe problem, der belaster klimaet enormt og er et unødigt ressourcespild. Men det er også et problem, vi alle sammen kan være med til at løse. Derfor håber jeg, at vi på madspildsdagen med H.K.H. Prinsesse Maries hjælp kan rette spotlyset mod et af de klimaproblemer, hvor vi alle spiller en rolle.
- Heldigvis er der mange ildsjæle i Danmark, der allerede er langt med forskellige løsninger på problemet. Både ved at skære ned på spildet i produktionen, men også ved at tage overskudsmad fra butikkerne og give til dem, der har brug for et godt måltid, siger fødevareminister Rasmus Prehn.
Ifølge FN står madspild for 8-10 procent af den samlede CO2-udledning i verden. FN har som målsætning at halvere verdens madspild inden 2030.
Åbningseventet har i år særligt fokus på unge og madspild. Unge er nemlig ifølge en undersøgelse lavet af Fødevarestyrelsen den målgruppe, som har det største madspild. Samtidig viser en anden undersøgelse fra Madkulturen, at tre ud af fire unge mener, det er vigtigt at reducere deres madspild, men at de synes, det er svært.
Program for H.K.H. Prinsesse Marie og ministeren
9.15: Tale v/ H.K.H. Prinsesse Marie
9.25: Tale v/ fødevareminister Rasmus Prehn.
9.30-: Madspilds Cook Off: Tre unge kulinariske vejledere laver mad af typiske rester
9.40: Samtale om madspild mellem fødevareminister Rasmus Prehn, Judith Kyst (Madkulturen) og Anja Philip (Forbrugerrådet Tænk) Samtalen modereres af den unge klimaaktivist Selma Montgomery
10.45: Poetry Slam om madspild v/ Emil Nygård
10.55: Åbningseventen slutter
Pressen er velkommen senest 8.45 på adresse: Timm Vladimirs Køkken, Kløverbyen, Raffinaderivej 10F, Bygning 1, 2300 København S
Tilmelding for pressen skal senest ske tirsdag den 28. september kl. 12.00 til: presserådgiver Emma Bengtsson på emmbe@fvm.dk, +45 20 18 40 52.
Derudover ministerens program for dagen:
9.00-11.00: Ministeren er vært for et officielt åbningsevent, der har særligt fokus på at aktivere unge.
Adresse: Timm Vladimirs Køkken, Kløverbyen, Raffinaderivej 10, Bygning 1, København S
11.15-12.00: Arla og Too Good to Go har udviklet et undervisningsforløb, og inviterer ministeren til at overvære og deltage i den første undervisningssituation.
Adresse: Amager Fælled Skole, Sundholmsvej 2A, 2300 København S
12.15-12.45: Stop Spild Lokalt afholder i samarbejde med Bella Centret og kokken Umut Sakaya et arrangement for en række gæster fra landets uddannelsesinstitutioner. Umut vil her tilberede mad ud fra dagens fødevaredonation fra det danske detailled.
Adresse: Bella Center. Center Blvd. 5, 2300 København
13.30-14.00: KU og Eksperimentarium er blandt samarbejdspartnerne i et projekt, som skal udvikle en ny standard for unges læring om mad, klima og bæredygtighed. Ministeren er inviteret til at komme og høre de unges bud på en fremtidig bæredygtig madproduktion.
Adresse: Eksperimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup
14.20-1500: Jespers Torvekøkkens er Danmarks største producerende frokostkøkken. På besøget vil ministeren få fremvist hvilke processer de har implementeret i produktionen, som har resulteret i 46 pct. mindre madspild i køkkenet.
Adresse: Vandtårnsvej 75, 2860 Søborg
For yderligere oplysninger:
Fødevareministeriets pressetelefon: +45 20 18 40 52.
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSlotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
To år med markante fremskridt for dyrevelfærden9.2.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis to år siden, Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået. Allerede nu er 23 ud af aftalens 31 tiltag ført ud i livet – og flere er på vej.
Åbning af støtteordning letter produktionen af dansk frugt og grønt i fremtiden6.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske gartnerier kan nu søge støtte til kompensation for udgifter som følge af indførelsen af CO₂-afgiften på industrien. Det sker, fordi den nye støtteordning målrettet produktion af dansk frugt og grønt åbner for ansøgninger.
Historisk løft til forskning i planteforædling19.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum