Præcisering af krav til borgere med BPA-ordning
27.1.2022 11:45:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
En kommune fratog en borger hans såkaldte BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance), fordi borgeren havde lånt et beløb på 6000 kroner af en af sine hjælpere. Borgeren klagede til Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse.
Efter serviceloven er det et krav, at borgeren kan fungere som arbejdsleder. Det mente kommunen og Ankestyrelsen ikke, at borgeren kunne efter at have lånt penge af hjælperen. Men borgeren har nu fået sin ordning tilbage, efter at ombudsmanden gik ind i sagen. På baggrund af borgerens sag har Ankestyrelsen endvidere ændret og præciseret sin praksis på området.
”Når man som borger skal fungere som arbejdsleder i en BPA-ordning, kan der selvfølgelig stilles visse krav til borgerens adfærd, men en eventuel reaktion over for borgeren skal være proportional og bygge på en grundig undersøgelse af den enkelte sags særlige omstændigheder. Jeg er derfor glad for, at dette nu er præciseret, således at der er skabt større klarhed og gennemsigtighed for de berørte borgere,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Borgeren i den konkrete sag havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver. Det blev vurderet, at han kunne varetage funktionen som arbejdsleder. Han fik derfor i marts 2016 bevilget en BPA-ordning.
I maj 2019 besluttede kommunen at fratage ham ordningen pga. et pengelån mellem borgeren og en af hans hjælpere.
Ankestyrelsen var enig i kommunens afgørelse. En forening klagede til ombudsmanden på vegne af borgeren. Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse, hvor borgeren fik sin BPA-ordning tilbage.
Endvidere ændrede Ankestyrelsen på baggrund af den konkrete sag sin hidtidige praksis på området. Den nye praksis fremgår af en ny principmeddelelse (Ankestyrelsens principmeddelelse 21-21).
Ombudsmanden foretog på den baggrund ikke mere i sagen.
Læs om sagen her.
FAKTA
Efter servicelovens § 96, stk. 2, er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.
I pkt. 7 i vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance er det beskrevet, hvad der ligger i arbejdslederrollen, herunder at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, f.eks. varetage arbejdsplanlægning og ansættelsessamtaler samt afholde medarbejderudviklingssamtaler.
Vejledningen beskriver endvidere, at der kan være behov for, at borgeren modtager den fornødne rådgivning og vejledning om de opgaver, der må forventes at være forbundet med at modtage hjælpen i form af et kontant tilskud, herunder f.eks. kursustilbud eller oplæring i, hvad det indebærer at være daglig leder for hjælperne, herunder eksempelvis ledelse, konflikthåndtering eller etik.
I principmeddelelse 21-21 fastslår Ankestyrelsen, at der ud over kravene til borgerens evne til at kunne fungere som arbejdsleder kan stilles visse krav til arbejdslederens adfærd over for sine hjælpere. Det fremgår, at der skal tages stilling til, om det vil være proportionalt at give afslag på eller bringe ordningen til ophør, eller om borgeren snarere skal vejledes om, at lignende adfærd i fremtiden kan føre til, at ordningen må bringes til ophør. Det fremgår endvidere, at den nærmere reaktion over for den adfærd, borgeren har udvist, vil afhænge af en konkret og individuel vurdering af den udviste adfærd sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder i hvilket omfang det måtte stå borgeren klart, at den udviste adfærd var uforenelig med rollen som arbejdsleder.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Souschef Marte Volckmar Kaasa, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden offentliggør beretning for 2025 – bl.a. om den nye ombudsmands visioner for embedet7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af ombudsmandsinstitutionens vigtigste opgaver er at være til stede og tilgængelig for de mest udsatte borgere i samfundet – dem, der af forskellige årsager har svært ved at varetage deres egne interesser. Det skriver den nye Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, i forordet til sin netop offentliggjorte beretning – den første i hans embedsperiode. Ombudsmanden fortæller, at han af samme grund lægger stor vægt på institutionens tilsynsaktivitet. Eller som han selv formulerer det: ”(…) på tilsynsbesøg kommer [vi] ud i marken og i direkte dialog med borgere, der ofte er stillet i vanskelige og belastende situationer. Det kan være børn og unge, der er anbragt på institutioner uden for hjemmet, indsatte i fængsler eller arrester eller patienter på psykiatriske afdelinger.” Ombudsmanden ønsker også at besøge alle landets kommuner og borgerrådgivere for at række ud til også de dele af samfundet. I 2025 besøgte han 10 kommuner, og han regner med at besøge 20 kommuner hvert år
Kommunes brug af funktion i it-system kan give tvivl om oplysninger i børne- og ungesager27.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langeland Kommunes brug af en funktion i det it-system, som kommunens medarbejdere anvender til at behandle sager om udsatte børn og unge, har betydet, at der kan være oplysninger i systemet om aktiviteter og sagsskridt i sagsjournalerne, som ikke er retvisende. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden af egen drift satte i værk, da han i forbindelse med en konkret klagesag og medieomtale blev opmærksom på mulige problemer ved Langeland Kommunes anvendelse af it-systemet. Konkret handler det om kommunens håndtering af såkaldte automatisk genererede aktiviteter i it-systemet ”Digitalisering – Udsatte Børn og Unge” (DUBU), der er indkøbt af KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) og anvendes af de fleste af landets kommuner. Automatisk genererede aktiviteter i it-systemet har til formål at medvirke til, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen og overholder god forvaltningsskik i sager om udsatte børn og unge mv. Kommunens anvendelse af den automatiske funktiona
Ombudsmanden giver en række anbefalinger til Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter at have gennemført tilsyn på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely for at undersøge forholdene for de børn og unge, som er anbragt på institutionen, giver Folketingets Ombudsmand en række anbefalinger til stedets ledelse. Anbefalingerne retter sig blandt andet mod institutionens viden om og brug af magtanvendelse over for de børn og unge, der bor på institutionen, samt de konkrete indberetninger af magtanvendelser. Anbefalingerne angår desuden institutionens husorden og håndhævelsen heraf, de unges mulighed for ekstern kommunikation og undervisningen af de børn og unge, der bor på institutionen. Ombudsmanden har bedt Egely om en underretning om, hvordan institutionen vil følge op på anbefalingerne. To undersøgelser På baggrund af tilsynsbesøget, der fandt sted i efteråret 2025, indledte ombudsmanden også en undersøgelse af Middelfart Kommune om specialundervisningstilbuddet på Egely, da ombudsmanden under tilsynsbesøget fik oplysninger om bl.a., at undervisningen på stedet i en
Behov for øget fokus på dialog mellem retspsykiatriske afdelinger og kommuner i forbindelse med udskrivning af patienter6.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har i 2025 besøgt landets otte retspsykiatriske afdelinger. I sin netop offentliggjorte temarapport sammenfatter ombudsmanden resultaterne af temabesøgene og kommer med en række generelle anbefalinger. Et af de forhold, som ombudsmanden havde fokus på under besøgene, var de retspsykiatriske afdelingers arbejde med at sikre, at patienter med behandlings- og anbringelsesdomme ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Ombudsmanden konkluderer, at både ledelse og personale generelt har fokus på at sikre, at indlæggelsen ikke udstrækkes længere end nødvendigt, og at overvejelser herom indgår i arbejdet med patienternes behandling. Men ombudsmanden modtog også oplysninger, der indikerede, at der kan være risiko for, at nogle patienter er indlagt i længere tid, end der behandlingsmæssigt er grundlag for. Bl.a. kan forskellige vurderinger af patienternes behov i relation til f.eks. bolig og støtte efter udskrivning og dialogen herom risikere at få betydning for indl
Københavns Kommune handlede ikke med respekt for folkeskolelærers ytringsfrihed4.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale, efter at hun havde givet et interview til en avisartikel med overskriften ”Lærer fik hjernerystelse og blå mærker efter slag: ’Som at være i en krigszone’”. Interviewet handlede om hendes oplevelse med voldelig elevadfærd på den skole, hvor hun tidligere var ansat, og om hendes perspektiver på elevers adfærdsproblemer mere generelt. Ombudsmanden har undersøgt kommunens håndtering af sagen, herunder omstændighederne omkring tilrettevisningssamtalen. Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse bl.a. opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig, hvilket ombudsmanden selvsagt er enig i. Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for – og anerkendelse af – hendes ytringsfrihed. ”Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytr
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum