L&F

Pressede mælkeproducenter er blevet mere effektive

Del

Ophævelsen af EU’s mælkekvoter har været med til at gøre dansk mælkeproduktion mere konkurrencedygtig. Nye beregninger fra landbrugets videnscenter SEGES viser at landmændene nu producerer et kilo mælk 7 procent billigere end for bare et år siden.

Når op mod 3000 landmænd i dag og i morgen drager til Herning for at deltage i Kvægkongres 2016, så efterlader de en mælkeproduktion, der er blevet markant mere effektiv end for bare et år siden.

Nye forløbelige regnskabstal for 2015, som SEGES har behandlet, viser nemlig at til trods for den historisk lave mælkepris og en deraf presset økonomi, så er det lykkes de danske mælkeproducenter at nedbringe deres omkostninger ved at producere et kilo mælk med 21 øre fra 2014 til 2015. En meget positiv udvikling, mener Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg.

- Det viser tydeligt at mælkeproducenterne og deres rådgivere virkelig knokler for at se og skære alle overflødelige produktionsomkostninger væk. De vender hvert eneste halmstrå for at overleve i en tid, hvor mælkeprisen er historisk lav, siger han.

Udover mælkeproducenternes eget knofedt, så er det ophævelsen af EU´s mælkekvoter for et år siden, der er medvirkende årsag til at mælkeproduktionen er blevet mere effektiv. Det vurderer Susanne Clausen, chefkonsulent i SEGES Kvæg, der netop har bearbejdet regnskabstallene fra 2015 for 329 mælkekvægsbedrifter, hvilket svarer til 10 procent af alle danske malkekvægsbedrifter.

- Frigivelsen af kvoterne har betydet at mælkeproducenterne har kunnet skrue produktionen op og producere mere mælk for færre penge ved at udnytte bedriftens produktionsrammer bedre. Derudover har de lavere foder- og energipriser også betydet at omkostningerne ved at fremstille et kilo mælk er faldet. Så hvis ikke de vanskeligere markedsvilkår var faldet sammen med kvoternes ophævelse, så havde de økonomiske billede set andreledes positivt ud, siger hun.

Ruslands importforbud og Kinas lave import af mælkepulver kan de danske mælkeproducenter ikke gøre noget ved, men de kan spare endnu flere penge, hvis de udnytter fordelene ved eksempelvis regeringens kommende landbrugspakke, lyder vurderingen fra Peder Philipp.

- Elementerne i hele landbrugspakken, som eksempelvis mulighederne for at gøde mere, giver mælkeproducenterne mulighed for at arbejde sig til en besparelse på 1000 kroner pr. ko. Så også her kan de selv forbedre deres økonomiske situation, siger han.

Men også politiske ændringer vil i den kommende fremtid give et løft i mælkeproducenternes økonomi.

- Det nye veterinærforlig, der betyder en ny sundhedsrådgivning, kommer forhåbentlig snart i spil, hvilket betyder mere individuel rådgivning og besparelser for den enkelte mælkeproducent. Så mælkeproducenterne har muligheder for at få forbedret økonomien og ruste sig endnu mere til markedet vender, siger Peder Philipp.

Kontakt til Peder Philipp, formand for Landbrug og Fødevarer, Kvæg, via pressekonsulent Mille Marie Christensen, mic@lf.dk, mobil: 61702047

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum