Aarhus Universitet: Aarhus BSS

PRESSEINVITATION: Åbning af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse

Del
Hans Kongelige Højhed Kronprinsen foretager den officielle åbning af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus BSS den 23. maj kl. 13-17 i Aulaen på Aarhus Universitet.

Pressen er inviteret til at overvære åbningen. (Se program for arrangementet)

Målsætningen for Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er at lave international topforskning, som skal ud at arbejde i de offentlige organisationer. Gennem forskning og uddannelse af fremtidens offentlige ledere vil forskerne forbedre den offentlig sektor til gavn for borgerne og samfundet.

Det tværfaglige center forankres på Institut for Statskundskab, hvor der allerede er et miljø i verdensklasse inden for offentlig ledelsesforskning, og hvorfra Kronprinsen har sin kandidatgrad. 

I tillæg til at lægge navn til centret forestår Kronprinsen åbningen af centret den 23. maj 2018 i anledning af sin 50 års-fødselsdag.  

Centret er muliggjort af en donation fra Købmand Herman Sallings Fond og ledes af professor i statskundskab Lotte Bøgh Andersen.

Hvis redaktionen er interesseret i at dække begivenheden, bedes man akkreditere journalist og/eller fotograf ved at udfylde vedlagte skema, så vi kan tilgodese flest mulige medier efter de ønsker, som man måtte have. Skemaet sendes senest torsdag den 17. maj kl. 12.00 i udfyldt stand til: schroeder@au.dk

Journalist/fotograf skal under hele arrangementet bære synligt presseskilt, som udleveres ved registrering. Presseskiltet angiver blandt andet hvilke pools, der er givet adgang til.

For de journalister/fotografer, der benytter Aarhus Kommunes tilbud om buskørsel fra indvielsen af Sejlsportscentret til Aarhus Universitet vil registrering og udlevering af presseskilt ske i bussen.

Hvis man ikke benytter bussen sker registrering ved Hovedindgangen til Aarhus Universitets Aula kl. 12.00-12.40.

Der vil ved arrangementet være følgende foto- og reportagemuligheder:

  • Kl. 12.50 Pool1: Ved Kronprinsparrets ankomst til Aarhus Universitet, Aulaen – bag afmærkning.
  • Kl. 13.00 Pool 2: I Aulaen i forbindelse med ankomsten (BEMÆRK: Max 4 fotografer - Ved ønske om Pool 2 vil det ikke være muligt at dække Pool 1)
  • Kl. 13.00 Pool 3: I Aulaen i forbindelse med taler og fagligt symposium – bag afmærkning.
  • KL. 16.35 Pool 4: Ved officiel åbning af centret (Foran bygning 1340) – bag afmærkning.
  • Kl. 16.50 Pool 5:  Afsløring af gave fra Folketinget og regeringen samt kunstnerisk udsmykning doneret af Ny Carlsbergfondet i centret i bygning 1340 (BEMÆRK: Max 3 fotografer - Ved ønske om Pool 5 vil det ikke være muligt at dække Pool 4)

Pressefolk skal kunne fremvise billedlegitimation ved anmodning.

Spørgsmål vedrørende pressedækning af arrangementet kan rettes til pressekonsulent Michael Schrøder, 87 15 21 95 eller på schroeder@au.dk.

Nøgleord

Kontakter

Michael Schrøder, 87 15 21 95 eller schroeder@au.dk.

Vedhæftede filer

Links

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Om Aarhus BSS

Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye