Prehn imødekommer fiskerne: 10 indrømmelser til monitoreringsprojektet

Fiskeriminister Rasmus Prehn har den seneste tid været i tæt dialog med fiskeriet. Ministeren har bl.a. været i Hanstholm, Hirtshals, Strandby og Sæby for at møde fiskerne på deres hjemmebane og høre på deres bekymringer, forslag og idéer.

Konkret har fiskerne og Danmarks Fiskeriforening rejst flere bekymringer og ønsker om ændringer af monitoreringsprojektet. Ministeren har lyttet og derfor besluttet at komme med ti indrømmelser til monitoreringsprojektet, som skal imødekomme fiskeriets ønsker, uden at gå på kompromis med projektets grønne sigte og torskens overlevelse.

Der vil bl.a. blive tale om en halvering af den tilfældige stikprøvekontrol og i stedet gøre en del af kontrollen risikobaseret. Derudover indføres der nu en bagatelgrænse for, hvornår overtrædelser ved eksempelvis mindre uheld skal sanktioneres, og Fiskeristyrelsens periode, hvor de som udgangspunkt vejleder frem for at sanktionere fiskere, forlænges frem til juli 2023.

Fiskeriminister Rasmus Prehn:

• ”Der er blæst om det danske fiskeri. Det er et presset erhverv, og derfor har jeg den seneste tid været på en række besøg hos fiskerne for at høre på deres bekymringer, forslag og idéer. Bl.a. for at tale om monitoreringsprojektet, der aldrig har været tiltænkt som en straf af fiskerne, men en nødvendighed for at passe på fiskeriet og miljøet. Mange fiskere og Danmarks Fiskeriforening har dog rejst bekymringer og ændringsforslag til projektet. Det har gjort stort indtryk, og derfor har jeg nu besluttet at komme med ti indrømmelser for at imødekomme fiskeriets ønsker, uden at gå på kompromis med projektets grønne sigte og torskens overlevelse. Det har været vigtigt for mig at lande et sted, hvor vi fortsat tager et stort skridt hen imod et mere bæredygtigt fiskeri. Jeg håber, at fiskerne vil tage godt imod indrømmelserne, hvor vi skruer markant ned for stikprøvekontrollen og indføre en bagatelgrænse, så uheld eller menneskelige fejl ikke straffes”.

De ti indrømmelser er som følger:

• Den tilfældige stikprøvekontrol af kameraoptagelser nedsættes fra de nuværende 10 pct. til 5 pct. af optagelserne for hvert fartøj. Derudover gennemses cirka 5 pct. af alle optagelserne på baggrund af en risikobaseret udvælgelse. Fiskere, der overholder reglerne om udsmid, vil derfor opleve et mindre kontroltryk.
• Når Fiskeristyrelsen anmoder om optagelser til gennemsyn på baggrund af den risikobaserede udvælgelse, vil styrelsen oplyse fiskeren om, hvad begrundelsen for gennemsynet er.
• Fiskeristyrelsen vil frem til juli 2023 fortsætte den nuværende praksis med vejledning som udgangspunkt frem for sanktionering, med mindre der konstateres gentagne eller grovere overtrædelser.
• Fiskeristyrelsen vil operere med en bagatelgrænse for sanktionering af udsmid konstateret på kameraoptagelserne, så mindre uheld mv. ikke sanktioneres. Det vil sige, at hvis et mindre antal fisk ryger overbord ved handlinger, der åbenlyst kan tilskrives uheld eller utilsigtede fejlvurderinger, vil det ikke blive sanktioneret.
• Kamerafartøjerne fritages som udgangspunkt for den tidskrævende last haul kontrol, hvor fiskerens fangst gennemgås og sorteres af fiskerikontrollen.
• Fiskeristyrelsen vil have fokus på at præcisere, hvilke optagelser, der hentes ind til gennemsyn med henblik på at minimere omfanget heraf. Som udgangspunkt indhentes i stikprøvekontrollen ikke optagelser, der er mere end 14 dage gamle.
• Fiskeristyrelsen undersøger muligheden for på sigt at begrænse omfanget af optagelser gennem bevægelsescensorer.
• Der arbejdes med igangsættelse af forsøgsprojekter med blandt andet friere redskabsvalg, hvor flere af kamerafartøjerne vil have mulighed for at deltage.
• Der er under fiskeriudviklingsprogrammet samlet for 2022 og 2023 afsat 15 mio. kr. til udvikling af selektive redskaber, der kan understøtte fiskerne i at kunne tilpasse deres fiskeri og fortsat have et bæredygtigt fiskeri trods nedgang i vigtige bestande som torsk.
• Der arbejdes målrettet på at sikre et friere redskabsvalg og andre regellempelser til kamerafartøjerne gennem forsøgsprojekter og dialog med EU-Kommissionen og andre medlemsstater.

Fakta:

• Torskebestanden i Kattegat er siden slutningen af halvfemserne faldet med cirka 90 pct.
• Der blev i 2021 landet jomfruhummer i Kattegat for en værdi af 109 millioner kr.
• I 2020 i Kattegat (før kameraprojektet) smed fiskerne flere torsk ud (65 procent), end de landede (35 procent). Udsmidet af torsk svarede til 44 tons torsk årligt.
• Evalueringen af forsøget med elektronisk monitorering viser, at fiskerne med kamera kun smider cirka 5 pct. torsk ud.
• Hvis alle fangstrejser skulle have en kontrol-observatør om bord, ville det koste mere end 70 mio. kr. om året. Det er ca. 10 gange så meget, som det årligt koster at drive kameramonitoreringen.  
• Danmark har i en erklæring over for EU-Kommissionen i 2019 forpligtet sig til at montere elektronisk monitorering på hovedparten af trawlfartøjerne i Kattegat. Erklæringen var med til at sikre en fornuftig bifangstkvote for torsk, der muliggjorde fortsat fiskeri efter jomfruhummer, hvor torsk er en uundgåelig bifangst.
• Fiskeristyrelsen vil stå for at montere kamera på de cirka 80 fartøjer. 30. maj 2022 vil Fiskeristyrelsen orientere de første fiskere, der skal have monteret kameraer på deres fartøjer.
• Herefter vil fartøjerne løbende blive indkaldt til installation i den rækkefølge, der giver logistisk mening
• Der er tale om kameraer, der peger direkte mod fangstbånd og fangstredskaber, så risikoen for, at de pågældende fiskere bliver filmet minimeres.

Yderligere oplysninger:

Alle pressehenvendelser til fødevareminister Rasmus Prehn kan ske til Fødevareministeriets pressevagt på +45 2018 4052 (kan ikke modtage SMS) eller presse@fvm.dk.