Præstationsløn kan påvirke psykisk helbred
Der kan være mange grunde til at, at en virksomhed går fra fast aflønning af sine medarbejdere til mere konkurrencebetonede aflønningsformer som for eksempel præstationsløn. Men én ting er sikkert; det kan påvirke medarbejderne. Og i mange tilfælde påvirker det medarbejderne negativt i form af øget risiko for depression, stress og angst.
Det er resultatet er af et nyt, omfattende studie foretaget blandt 1.309 danske virksomheder og deres i alt 318.717 fuldtidsansatte medarbejdere, hvor man i perioden 1996-2006 har sammenholdt data om lønforhold, demografi og medicinske recepter.
Studiet fokuserer på de virksomheder, som i perioden ændrede aflønningsform til medarbejderne og overgik til præstationsløn, hvor lønnen helt eller delvist afhænger af, hvor meget man som medarbejder har solgt, skabt, udviklet eller på anden måde har præsteret i sit job.
2.000 flere personer på recept
Blandt de medarbejdere, der oplevede en overgang til præstationsløn, betød det et øget forbrug af medicin mod angst og depression på mellem fire og seks procent i forhold til andre virksomheders medarbejdere. I absolutte tal betyder det godt 2.000 flere patienter med recepter mod angst og depression.
”Vi kan se, at indførelsen af præstationsløn påvirker en del medarbejderes mentale sundhed. Især medarbejdere over 50 år er udsatte, hvilket både kan skyldes, at ældre medarbejdere er mindre modtagelige for strukturelle ændringer i jobbet, og at de er mindre jobmobile og dermed har sværere ved at finde andet arbejde,” siger professor Michael S. Dahl, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS. Han har lavet studiet sammen med professor Lamar Pierce, Olin Business School i St. Louis, USA, og resultatet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Academy of Management Discoveries.
”Undersøgelsen viser desuden tydelige tegn på, at medarbejdere med tendens til depression eller angst i højere grad søger mod andet arbejde, når deres virksomhed indfører præstationsløn. Og det er i helt særlig grad kvinderne, der søger mod andre job, mens mændene i højere grad forbliver i jobbet,” siger Michael S. Dahl.
Toppen af isbjerget
Studiet kan ikke påvise nogen kausal sammenhæng mellem indførelsen af præstationsløn og et øget forbrug for antidepressiv medicin blandt medarbejderne. Dertil kan årsagerne til at indføre præstationsløn fra virksomhedernes side samt årsagerne til, at medarbejderne får udskrevet receptpligtig, antidepressiv medicin, være vidt forskellige. Derimod fører studiet evidens for, at der er et signifikant sammenfald mellem indførelsen af præstationsløn og forbruget af antidepressiv medicin blandt medarbejderne, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med tidligere knap så omfattende studier.
”Det bekymrende er, at dette formentlig kun er toppen af isbjerget. Én ting er at gå til sin læge og bede om at få udskrevet medicin mod depression og angst. Men man kan jo også forsøge at håndtere det på egen hånd gennem selvmedicinering eller via samtaler med en psykolog. Det kan vi jo ikke måle i dette studie,” siger Michael S. Dahl.
”Vi ved imidlertid, at disse psykiske lidelser har store omkostninger for såvel medarbejderne personligt som for firmaerne. For ikke at nævne omkostningerne for samfundet som helhed. Vi ved fra anden forskning, at præstationsaflønning kan virke positivt, men vores studie viser omvendt, at virksomheders ledere skal være opmærksomme på de mentale konsekvenser, som kan følge med,” påpeger Michael S. Dahl.
Nøgleord
Kontakter
Professor Michael S. Dahl
Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS
T: 87 16 51 19
M:30 95 99 84
E: msd@mgmt.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Om Aarhus BSS
Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Tronskiftet fører til nyt navn på forskningscenter20.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse er det nye navn på et seks år gammelt forskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.
Magtudredningen 2.0 sætter 15 temaer under lup20.12.2023 10:55:26 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har givet grønt lys til budgettet for Magtudredningen 2.0. Dermed ligger det fast, hvilke områder forskningsprojektet kommer til at fokusere på.
Børn med epilepsi klarer sig dårligt i skolen19.12.2023 10:17:43 CET | Pressemeddelelse
Børn med epilepsi bør have langt større opmærksomhed og støtte i skolen, understreger forskere fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, efter at et nyt studie viser, at børn med selv ukompliceret epilepsi klarer sig væsentligt dårligere i skolen end deres jævnaldrende kammerater uden epilepsi.
Unge, der mistrives, bruger flere rusmidler end andre unge16.11.2023 13:28:18 CET | Pressemeddelelse
Antallet af 15-25-årige, som mistrives, er mere end fordoblet fra 2014 til 2022, viser en ny undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Samtidig er der en signifikant sammenhæng mellem unges mistrivsel og deres brug af rusmidler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum