Folketingets Ombudsmand

Præcisering af krav til borgere med BPA-ordning

Del

En kommune fratog en borger hans såkaldte BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance), fordi borgeren havde lånt et beløb på 6000 kroner af en af sine hjælpere. Borgeren klagede til Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse.

Efter serviceloven er det et krav, at borgeren kan fungere som arbejdsleder. Det mente kommunen og Ankestyrelsen ikke, at borgeren kunne efter at have lånt penge af hjælperen. Men borgeren har nu fået sin ordning tilbage, efter at ombudsmanden gik ind i sagen. På baggrund af borgerens sag har Ankestyrelsen endvidere ændret og præciseret sin praksis på området.

”Når man som borger skal fungere som arbejdsleder i en BPA-ordning, kan der selvfølgelig stilles visse krav til borgerens adfærd, men en eventuel reaktion over for borgeren skal være proportional og bygge på en grundig undersøgelse af den enkelte sags særlige omstændigheder. Jeg er derfor glad for, at dette nu er præciseret, således at der er skabt større klarhed og gennemsigtighed for de berørte borgere,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Borgeren i den konkrete sag havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver. Det blev vurderet, at han kunne varetage funktionen som arbejdsleder. Han fik derfor i marts 2016 bevilget en BPA-ordning.

I maj 2019 besluttede kommunen at fratage ham ordningen pga. et pengelån mellem borgeren og en af hans hjælpere.

Ankestyrelsen var enig i kommunens afgørelse. En forening klagede til ombudsmanden på vegne af borgeren. Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse, hvor borgeren fik sin BPA-ordning tilbage.

Endvidere ændrede Ankestyrelsen på baggrund af den konkrete sag sin hidtidige praksis på området. Den nye praksis fremgår af en ny principmeddelelse (Ankestyrelsens principmeddelelse 21-21).

Ombudsmanden foretog på den baggrund ikke mere i sagen.

Læs om sagen her.

FAKTA

Efter servicelovens § 96, stk. 2, er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

I pkt. 7 i vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance er det beskrevet, hvad der ligger i arbejdslederrollen, herunder at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, f.eks. varetage arbejdsplanlægning og ansættelsessamtaler samt afholde medarbejderudviklingssamtaler.

Vejledningen beskriver endvidere, at der kan være behov for, at borgeren modtager den fornødne rådgivning og vejledning om de opgaver, der må forventes at være forbundet med at modtage hjælpen i form af et kontant tilskud, herunder f.eks. kursustilbud eller oplæring i, hvad det indebærer at være daglig leder for hjælperne, herunder eksempelvis ledelse, konflikthåndtering eller etik.

I principmeddelelse 21-21 fastslår Ankestyrelsen, at der ud over kravene til borgerens evne til at kunne fungere som arbejdsleder kan stilles visse krav til arbejdslederens adfærd over for sine hjælpere. Det fremgår, at der skal tages stilling til, om det vil være proportionalt at give afslag på eller bringe ordningen til ophør, eller om borgeren snarere skal vejledes om, at lignende adfærd i fremtiden kan føre til, at ordningen må bringes til ophør. Det fremgår endvidere, at den nærmere reaktion over for den adfærd, borgeren har udvist, vil afhænge af en konkret og individuel vurdering af den udviste adfærd sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder i hvilket omfang det måtte stå borgeren klart, at den udviste adfærd var uforenelig med rollen som arbejdsleder.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Souschef Marte Volckmar Kaasa, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden går ind i sag om politiets nye våbenregister12.5.2022 14:30:23 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har besluttet at indlede en undersøgelse af egen drift af politiets nye våbenregister og behandlingen af sager om våben. Der har i medierne været omtale af forskellige problemer med det nye våbenregister, der blev taget i brug i januar i år. Efter det oplyste har problemerne samtidig betydet, at der er sket en ophobning af ubehandlede våbensager. Ombudsmanden har også modtaget en henvendelse om sagen fra Danmarks Jægerforbund. Ombudsmanden har i dag bedt de ansvarlige myndigheder om en udtalelse. Ombudsmandens brev til Rigspolitiet kan læses her. Ombudsmanden afventer nu myndighedernes udtalelser. FAKTA Det følger af § 17 i lov om Folketingets Ombudsmand, at ombudsmanden af egen drift kan optage en sag til undersøgelse og gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.

Skatteforvaltningen bør overveje at informere bedre om ændringer af praksis20.4.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Der ydes på skatteområdet en omfattende vejledning og information om regler og praksis, blandt andet i form af Skatteforvaltningens juridiske vejledning og ved brug af såkaldte styresignaler. Denne vejledning og information udgør et væsentligt værktøj for administrationen hos Skatteforvaltningen, ligesom den er praktisk relevant for borgere og virksomheder. Ombudsmanden har på baggrund af bl.a. tilkendegivelser fra skatterevisorer og skatteadvokater foretaget en undersøgelse af skattemyndighedernes generelle information og administration, når der på baggrund af domme og afgørelser sker en praksisændring, som kan have betydning for rigtigheden af det, der anføres i Den juridiske vejledning om den gældende retstilstand. Det er ombudsmandens opfattelse, at den tid, der efter det oplyste går med at opdatere informationen til borgere og virksomheder om betydningen af en ændret praksis, er lang i forhold til de informationshensyn, der ligger bag Den juridiske vejledning. Skattestyrelsen er d

Miljø- og Fødevareklagenævnet er for længe om at behandle klagesager om aktindsigt19.4.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigtsanmodninger må anses for uforenelige med forudsætningerne i de bagvedliggende love. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand efter en gennemgang af nævnets sagsbehandlingstid i klagesager for 2021 om aktindsigt efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager afgjort efter miljøoplysningsloven – som nævnet har flest af – er ligesom i 2020 lidt over 100 arbejdsdage i 2021 (cirka 101 arbejdsdage i 2020 og cirka 109 arbejdsdage i 2021. Nævnets sagsbehandlingstid i klagesager afgjort efter offentlighedsloven er steget fra cirka 102 arbejdsdage i 2020 til cirka 240 dage i 2021. Her er der dog kun tale om 3 klagesager. Miljø- og Fødevareklagenævnet har forklaret, at en del af stigningen skyldes, at nævnet har afsluttet nogle meget langtrukne klagesager vedrørende afgørelser fra et forsyningsselskab, som ikke ønskede at medvirke til at få sagerne oplys

Sag med enlig mor løst efter dialog med myndighederne6.4.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En enlig mor fra en kommune i Øst-Danmark fik besked på at betale børnetilskud for godt tre år tilbage, fordi Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen vurderede, at hun reelt ikke havde været enlig i perioden. Moren klagede til ombudsmanden, der oversendte klagen til Ankestyrelsen og bad styrelsen om at svare på den enlige mors klage bl.a. på baggrund af styrelsens praksis på området. Ankestyrelsen ændrede sin afgørelse, og moren skulle så alligevel ikke tilbagebetale tilskuddet. Sagen er et eksempel på, hvordan Folketingets Ombudsmand kan hjælpe borgerne til en hurtig løsning af deres sag – simpelthen ved at gå i dialog med myndighederne og bede dem om yderligere at begrunde eller genoverveje deres afgørelse, for eksempel med henvisning til hidtidig praksis på området. Det er en fremgangsmåde, ombudsmanden bruger i nogle sager hvert år. Og når den virker, er det en hurtig og effektiv måde at hjælpe borgerne på, fordi deres sager bliver løst uden en omfattende og tidskrævende undersøgelse f

Tilsynsbesøg i anstalter og detentioner i Grønland5.4.2022 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har været på tilsyn i Grønland og besøgt en række anstalter, politistationer og kommunefogeder. Formålet med besøget var at undersøge forholdene for dem, der er frihedsberøvet af politiet eller kriminalforsorgen i Grønland, herunder deres relation til personalet og andre indsatte og deres mulighed for at arbejde og uddanne sig. Hos kommunefogederne havde ombudsmandens tilsynshold særligt fokus på de lokale detentioner, som flere af kommunefogederne har ansvaret for. I alt omfattede tilsynsbesøget seks anstalter, seks politistationer og otte kommunefogeder. Ombudsmandens tilsynshold talte med ledelsen, personalet og de indsatte og beså de fysiske lokaliteter. Hovedindtrykket var, at politiet og kriminalforsorgen i Grønland grundlæggende behandler mennesker i deres varetægt hensynsfuldt og værdigt. Tilsynsbesøget gav dog ombudsmanden anledning til anbefalinger til myndighederne om ændringer på visse punkter. Læs mere om tilsynsbesøget i denne artikel fra Folketing

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum