Præcisering af krav til borgere med BPA-ordning
En kommune fratog en borger hans såkaldte BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance), fordi borgeren havde lånt et beløb på 6000 kroner af en af sine hjælpere. Borgeren klagede til Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse.
Efter serviceloven er det et krav, at borgeren kan fungere som arbejdsleder. Det mente kommunen og Ankestyrelsen ikke, at borgeren kunne efter at have lånt penge af hjælperen. Men borgeren har nu fået sin ordning tilbage, efter at ombudsmanden gik ind i sagen. På baggrund af borgerens sag har Ankestyrelsen endvidere ændret og præciseret sin praksis på området.
”Når man som borger skal fungere som arbejdsleder i en BPA-ordning, kan der selvfølgelig stilles visse krav til borgerens adfærd, men en eventuel reaktion over for borgeren skal være proportional og bygge på en grundig undersøgelse af den enkelte sags særlige omstændigheder. Jeg er derfor glad for, at dette nu er præciseret, således at der er skabt større klarhed og gennemsigtighed for de berørte borgere,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Borgeren i den konkrete sag havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver. Det blev vurderet, at han kunne varetage funktionen som arbejdsleder. Han fik derfor i marts 2016 bevilget en BPA-ordning.
I maj 2019 besluttede kommunen at fratage ham ordningen pga. et pengelån mellem borgeren og en af hans hjælpere.
Ankestyrelsen var enig i kommunens afgørelse. En forening klagede til ombudsmanden på vegne af borgeren. Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse, hvor borgeren fik sin BPA-ordning tilbage.
Endvidere ændrede Ankestyrelsen på baggrund af den konkrete sag sin hidtidige praksis på området. Den nye praksis fremgår af en ny principmeddelelse (Ankestyrelsens principmeddelelse 21-21).
Ombudsmanden foretog på den baggrund ikke mere i sagen.
Læs om sagen her.
FAKTA
Efter servicelovens § 96, stk. 2, er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.
I pkt. 7 i vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance er det beskrevet, hvad der ligger i arbejdslederrollen, herunder at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, f.eks. varetage arbejdsplanlægning og ansættelsessamtaler samt afholde medarbejderudviklingssamtaler.
Vejledningen beskriver endvidere, at der kan være behov for, at borgeren modtager den fornødne rådgivning og vejledning om de opgaver, der må forventes at være forbundet med at modtage hjælpen i form af et kontant tilskud, herunder f.eks. kursustilbud eller oplæring i, hvad det indebærer at være daglig leder for hjælperne, herunder eksempelvis ledelse, konflikthåndtering eller etik.
I principmeddelelse 21-21 fastslår Ankestyrelsen, at der ud over kravene til borgerens evne til at kunne fungere som arbejdsleder kan stilles visse krav til arbejdslederens adfærd over for sine hjælpere. Det fremgår, at der skal tages stilling til, om det vil være proportionalt at give afslag på eller bringe ordningen til ophør, eller om borgeren snarere skal vejledes om, at lignende adfærd i fremtiden kan føre til, at ordningen må bringes til ophør. Det fremgår endvidere, at den nærmere reaktion over for den adfærd, borgeren har udvist, vil afhænge af en konkret og individuel vurdering af den udviste adfærd sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder i hvilket omfang det måtte stå borgeren klart, at den udviste adfærd var uforenelig med rollen som arbejdsleder.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Souschef Marte Volckmar Kaasa, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep
Ikke aktindsigt i tilbagekaldelse af advarsler6.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ombudsmanden har nu afsluttet behandlingen af flere klager over myndighedernes afslag på aktindsigt i sager om tilbagekaldelsen af advarsler til embedsmænd i den såkaldte minksag. Efter at have undersøgt sagerne har ombudsmanden ikke fundet grundlag for at kritisere myndighederne for ikke at udlevere flere oplysninger. Ombudsmanden har udtalt sig i tre sager: Rigspolitiets afslag på aktindsigt i begrundelserne for at meddele og tilbagekalde disciplinære advarsler til to chefer Statsministeriets afslag på aktindsigt i materiale, der ligger til grund for tilbagekaldelsen af en advarsel til ministeriets departementschef Statsministeriets afslag på aktindsigt i Justitsministeriets rådgivning om statsministerens habilitet i forbindelse med departementschefens disciplinærsag. Fælles for de tre sager var, at det efterspurgte materiale indgik i personalesager og derfor som udgangspunkt ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Et væsentligt spørgsmål i sagerne var derfor, om materialet skull
Seniorpensionsenheden skulle udlevere flere oplysninger til journalist8.2.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seniorpensionsenheden har efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand udleveret en række oplysninger om seniorpensionsordningen til en journalist. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om udviklingen i antallet af ansøgere om seniorpension, tilkendelsesprocenten for seniorpension, udfaldet af klagesager på området og bemærkninger fra en ekstern revisor. Journalisten havde søgt aktindsigt i referater fra bestyrelsesmøder i Seniorpensionsenheden, som er en selvejende institution, der har ansvaret for at tilkende seniorpension til borgere med nedsat arbejdsevne. Seniorpensionsenheden undtog bestyrelsesreferaterne fra aktindsigt, da der var tale om interne dokumenter, men udleverede dog visse informationer i overensstemmelse med reglerne i offentlighedslovens § 28, der siger, at faktuelle oplysninger og oplysninger om eksterne faglige vurderinger er undergivet aktindsigt – også når de kommer fra interne dokumenter. Folketingets Ombudsmand erklærede sig enig i, at bestyrelsesrefer
Ombudsmanden undersøger indsattes muligheder for besøg og beskæftigelse23.1.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet vil i 2024 have fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i fængsler og arresthuse. Mulighederne for at kunne se sine nærmeste og have relevant beskæftigelse er af stor betydning for indsattes trivsel under afsoningen og for resocialisering. De fysiske rammer i kriminalforsorgens institutioner er imidlertid forskellige. Desuden har kriminalforsorgen i de senere år haft det højeste belæg siden årene umiddelbart efter 2. verdenskrig, og der er samtidig sket en markant nedgang i antallet af fængselsbetjente. Dette kan have betydning for, hvilke muligheder for besøg og beskæftigelse de indsatte i praksis har i de enkelte institutioner. Ved tidligere tilsyn i fængsler og arresthuse har ombudsmanden konstateret, at der kan være udfordringer med for eksempel at skaffe relevant beskæftigelse til de indsatte, og at besøgsrum og undervisningslokaler inddrages til indkvartering eller andre formål. Ombudsmanden vil derfor under tilsynsbesøgene
Ombudsmandens Børnekontor kommer i 2024 på tilsynsbesøg på delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge22.1.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner har en særlig adgang til at tilbageholde børnene og de unge, ved at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. I 2024 gennemfører ombudsmandens Børnekontor tilsyn på landets delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge. ”I år sætter vi fokus på de delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger. Det gør vi dels på grund af de særlige regler, der gælder for brug af magt over for børnene og de unge, dels fordi der i de senere år har været flere tilfælde af kritisk omtale af forhold på delvis lukkede institutioner”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, om baggrunden for årets tema. Både fysisk fastholdelse og tilbageholdelse vil ofte opleves som voldsomme indgreb af børnene og de unge. Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden derfor se på institutionernes brug af fysisk magt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum